Sygeplejersken
Overser den skjulte medicinering
Tvangsmedicinering uden for psykiatrien er sjælden, men den findes, og derfor bør der også laves regler for den, siger tre erfarne sygeplejersker. Men ingen af de nyeste forslag til sikring af dementes, sindslidendes og udviklingshæmmedes retssikkerhed tager fat på problemet. Der er heller ingen afklaring af, om skjult medicinering vil blive tilladt, når lovforslaget om patienters retssikkerhed indfører det stedfortrædende samtykke.
Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 20-21
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
I bofællesskabet i Frederikssund bliver medicinen serveret i æggebægre som en naturlig del af morgenmaden. Hvis en beboer ikke vil tage sine piller, løser man måske problemet ved at give medicinen i flydende form. Men en sjælden gang er eneste udvej at lægge hjertemedicinen under leverpostejen. Og så sker det på et usikkert lovgrundlag. Foto: Heine Pedersen.
Med Socialministeriets forslag til et nyt regelsæt for magtanvendelse får sygeplejersker og andet personale fast grund under fødderne i de fleste af de problemsituationer, der er velkendte i plejen af demente og sindslidende i kommunerne.
Med én væsentlig undtagelse. Tvangsmedicinering og skjult medicinering er ikke nævnt med ét ord i Socialministeriets forslag.
Medicinering er et spørgsmål, der hører under Sundhedsministeriet, og derfor har det ikke været udvalgets opgave at fremsætte forslag til regler på området, siger afdelingschef Grethe Buss, der har været formand for Socialministeriets udvalg om psykisk handicappedes retssikkerhed.
For sygeplejersker, der arbejder med demente, er det en oplagt mangel:
''Tvangsmedicinering er måske ikke noget udbredt problem. Men når det sker, er det tvang, og så bør man have et regelsæt, som personalet kan støtte sig til,'' siger Jessy Hjorth-Hansen, der som konsulent på demensområdet kender mange kommuners praksis.
Egentlig tvangsmedicinering er sjælden, siger hun, i hvert fald i den rene form, hvor en meget aggressiv eller urolig dement fx bliver holdt fast, mens en vagtlæge eller en sygeplejerske giver en beroligende indsprøjtning.
''Til gengæld er der mange steder, hvor man giver afføringsstikpiller fast et par gange om ugen. Det er rutine for personalet, så de opfatter det ikke som tvang.
Side 21
Men de demente forstår ikke, hvad det er, og de kan selvfølgelig heller ikke lide det.''
Skjult medicinering
Mere udbredt end egentlig tvangsmedicinering er den skjulte medicinering, hvor personalet knuser den dementes hjertemedicin og blander den i kartoffelmosen, fordi man af erfaring ved, at den gamle ikke vil tage piller, siger Jessy Hjorth-Hansen.
''Det har man heller ikke ret til, men de fleste vurderer formentlig, at det ikke gør så meget, når den demente ikke opdager det. Ellers står man jo i en situation, hvor man må ringe til den praktiserende læge og fortælle, at man ikke kan få vedkommende til at tage pillerne.
Og så bliver det næste stikpiller. For det er lettere at vælte én om på sengen og give en stikpille eller en injektion.''
''Mange demente har jo netop manglende sygdomserkendelse,'' siger sygeplejerske Kirsten Leth, en af Frederikssund kommunes to demensspecialister.
''Man kan komme ud for, at selv vigtig medicin er noget, beboerne ikke vil tage. Hvadenten de bare ikke kan forstå, hvorfor de skal have det, eller har nogle vage forestillinger om, at medicin er farligt.
Jeg tror, alle har snydt lidt engang imellem. Vi havde fx en beboer, der på et tidspunkt var inde i en meget vred periode og havde megen glæde af lidt beroligende. Vi har da enkelte gange lagt det i den varme mad, når han nægtede at tage det.
Jeg ved godt, det ikke er lovligt, og vi prøver selvfølgelig altid først at gøre det legalt. Vi har tit brugt at sige: Det er noget, lægen har bestemt! Og går det ikke, prøver vi sammen med lægen at se på, hvad der findes af produkter. Om man fx kan give en injektion i stedet. Vi havde en beboer, der skulle have kalium – det får man i ret store tabletter, og pludselig ville han ikke have dem. Vi valgte at give noget flydende i stedet, og det løste problemet.
Men det går ikke altid, og det ville være godt at få nogle regler, også på det område.''
Mellem to ministerier
''Det er min fornemmelse, at tvangsmedicinering forekommer uhyre sjældent,'' siger forskningssygeplejerske Kirsten Gotfredsen, Psykiatrisk Hospital i Århus.
''Men de få situationer, jeg har kendskab til, har til gengæld ikke været rare at høre om. Så af den grund vil det være rimeligt at tage det med, når man nu er i gang med at lave regler for området.
Man kan jo også overveje, om man ikke helt skulle forbyde tvangsmedicinering og nøjes med at lave regler for den skjulte medicinering, som er mere omfattende.
Her er problemet jo et andet, nemlig at der skal foreligge et informeret samtykke, før man kan starte en behandling. Det kan i sagens natur meget ofte ikke lade sig gøre, når man taler om demente.''
Et lovforslag, der giver pårørende mulighed for at give stedfortrædende samtykke til behandling, når patienten varigt er ude af stand til selv at tage stilling, blev kort før jul fremsat i Folketinget af sundhedsminister Birte Weiss. Det indgår i forslaget til lov om patienters retsstilling.
Som alle andre fremsatte lovforslag bortfaldt det, da regeringen udskrev valg. Men hvis det bliver genfremsat af en ny regering og vedtaget, er problemet med at skaffe et lovligt samtykke løst. Lovforslaget indeholder nemlig bestemmelser om, hvem der kan give stedfortrædende samtykke for patienter, der ingen pårørende har.
Spørgsmålet er så, om et stedfortrædende samtykke fx fra de pårørende giver personalet lov til at give medicinen skjult, hvis de har erfaring for, at den demente, sindslidende eller udviklingshæmmede ikke vil tage den.
Det spørgsmål er der ikke taget stilling til med forslaget om det stedfortrædende samtykke, siger fuldmægtig Bent Rasmussen, Sundhedsministeriet.
Men det ligger i hvert fald helt klart, at et stedfortrædende samtykke ikke kan give adgang til tvangsmedicinering.
''Nu må Sundhedsministeriet afvente, hvad der kommer ud af Socialministeriets forslag til regler for tvang i plejen,'' siger Bent Rasmussen.
''Skulle det så vise sig, at der stadig er et problem i forbindelse
Side 46
med medicinering, vil Sundhedsministeriet overveje, om det bør følges op med regler på området.''
Forskel på medicin
Det Etiske Råd, der ikke på samme måde er bundet af, hvad der hører under det ene og det andet ministerium, er ikke i tvivl.
I redegørelsen 'Ældre dementes vilkår', der kom samtidig med Socialministeriets forslag til et regelsæt for magtanvendelse, er der en kraftig anbefaling af, at der også bliver lavet regler for tvangsmedicinering.
''Det hører naturligt med i den oprustning af retssikkerheden på området, der bør ske,'' siger formanden for Det Etiske Råd, professor i familieret Linda Nielsen.
Det Etiske Råd er meget betænkelig ved den tvangsmedicinering, der foregår. Redegørelsen konkluderer, at de manglende regler udgør en trussel mod retssikkerheden for ældre demente på plejehjem. Men foreslår, at et kommende regelsæt skelner mellem tvangsmedicinering med psykofarmaka og andre former for medicin.
''Psykofarmaka ændrer personligheden, og derfor er det et større indgreb i den personlige integritet end medicin, der ikke påvirker ens måde at være på, som hjertemedicin eller medicin mod sukkersyge,'' siger Linda Nielsen.
Det Etiske Råd foreslår, at man indfører regler, der svarer til psykiatrilovens, når det gælder tvangsmedicinering med psykofarmaka.
Det bør være en forudsætning, at man først har gjort alt, hvad man kunne, for at få patienten til at medvirke frivilligt, at der er stillet en uafhængig lægefaglig diagnose, at tvangsmedicineringen ikke er mere indgribende end højst nødvendigt, og at den dokumenteres i en tvangsprotokol. Ved andre former for medicin kan man formentlig godt forsvare skjult medicinering, hvis medicinen er livsvigtig, mener Det Etiske Råd.
Men af hensyn til både personalet og de demente bør der også indføres regler, der sikrer den dementes retssikkerhed, når det drejer sig om tvangsmedicinering mod somatiske sygdomme. Selv om de måske ikke behøver være så vidtgående som reglerne for tvangsmedicinering med psykofarmaka.
Nøgleord: Demens, lovforslag, magtanvendelse, tvang.