Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Farvel til telefonkøer - og tv-hygge

Som det første sted i landet kan patienter på Rigshospitalet købe sig adgang til egen telefon og eget tv på stuen. På nogle afdelinger vækker ordningen begejstring hos såvel patienter som personale. Andre steder har personalet sagt nej tak til de tekniske installationer. Tele Danmark er i fuld gang med at afsætte systemet til andre sygehuse.

Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 22-23

Af:

Helle Broberg Nielsen, journalist

SY-1998-10-22-1aPatient Inge Marie Bahnsen: ''Det er betryggende altid at kunne ringe til familien. Tidligere måtte man vente i timevis.''  Foto: Henning Hjorth.

Når Inge Marie Bahnsen, patient på den medicinske mavetarmafdeling 3124 på Rigshospitalet, slukker sit tv om aftenen, tager hun høretelefonerne af, vender fjernbetjeningen om, taster sit hjemmenummer og ønsker sin mand godnat.

Betjeningsenheden er desuden udstyret med en tilkaldeknap og kan såmænd også fungere som samtaleanlæg til personalestuen. Og skal der i dagtimerne skaffes biblioteksbøger eller bestilles tid hos hospitalets frisør, kan det ligeledes klares ved hjælp af det såkaldte håndsæt, som nu er blevet fast inventar ved stort set hver eneste seng på landets største hospital: Som det første sted i Danmark har patienter på Rigshospitalet nu mulighed for at få deres personlige telefonlinie og tv-skærm.

I de knap fem indkøringsmåneder, fra den 11. august sidste år hvor Telekontakt – som systemet kaldes – blev officielt indviet, har Tele Danmark stillet tv- og telefonydelser gratis til rådighed for patienterne. Nu er telekoncernen trygge ved systemets driftssikkerhed, og fra årsskiftet skal der betales for servicen. Det vil sige mønttelefontakst for telefonien, svarende til det dobbelte af normal telefontakst. For 'grundpakken' til tv – der indeholder DR1, DR2 og TV2 samt Kanal København, betales fem kroner om dagen. For den udvidede pakke, der desuden byder på 8-9 udenlandske kanaler, betales 20 kroner. Tilfredsstiller det udbud ikke behovet for adspredelse, kan patienterne formedelst 25 kroner om dagen abonnere på tre video-kanaler med henholdsvis underholdning, familiefilm og børnefilm.

Hovedtelefoner til de individuelle tv-skærme koster 15 kroner og kan beholdes. Hvis man da ikke har været så forudseende at tage sine egne med, da man blev indlagt. Betalingen for ydelserne foregår fra en konto, som patienten på forhånd indsætter et beløb på. En personlig smartkey – betalingsnøgle – lejes i Tele Danmarks nyoprettede telebutik i hospitalets forhal. Eller bringes op på afdelingen af en af de fire permanent tilknyttede servicemedarbejdere, som Tele Danmark har udstationeret på Blegdamsvej.

Betalingsnøglen stikkes ind i håndsættet og sørger for, at forbruget bliver løbende afregnet. Patienten kan i øvrigt selv tjekke trækket på sin konto på skærmen eller pr. telefon.

En lettelse

Inge Marie Bahnsen er langtidsindlagt, men dog nogenlunde mobil. Hun sætter især pris på at have fået uhindret adgang til telefonkontakt med omverdenen. Hun kan ringes direkte op og kan fra sin sengekant – og når det passer hende – foretage de ca. ti daglige samtaler, hun indrømmer, det ofte bliver til.

''Det er betryggende altid at kunne ringe til familien. Tidligere kunne man stå i kø i timevis ved mønttelefonen ude på gangen. Eller også måtte man vente på at få en telefon kørt ind på stuen,'' siger Inge Marie Bahnsen, der ikke mener, at det vil ændre på hendes forbrug, at der nu skal betales for de nye tilbud.

''Det er vel kun rimeligt,'' er hendes kommentar.

Også afdelingssygeplejerske Merete Nørgaard er begejstret: ''Vi har kun én transportabel patienttelefon på hele etagen og mønttelefonerne på gangen er ofte i stykker eller bliver simpelthen stjålet. Det har været et stort problem. Tidligere skulle vi desuden løbe frem og tilbage med telefonbeskeder til patienterne – det kunne sagtens blive til ti på en aftenvagt. Det var meget forstyrrende for vores øvrige arbejde,'' siger hun.

Patienterne har hele tiden adgang til en video med oplysninger om telesystemets tekniske finesser og tilbud. Kniber det alligevel med at håndtere håndsættet, kan der i dagtimerne tilkaldes en af Tele Danmarks servicemedarbejdere til personlig servicering på stuen.

''Det er jo ikke meningen, at personalet skal belastes, men at man med Telekontakt tværtimod kan frigøre ressourcer til andre opgaver,'' understreger Jesper Damgaard, der er markedschef i Tele Danmark.

Stort kundegrundlag

Det er dog det store potentielle kundeunderlag på Rigshospitalet,

Side 23

der har fået Tele Danmark til at oprette en decideret servicebutik på stedet.

''På mindre hospitaler kan der eventuelt blive tale om at sygehusets kiosk forestår salg og serviceringen af patienterne. Et enkelt sted var det desuden inde i forhandlingerne at lade et lokalt spejderkorps tage sig af den del af sagen – ligesom de samler aviser eller flasker for at skaffe penge. Det blev nu ikke til noget, men viser at løsningen fra sygehus til sygehus kan være forskellig.''

Af konkurrencehensyn ønsker Jesper Damgaard ikke at oplyse, hvor meget udviklingen og etableringen af Telekontakt har kostet.

''Der er selvfølgelig tale om ganske store investeringer. Men vi regner da også med, at det bliver en god forretning. Bispebjerg Hospital, Århus Amt og Ringkøbing Amt har allerede indgået en aftale med os, og vi er i gang med at forhandle med en række andre sygehuse,'' siger markedschefen.

Rigshospitalet betingede sig i EU-udbuddet, at løsningen skulle være omkostningsneutral for hospitalet. Det mål har Tele Danmark overholdt, forklarer Per Anker Hansen, der er informatikchef i H:S.

En projektgruppe, bl.a. bestående af en ergoterapeut, har fulgt processen, og alle syv centre, hvor der er ansat plejepersonale, har været indkaldt til informationsmøder.

Der er i dag ca. 1.400 Telekontakt-installationer på Rigshospitalet og det tilhørende patienthotel.

SY-1998-10-22-1bAfdelingssygeplejerske Merete Nørgaard fortæller, at installationerne sparer tid for personalet, men at ordningen er med til at isolere patienterne mere, fordi de ikke længere finder fællesskab i tv-stuen.

Installation forhindret

Det er dog ikke på alle afdelinger, Telekontakt opfattes som en klokkeklar serviceforbedring for de indlagte eller som en aflastning af personalet.

Hanne Dahl, afdelingssygeplejerske på det nyoprettede multidisciplinære, højintensive afsnit, var i alt fald noget forundret over, at Tele Danmark havde en forestilling om, at patienter i koma kunne have det store behov for telefoner og tv-apparater.

''Vi behandler desuden isolationspatienter og derfor er det helt umuligt at have tv-skærme hængt op på væggene. De kan jo ikke gøres rent med klor, sådan som alt inventar skal kunne på sådan en stue. Derfor blev vi nødt til at forhindre, at de blev installeret,'' siger hun.

Også på andre afdelinger med meget dårlige patienter vil man lige have tid til at opleve Telekontakt i egentlig funktion, før man udtaler sig for eller imod:

''Vi ønsker lige at evaluere på sagen først,'' lyder det fra Jeanette Bech, centerchefsygeplejerske på Finsencentret.

Farvel til fællesskab

Og den ellers begejstrede afdelingssygeplejerske på mavetarmafsnittet med de motorisk selvhjulpne patienter har da også et lille hjertesuk:

''Der er unægtelig gået lidt af det sociale på afdelingen, når patienterne ikke længere samles i tv-stuen. De pårørende har heller ikke længere mulighed for at se et tv-program sammen med patienten, da der typisk kun er ét sæt hovedtelefoner. På den måde kan man godt sige, at i alt fald tv-delen af Telekontakt er med til at isolere patienterne mere end tidligere,'' siger Merete Nørgaard.

Rigshospitalet opretholder de fælles tv-stuer og faste mønttelefoner for patienter, der ikke ønsker at købe sig ind på Telekontakt.

Nøgleord: Rigshospitalet, service, Telekontakt.