Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Flere boliger til demente

I de kommende år vil der blive indrettet omkring 3000 nye boliger til demente. Det viser en undersøgelse, som også afdækker, hvor udbredt brugen af kodelåse, sladrebrikker og andre sikkerhedssystemer er i de eksisterende boliger.

Sygeplejersken 1997 nr. 49, s. 16-17

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

 De danske kommuner bygger boliger til demente som aldrig før. Inden for de næste par år vil der blive indrettet omkring 3000 nye boliger til demente, enten ved ombygning af eksisterende plejehjem eller ved nybyggeri.

I forvejen er godt 4300 boliger målrettet demente, så der er tale om en væsentlig udvidelse.

Kommunernes byggeplaner er blevet kortlagt i en undersøgel-se, som Hjælpemiddelinstituttet gennemførte for boligministeriet og socialministeriet i begyndelsen af 1997.

Undersøgelsen gør status over de eksisterende botilbud, kommunernes byggeplaner for de næste tre år, hvad man ved om, hvordan boliger til demente skal indrettes, og hvilke ønsker pårørende og personale har.

Der findes i alt godt 64.000 boliger til gamle og demente i Danmark. Halvdelen af dem er plejehjemspladser, knap en tredjedel er ældreboliger, og resten består af beskyttede boliger og plejeboliger.

De 4300 eksisterende boliger til demente er først og fremmest plejehjemspladser og plejeboliger. En meget stor del af plejehjemspladserne til demente er indrettet som skærmede enheder.

Ved nyindretning af eksisterende plejehjem og ombygning til ældreboliger og plejeboliger (boliger tilknyttet døgnpleje med fast personale) vil der blive indrettet godt 2100 nye boliger specielt for demente.

Hertil kommer nybyggeriet. I kommunerne ligger der vedtagne planer for 2600 nye ældreboliger og knap 3900 nye plejeboliger. En tredjedel af de nye plejeboliger skal bruges til demente.

Samtidig har kommunerne planer om at udvide antallet af dagpladser, aflastningspladser, akut- og natpladser til demente.

Sikkerhedssystemer

Boliger til demente skal tage hensyn til gruppens særlige handicap. Den private del af boligen skal være handicapegnet, og de pårørende vil gerne have, at der også er et tekøkken, så man kan lave te og kaffe sammen med den demente.

Fællesarealerne skal have nicher, så beboerne kan trække sig tilbage uden at forlade lokalet.

Der skal være brede gangarealer, så de fysisk urolige kan komme omkring, og i de senere år er man blevet opmærksom på værdien af en afskærmet have, beboerne kan gå direkte ud i fra fællesarealerne.

Boligerne skal ikke kun indrettes, så de støtter de dementes muligheder for at orientere sig. De skal også tage højde for de sikkerhedsrisici, der følger af de dementes handicap.

I den forbindelse er sikkerhedssystemer et omdiskuteret emne, og i undersøgelsen indgår en afdækning af, hvad det egentlig er for sikkerhedssystemer, der i dag er i brug rundt om i kommunerne.

Undersøgelsen skelner mellem systemer, der anvendes for at begrænse de dementes udgang fra boligen for at undgå, at de demente kommer til skade i boligen, for at lette de dementes orientering i boligen og for at sikre de dementes færden på udearealerne.

De mest udbredte sikkerhedssystemer er dem, der skal forhindre de demente i at komme til skade i boligen. De bruges i tre fjerdedele af kommunerne.

Kodelåse og brikker

Systemer, der skal begrænse de dementes udgang fra boligen, bruges i godt halvdelen af kommunerne.

De mest udbredte systemer er elektrisk-mekaniske åbnesystemer (kodelåse mv.), som bruges i 29 pct. af samtlige kommuner. Det er først og fremmest de store kommuner, der anvender disse systemer (56 pct. af kommunerne med over 50.000 indbyggere).

22 pct. af kommunerne bruger en eller anden form for advarselssystem som ringemåtter, sensorer eller sladrebrikker i sko eller tøj. Igen er brugen mest udbredt i de store kommuner.

En mindre del af kommunerne begrænser de dementes udgang med særligt placerede dørhåndtag, fysiske forhindringer som låger, sikkerhedskæder, planter mv.

Systemer, der skal forhindre de demente i at komme til skade i boligen, bruges i tre fjerdedele af kommunerne.

67 pct. af samtlige kommuner har medarbejdere til at holde øje med de demente. Når det gælder de store kommuner, er det hele 80 pct., der fører tilsyn gennem medarbejdere.

55 pct. af kommunerne bruger røgalarmer, mens 18 pct. anvender frakobling af el (fx elkomfurer). Markering af vinduer og døre findes i 5 pct. af kommunerne.

Elektronisk overvågning er meget lidt udbredt. Den findes kun i tre (små og mellemstore) kommuner, og ingen af stederne er der tale om overvågning med videokameraer. Overvågningen består i stedet af alarmsystemer som ringemåtter, sensorer og brikker i tøjet.

Automatisk lyssætning findes i ganske få kommuner, og 5 pct. har angivet, at de bruger 'andre' sikkerhedssystemer. Det kan være rygeforklæder, fald- og alarmmåtter.

Over halvdelen af kommunerne bruger systemer, der skal lette de dementes orientering i boligen, først og fremmest særlig farvesætning (45 pct. af kommunerne).

Omkring en fjerdedel af kommunerne har udgang fra boligen gennem et fællesareal eller andre områder, hvor personalet kan se beboeren forlade boligen. Lidt færre kommuner har sat gelændere og låger op, mens markering af vinduer næsten ikke bruges.

10 pct. af kommunerne anvender 'andre' systemer til at lette de dementes orientering, fx store navneskilte, udsmykning af indgangsdøre mv.

Sikkerhedssystemer på udearealerne bruges af næsten halvdelen af kommunerne, oftest indhegning med hæk, stakit eller lukkede gårdhaver (28 pct.). Lidt færre kommuner har flisegange eller stier til at lede de demente de rigtige steder hen.

Kun én institution bruger elektronisk overvågning på udearealerne

Side 17

SY-1997-49-16-1Boligerne til de demente, skal tage hensyn til gruppens særlige handicap. Foto: Søren Svendsen.

i form af sensorer og brikker i tøj eller sko.

Ønske fra pårørende

Gennemgående viser undersøgelsen, at brugen af sikkerhedssystemer er mere udbredt, jo større kommunen er. Det giver undersøgelsen i sig selv ingen forklaring på, men rapportens forfattere peger på en række mulige grunde:

Store plejehjem vil være mere udbredte i store kommuner end i små. Og på store plejehjem er overskueligheden mindre end på små. Det samme gælder den sociale kontrol fra medarbejdere og øvrige beboere.

Personalenormeringen kan være en forklaring. Hvis normeringen er god, kan sikkerheden varetages ved tilsyn fra personalets side.

Ideologiske holdninger spiller formentlig også en rolle. Nogle kommuner har formentlig en politisk beslutning om, at de ikkevil anvende sikkerhedssystemer. Endelig kan plejehjemmets beliggenhed (fx tæt på en stærkt trafikeret vej) og bygningernes overskuelighed have betydning.

I undersøgelsen indgår en række interview med personale og medarbejdere. Begge grupper mener, at der er behov for en eller anden form for sikkerhedssystemer, men har ikke de samme ønsker til systemerne.

De pårørende ønsker systemer, der forhindrer de demente i at forlade boligen. Medarbejderne foretrækker systemer, der viser, hvornår en beboer er ved at forlade boligen, så de kan vurdere sikkerhedsrisikoen, og om de evt. skal gribe ind.

'Boliger til demente gamle mennesker'. Fem rapporter, som kan rekvireres hos Hjælpemiddelinstituttet.

Nøgleord: Demens, plejehjem, plejeboliger, skærmede enheder.