Boganmeldelse

AKADEMISK TAVSHED I FORHOLD TIL FLYGTNINGE

Julio G. Arenas (red.)
Oversat fra henholdsvis spansk, norsk og svensk af Lene Bagger og Julio G. Arenas

Interkulturel psykologi

København: Hans Reitzels Forlag 1997
317 sider, kr. 298

Det psykosociale arbejde med flygtninge skal have dialogen som strategi – en dialog, som bør finde sted i et interkulturelt rum, der ikke er færdigdefineret på forhånd, men hvor der hele tiden er mulighed for forandring, udvikling og nytænkning.\4\4 Således afrundes indledningen skrevet af bogens redaktør, psykologen Julio G. Arenas. Sætningen supplerer desuden et af bogens gennemgående budskaber, nemlig at man naturligvis skal have sin faglige ballast i orden, men nok så meget fokusere på mødet med det unikke menneske, og lade processen gro frem heraf i gensidig respekt.

Bogen tager så at sige pulsen på det arbejdsfelt, der beskæftiger sig med psykosocialt og terapeutisk støtte og hjælp til indvandrere og flygtninge i Skandinavien. Udgangspunktet er den kendsgerning, at udviklingen i verden i stigende grad gør mennesker til flygtninge og udsætter dem for organiseret vold, hvorfor der tilsvarende er et stigende behov for at udveksle erfaringer og viden til gavn for arbejdet med at bringe disse mennesker videre i deres ødelagte tilværelse.

At indkredse det interkulturelle arbejdsfelt fordrer, at mange aspekter belyses, og det gøres ved i antologiens form at se på relationen mellem kultur, migration, mental sundhed og psykologi. Indlæggene er skrevet af 18 forfattere, hvoraf langt hovedparten er psykologer med arbejdssted i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. Nogle af forfatterne kender eksiltilværelsen fra egen krop, men i øvrigt repræsenterer de en spredning fra universitetsverdenen og flere forsknings- og undervisningsinstitutioner til forskellige behandlingssteder. Det er der kommet en meget afvekslende og yderst tankevækkende bog ud af.

I det indledende bidrag beskriver Arenas de ændrede vilkår, der er blevet flygtningenes lod i Europa gennem de seneste årtier. Samtidig konstaterer han en mangelfuld interesse fra videnskabeligt hold såvel for de samfundsmæssige og de menneskelige konsekvenser heraf, men også for de behandlingsmæssige tiltag, der er gjort på det psykoterapeutiske område i relation til flygtninge. Den restriktive flygtningepolitik ser han som medvirkende årsag hertil. Arenas påpeger, at den dobbelthed, der ligger i, at flygtningene dels har individuelle problemer, og dels på det samfundsmæssige plan betragtes som og giver anledning til problemer, er den virkelighed, det interkulturelle arbejdsfelt må tage sit udgangspunkt i. Problemerne forandres og opretholdes imidlertid i relationerne til andre mennesker i eksillandet, og en terapeutisk intervention vil derfor få en socialpsykologisk karakter.

Første del er teoretiske overvejelser over begreberne kultur, identitet og såkaldt 'etnisk anderledeshed', samt en gennemgang af tidernes vekslende opfattelse af migration som årsag til sygdom. Denne del er ganske koncentreret skrevet, men præsenterer viden og tanker, det er væsentligt at forholde sig til.

Anden del præsenterer forskellige problemstillinger omkring børn og unge i en fremmed kultur. Psykolog Heidi Kromayer fremhæver i sit indlæg om børn mellem to kulturer i mødet med daginstitution, skole og hjem bl.a., at børn med en anden kulturbaggrund end den danske ofte kan komme til at opleve følelsen af ikke at slå til i institutionen, fordi de så tit bedømmes på områder, som de ikke mestrer, og derved kan de miste selvværd og motivation. Det vigtige er at tage udgangspunkt i deres kulturelt betingede stærke sider.

To erfarne ansatte i Dansk Røde Kors Asylafdeling, psykolog Elizabeth Starska og sygeplejerske Anne Mertz, redegør for erfaringer med arbejdet med uledsagede flygtningebørn i Danmark.

Den norske børnepsykolog Amalia Carlis indlæg beskriver arbejdet med flygtningebørn og deres familier i forhold til deres traumatiske oplevelser. Hun slutter nænsomt og smukt med et citat at den kinesiske filosof Lao Tse: Begynd hvor de er/byg med det, de har.

Humanistisk udfordring

De konkrete erfaringer man har gjort i Transkulturelt Terapeutisk Team i arbejdet med etnisk minoritetsungdom, der har haft behov for psykologisk intervention, er beskrevet i et indlæg af psykologen Rashmi Singla. En grundlæggende idé har her været, at behandlerteamet har været multikulturelt sammensat, så 'etnisk matchning' har været et muligt tilbud, der dog ikke altid har været valgt.

Socionom Marianne Skytte skriver om etniske minoritetsbørns omsorgssituation. Et helhedssyn, når man skal vurdere et sådant barns omsorgssituation, indebærer, at man inddrager de tre aspekter – kultur, minoritetssituation og identitet.

Med udgangspunkt i den psykoterapeutiske proces beskrives arbejdet med traumatiserede flygtninge. Der redegøres for forskellige overvejelser og erfaringer omkring forudsætninger, mål og metoder, og der gives illustrative case-eksempler.

Mange af de aspekter og synsvinkler, der berøres i disse indlæg, vil det være relevant at kende til, også hvis man har en anden berøring med traumatiserede flygtninge end netop en terapeutisk. Tre af indlæggene omhandler arbejdet med torturoverlevere. Julio Arenas giver en grundig indføring i torturens fænomenologi – selvopfattelse og destruktion.

Psykolog Edith Montgomery kalder sit indlæg 'Forening og forstyrrelse'. Ud fra et videnskabsteoretisk udgangspunkt, benævnt socialkonstruktivisme, ser hun på egne erfaringer fra det terapeutiske arbejde med torturoverleveres selvopfattelse og giver nogle stærke eksempler herpå, man ikke lades uberørt af.

Man lades heller ikke uberørt af psykolog Randi Nordahls beskrivelse af et samtale/tegneterapiforløb med en otteårig pige, som har siddet fængslet sammen med sin familie.

Endelig gennemgår psykolog og læge Peter Elsass forskellige overvejelser, man må gøre sig, når man skal yde psykoterapeutisk behandling til torturoverlevere, og han kommer bl.a. ind på det forhold, at behandleren vil være funderet i en vestlig psykologisk tankegang, men mange af torturoverleverne kommer fra ikke-vestlige kulturer.

Fjerde del rummer et indlæg om modoverføring og supervisionens rolle i forhold til den kliniske behandling, og et om brugen af tolke i psykoterapi med flygtninge.

Hvad enten man er psykoterapeut, sygeplejerske eller for den sags skyld lægmand, er bogen rig på stof til refleksioner. At bogen imidlertid er skrevet til fagfolk og studerende, lades man ikke i tvivl om. Hvis man ikke er velbevandret i psykologisk terminologi, vil man derfor få brug for bogens ordliste og måske en fremmedordbog. Men det skader jo aldrig at blive klogere, og bogen rummer netop mange erfaringer og synsvinkler, som kan være nyttige at kende til, hvis man som sygeplejerske arbejder med flygtninge og indvandrere, det være sig i sundhedsvæsenet, i sundhedsplejen eller i undervisningssammenhæng. Det er en kvalitet ved bogen, at ethvert indlæg kan læses særskilt, og nogle egner sig fint såvel til undervisning som til debat. De fleste indlæg slutter med et konkluderende afsnit, og her finder man mange af de fint formulerede erfaringer og holdninger, som bogen så flot giver videre. Efter hvert indlæg er der desuden en omfattende litteraturliste, såvel med henvisende som supplerende titler.

Med den fordrejede og skadelige fokusering på flygtninge og indvandrere, der for tiden præger den offentlige debat, kan man kun håbe, at Arena's påpegning af den akademiske tavshed vil blive taget til efterretning.

Man kan også håbe, at den humanistiske udfordring, som han nævner, vil blive taget alvorligt, så jorden kan blive gødet og give bedre vækstvilkår for en frugtbar og mere fredelig sameksistens, end tilfældet er i dag i Danmark.

Af Birgitte Tibor, sygeplejerske.