Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det etiske råd: Diagnoser og bedre boliger

Omsorgen for ældre demente rejser en lang række etiske spørgsmål, ikke mindst spørgsmålet om brugen af tvang, siger Det Etiske Råd i redegørelsen 'Ældre dementes vilkår'.

Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 17

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Lidt overraskende er det derfor, at redegørelsen lægger ud med en stærk anbefaling af bedre diagnosticeringsmuligheder og bedre botilbud til de demente.

Hvad har det med etik at gøre? lød spørgsmålet på det pressemøde, hvor Det Etiske Råd præsenterede redegørelsen i slutningen af januar.

''Det etiske kerneproblem på dette område er, at to værdier her støder frontalt sammen,'' svarede rådets formand Linda Nielsen.

''Den ene er selvbestemmelsen. At man selv kan bestemme, hvor man vil bo, hvordan man vil tage bad, og hvilken medicin man vil have. Den anden værdi er hjælpen og omsorgen til dem, der har behov. For at yde den hjælp, må man nogle gange gribe til formynderi eller endda tvang.

Vores synspunkt er, at det er uetisk at bruge tvang med henvisning til diagnosen demens, hvis diagnosen ikke er sikker. Jo skrappere retsvirkninger en diagnose kan få, jo større krav må man stille til diagnosens kvalitet.

Det er jo meget vidtgående indgreb i selvbestemmelsen, der kan blive tale om.

Det er også uetisk at bruge tvang, hvis man kan klare problemerne med mindre indgreb. I forhold til tvang må det mindste middels princip gælde.

Erfaringerne viser, at brugen af tvang kan minimeres, hvis boligerne og udenomsfaciliteterne indrettes, så de demente har noget at foretage sig. Derfor vil det være uetisk at udvide adgangen til tvang uden samtidig at forbedre boligforholdene.

Der er brug for bedre diagnoser, bedre boliger, flere aktiviteter for demente – og nogle af disse ting vil koste penge.

Men der er også brug for etisk og faglig debat om, hvordan man gør tingene bedst. Og der er brug for en øget retssikkerhed. Tvang mod demente er et gråt område, og der er brug for klare regler.''

Generalfuldmagt

I det store og hele er Det Etiske Råd enig i de anbefalinger, som Socialministeriets udvalg om psykisk handicappedes retssikkerhed har fremsat, tilføjede Linda Nielsen.

''Vi har dog undret os lidt over, at man foreslår, at klager skal kunne indbringes for det sociale nævn, som også skal kunne træffe afgørelse om flytning mod den dementes vilje.

Jeg synes måske ikke, det sociale nævn, hvor der sidder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, er det mest oplagte at henvise den slags afgørelser til. Jeg ville personlig foretrække en domstol.''

Det Etiske Råd har gjort sig en række overvejelser om, hvordan man bedst kan sikre, at der ikke bruges mere tvang end højst nødvendigt.

Bedre boligforhold og tilstrækkelige personalenormeringer er ét svar, et andet er indberetning og kontrol af den konkrete magtanvendelse. Samtidig foreslår Det Etiske Råd, at en stedfortræder får mulighed for at varetage den dementes interesser i kraft af en såkaldt generalfuldmagt.

Ordningen, der kendes fra England, går ud på, at man som habil person kan bemyndige en eller flere personer til at varetage sine interesser, hvis man på et tidspunkt har mistet evnen til at handle rationelt.

Så længe man stadig er habil, skal man til enhver tid kunne trække fuldmagten tilbage.

Der skal også være adgang til, at en tredje person kan gøre indsigelser, hvis der er mistanke om, at fuldmagten ikke bruges i den dementes bedste interesse. Så skal fuldmagten kunne ophæves ved domstolene og erstattes med en værgebeskikkelse.

Det vil øge sikkerheden for, at både økonomi og personlige forhold som pleje og omsorg bliver håndteret i overensstemmelse med dementes ønsker.

Tema: Demens

Regler på vej for tvang mod demente               

Regler giver tryghed                         

Giv de demente en ledsager i systemet     

Det etiske råd: Diagnoser og bedre boliger                        

Betænkelig ved forbud mod kodelåse               

Overser den skjulte medicinering