Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Fra brevkassen

Vi informerer gerne om store og alvorlige ting og overser måske, at små, dagligdags rutinehandlinger også kan give anledning til bekymring, hvis der ikke informeres om dem.

Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 33

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Ved min udskrivning orkede jeg ikke at klage... Alligevel har det vedblivende gnavet i mig, at jeg måtte gøre et eller andet, for standarden var jo helt i bund.'' Sådan skriver en pensioneret sygeplejerske til mig efter et hospitalsophold, hvor hun fik osteosynteret en brækket hofte.

Det er jo overordentligt typisk, at tidligere patienter og deres pårørende ikke orker at klage, for er der noget, man skal have overskud og kræfter til, så er det at rette en klage mod sundhedsvæsenet.

Det var dog kun et par enkeltstående klagepunkter, den pensionerede sygeplejerske omtalte i brevet, men som jeg svarede hende, tror jeg, der har været tale om misforståelser i forbindelse med en praksis, som er god latin i dag, men ikke da brevskriveren selv praktiserede.

Patienten havde undret sig over, at en sygeplejerske havde givet hende nogle indsprøjtninger og først ved senere lejlighed på en stuegang havde sagt: ''Vi har givet antikoagulationsbehandling. Det var ikke skrevet, men vi har givet det, og nu kan der skrives, at det er både givet og sluttet.'' Patienten havde opfattet det, som om sygeplejersken på egen hånd og uden ordination havde iværksat og afsluttet en antikoagulationsbehandling.

Jeg gætter på, at sygeplejersken blot havde givet en lavdosis heparinbehandling ifølge en stående standardordination. Ved stuegang har hun så sørget for, at det også blev noteret i journalen. Altså en fuldstændig korrekt og omhyggelig behandling. Det tror jeg, uden selvfølgelig at kunne udtale mig med sikkerhed.

Vi informerer og informerer, i særdeleshed om de store og alvorlige ting, og så overser vi nemt, at de små, dagligdags rutinehandlinger kan give anledning til bekymring, hvis der ikke bliver fortalt om dem. Brevskriveren havde også undret sig over, at forbindingen over operationssåret kun var blevet skiftet om aftenen på operationsdagen og ikke siden, og mente, det var af sparehensyn. Igen måtte jeg efter bedste overbevisning svare, at det er god latin i dag at lade forbindinger over operationssår urørte, fordi det nedsætter risikoen for kontaminering af såret.

Måske skal vi være særligt og ekstraordinært omhyggelige med informationen, når kolleger er indlagt. Tider skifter, ny dokumentation og nye rutiner kommer til, og vi tror måske fejlagtigt, at syge kolleger er fagligt up to date med det hele og sparer måske lidt for meget på informationen for ikke at virke for belærende.

Patientkaffe

En anden sygeplejerske havde i sit brev spurgt, om jeg ikke ville slå lidt på tromme for, at gamle mennesker fik tilbudt velsmagende drikke som juice og saft i stedet for blot dovent vand, når de skulle drikke rigeligt.

Så er det, jeg tænker: ''Umuligt, så sløjt kan det da ikke stå til, at man på sygehuse og plejehjem ikke har friske og velsmagende drikkevarer som juice og saft.'' Men skulle det enkelte steder virkelig stå så sløjt til med forsyningerne, hvad hjælper det så, at jeg råber højt. Det har personalet vel gjort i forvejen.

Men jeg kom i tanke om en historie, jeg læste for flere år siden. Ude på landet lå en sø, og på hver side af søen løb en grusvej. Grundejerne på begge sider af søen havde længe plæderet for at få asfalteret vejen, fordi det støvede og larmede, når der kørte biler forbi. Endelig blev grundejerne hørt, men der var kun råd til at få asfalteret vejen på den ene side af søen. Teknisk udvalg med formanden i spidsen meddelte derfor grundejerne ved søen, at de ville komme ud og bese området og tage stilling til, hvordan der skulle prioriteres.

Formanden for grundejerforeningen på den østlige side af søen satte alle sejl til med servering af kølige drinks, canapeer og kransekage inde i huset, da udvalget meldte sin ankomst, for det var en meget varm sommerdag.

På den vestlige side af søen havde grundejerforeningens formand også forberedt sig. Hun havde dækket op med forfriskninger i forhaven lige ud til grusvejen, og mens udvalget sad og lyttede til argumenterne, var det, som om alle beboerne på vejen havde et vigtigt ærinde inde i byen, for der var en konstant strøm af biler, der passerede under ophvirvling af støv og grus, som dårligt nåede at lægge sig, inden næste bil kørte forbi.

På vestbredden fik de vejen asfalteret.

Så hvis det kniber for dem med pengekassen at forstå, at det ikke er lige meget, hvad man serverer for de syge, var det måske en brugbar taktik, når de melder deres ankomst. Ingen små laksemadder og hvidvin, men i stedet noget fra patientkøkkenet. Hvis de er virkelig hårdnakkede, kunne man jo prøve at servere ægte patientkaffe fra en termokande, der er blevet fyldt op af nattevagten.