Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Regler giver tryghed

Selv i den mest velfungerende demenspleje er der situationer, hvor personalet må bruge fysisk magt for at undgå, at beboerne lider skade. Derfor er sygeplejerske Kirsten Leth, Frederikssund Kommune, glad for udsigten til et regelsæt, som giver personalet fast grund under fødderne i hverdagens problemsituationer.

Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 14-15

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-1998-10-14-1Sygeplejerske Kirsten Leth (tv) forudser, at regler vil give personalet tryghed. Så har de lov til at beskytte beboerne, og der er åbenhed om det. Foto: Heine Pedersen.

Folk, der kender demente og den uro, de kan skabe på et plejehjem, bliver forbavsede over, hvor stille hverdagen går i Frederikssund Kommunes skærmede enheder.

I bofællesskabet på Vangedevej bor syv demente, som hver især er svært medtagne af deres sygdom. Hvor svært, kan man ikke umiddelbart se på de syv gamle mennesker, som sidder velklædte og velsoignerede om frokostbordet.

Under frokosten kan man godt fornemme, hvordan aggressioner og irritation en gang imellem løber som en urolig understrøm, men medarbejderne kender beboerne og griber afledende ind, så snart uro og irritation kommer op til overfladen.

Man har rent ud sagt svært ved at forestille sig, at personalet her skulle have brug for et regelsæt, der giver dem lov til at bruge tvang. Respekt er det ord, der dækker bedst, når man skal beskrive, hvordan sygeplejerske Kirsten Leth får overtalt en beboer til at lukke sin foldekniv og lægge den til side.

Det er tydeligt, at foldekniven har en betydning for den ældre mand, og at personale tager hensyn til det. Man afvejer – for beboeren har også et iltert temperament. Det letteste ville vel være at lade sådan en kniv forsvinde helt. Men i stedet får den lov at ligge i en skuffe i de urolige perioder.

Kender problemerne

Frederikssund er faktisk også kendt som en kommune, der har en velfungerende demenspleje. Ikke desto mindre er Kirsten Leth glad for det nye forslag om regler for brugen af tvang.

Selv om hverken gadedør eller havelåge bliver låst om dagen, og selv om personalet har et godt tag på beboerne, kender de alle de problemsituationer, som forslagene går på.

''Vi ved godt, at vi som personale ikke må ret meget,'' siger Kirsten Leth. ''Men en gang imellem vælger vi alligevel det ulovlige og henter folk tilbage, vel vidende, at det nok ikke holder juridisk.

Det giver frustrationer, og personalet bliver meget berørt af det, når vi en gang imellem er nødt til at være lidt korporlige og tage fat i en borger. Hvis det fx er en, der vil over en meget befærdet vej, og lastbilerne kører rask af sted.

Det har vi været ude for, og vi taler meget om, at det helst skal undgås. Men helt undgås kan det ikke. Derfor er det godt, at der bliver taget hånd om det og åbnet for nogle regler, som er til at leve med.''

Kirsten Leth er specielt glad for, at situationer, hvor magtanvendelse bliver nødvendig, skal registreres og indberettes.

''Det er jo situationer, vi i forvejen diskuterer på vores personalemøder, og når vi har supervision. Indberetningerne vil være med til at synliggøre, hvad det egentlig er for et arbejdsmiljø, vi har.

I forvejen er vi ret omhyggelige med at udfylde skadesanmeldelser, hvis en beboer har slået ud efter personalet. Det har der været en del af her i den senere tid, især om aftenen, når beboerne bliver lidt utrygge.

Så er det vigtigt at få beskrevet situationen, for hvis det sker gentagne gange, er det noget, vi må tage op.''

Kirsten Leth tror ikke, at en lega-lisering af magtanvendelse og elektronisk overvågning på nogen måde vil ændre personalets praksis.

Hjælpsomme naboer

I kommunens tre skærmede enheder findes der kun én elektronisk overvågningsforanstaltning, en sensor, som sidder i døren mellem det skærmede afsnit og de øvrige ældreboliger på Ældrecenteret Tolleruphøj.

Sensoren bliver kun slået til i de sjældne situationer, hvor nattevagten i det skærmede afsnit er nødt til at give en hånd med et andet sted i ældreboligerne.

Personlig bryder Kirsten Leth sig ikke så meget om sladrebrikker i skoene og på tøjet.

''Det er lidt uværdigt. Og hidtil har vi kunnet klare os uden, selv om der har været enkelte situationer, hvor vi har været meget

Side 15

bekymrede, fordi en beboer har været væk i lang tid.

Vi havde fx en beboer i bofællesskabet, der gik ud i nattøj en aften, hvor der havde været besøg, og døren ikke som sædvanlig var blevet låst til natten. Vedkommende var så blevet taget ind af de nærmeste naboer. Vores naboer er i det hele taget meget åbne og har selv spurgt, hvad de skal gøre, hvis de opdager én, der ser ud, som om vedkommende ikke er på rette vej. Vi har også allieret os med vores lille købmand, som ringer, hvis de observerer en beboer på afveje.

Der, hvor regler vil gøre en forskel, er den tryghed, det vil give personalet. At de har lov til at beskytte beboerne, og at der er åbenhed om det. For somme tider kommer personalet jo af sted uden overtøj eller i badetøfler, når de opdager, at der er én, der er gået, og de er bange for, at der skal gå for lang tid. Så kommer de tilbage og synes, at det var ubehageligt: Hvad tænker folk, når man kommer der med beboeren?''

Vanskelig hygiejne

Ligesom Socialministeriet mener Kirsten Leth, at man må skelne mellem de enkeltstående situationer, hvor der er tale om fx at hente en beboer tilbage eller forhindre vold mod personalet og andre beboere, og så de daglige småepisoder i forbindelse med den personlige hygiejne.

''Tit er det en situation, som gentager sig igen og igen, og som udvikler sig til det værre. Indtil beboeren måske bliver så dårlig, at vedkommende giver op. Eller ikke længere registrerer, hvad der sker,'' siger Kirsten Leth.

Når modstanden mod at blive vasket eller få skiftet ble er tilbagevendende, er det dog ikke et problem, personalet må klare efter forgodtbefindende. Man lægger en plan.

Alle beboere har en centerjournal med det skriftlige visitationsgrundlag, en helhedsvurdering og et problemskema, bygget op over modellen problem-mål-handlingsplan-evaluering.

''Omsorgspligt og omsorgssvigt er noget, vi ofte diskuterer. Man kan jo ikke lade folk gå rundt med afføring i bukserne – det er også et spørgsmål om værdighed,'' siger Kirsten Leth.

''Men vi kaster os ikke over beboerne med det samme, vi opdager, at det er sket, og de går rundt og er lidt ophidsede. De skal lige have lov til at finde sig selv.

Til gengæld vil vi hellere være to personer om en kort, lidt ubehagelig situation, end én, der skal stå og kæmpe med en beboer om at få tilladelse til at skifte en ble.

Som andre også har beskrevet, glemmer mange demente hurtigt. Det er snarere personalet, der husker situationen som ubehagelig.''

Døgnvagt eller plejehjem

Nøglepersonerne i Frederikssund Kommunes demenspleje er to sygeplejersker, Kirsten Leth og en kollega.

De følger de demente gennem hele forløbet og kommer i hjemmene, så længe de demente stadig kan klare sig der med hjælp fra hjemmeplejen og deres familie. De kommer også daglig i bofællesskabet og de to andre skærmede enheder og sikrer på den måde, at der er sammenhæng i omsorgen.

Derfor kender Kirsten Leth også de problemer, der opstår, når den demente ikke længere kan være hjemme, men alligevel siger nej til en plejebolig.

''Det er jo ikke lovligt at flytte folk, hvis de modsætter sig. Så vi prøver gerne at påvirke dem gennem de pårørende, som de har mest tillid til.

Og indtil nu er det da også gået, men nogle gange har vi måttet lade en sag køre så langt ud, at det ikke længere var helt forsvarligt at have vedkommende hjemme – på grund af hygiejniske problemer, men specielt fordi borgeren glemte at spise og drikke.

Hos nogle har vi simpelthen måttet have døgnvagt i hjemmet. Vi havde fx et tilfælde, hvor en enligtboende gik meget ud. Hun gik tit ned til stationen og var til stor fare for både sig selv og andre. Flere gange var hun kommet helt ud på skinnerne.

Det er især svært, når der er manglende sygdomserkendelse. Nogle giver udtryk for, at de ikke er sig selv, og at der er sket noget med dem. Men andre holder hårdnakket på, at de ikke fejler noget.

Så derfor kan der godt være situationer, hvor vi vil gøre brug af de nye muligheder for at flytte folk. Selvfølgelig skal man overveje det nøje, for det er vigtigt, at der er tillid mellem den demente og personalet.

Man kan godt risikere, at de demente bliver vrede på personalet, hvis de føler, at det er dem, der presser på. Det har nogle nok følt, at jeg har gjort. Men jeg tror, jeg indtil videre er blevet tilgivet.''•

Nøgleord: Demens, Frederikssund Kommune, lovforslag, magtanvendelse, tvang.

Tema: Demens

Regler på vej for tvang mod demente               

Regler giver tryghed                         

Giv de demente en ledsager i systemet     

Det etiske råd: Diagnoser og bedre boliger                        

Betænkelig ved forbud mod kodelåse               

Overser den skjulte medicinering