Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sundhedskløft mellem rig og fattig skal væk

Forebyggelse er nøgleordet i regeringens sundhedspolitiske oplæg. Ernæring bliver et af de helt store områder, der skal prioriteres. Det samme bliver spørgsmålet om at reducere den sociale ulighed, der er ved at vise sig inden for sundhedsområdet. 20 pct. af befolkningen har både dårlige levevilkår og dårlig sundhedstilstand.

Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 24-25

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

SY-1998-10-24-1
Danskerne skal være sundere, siger regeringen i sit sundhedspolitiske oplæg om forebyggelse og peger på, at der skal nytænkning til. Det er ikke længere nok blot at øge ressourcerne og så gøre tingene, som man plejer, hedder det. Foto: Morten Nilsson.

Danskerne skal være sundere, mener regeringen og lægger med sin redegørelse til Folketinget om forebyggelse op til, at det forebyggende arbejde skal styrkes væsentligt.

Selv om vi lever i et af verdens rigeste lande, har vi en trist rekord i europæisk sammenhæng:

Danske mænd og kvinder er blandt de europæere, der har den korteste levetid. Kigger vi fx over på den svenske side af Øresund, dør der i gennemsnit 1.158 mænd og 999 kvinder årligt pr. 100.000 indbyggere. Det er 96 mænd og 130 kvinder færre end på den danske side.

En anden trist kendsgerning er den såkaldte sundhedskløft:

Både Middellevetidsudvalget og Socialkommissionen har påvist tendenser til en polarisering i samfundet. 20 pct. af befolkningen har både dårlige levevilkår og en dårlig sundhedstilstand. Der er ved at opstå en sundhedskløft, det såkaldte 80/20-problem.

Redegørelsen, der blev fremlagt inden udskrivelsen af valget, bliver efter yderligere analyser fulgt op til efteråret med en egentlig sundhedsprofil af det danske samfund, kunne sundhedsminister Birte Weiss love ved afslutningen på debatten i Folketinget.

Bag regeringens initiativ ligger det enkle resonnement, at det er bedre at forebygge end passivt at lade sygdom og skader opstå. Herudover kan forebyggelse have en særlig betydning som eneste alternativ til at bekæmpe sygdomme, der ikke kan kureres, hedder det.

Redegørelsen rummer en lang række prioriterede initiativer og

Side 25

tilkendegivelser, hvoraf de to vigtigste er ernæringspolitikken og indsatsen for at reducere den sociale ulighed, når det gælder sundhed.

Det bliver vi syge af

Det danske sygdomsbillede er domineret af hjerte-karsygdomme, kræft, astma, sindslidelser samt muskel- og skeletlidelser. Regeringen agter derfor at fastholde disse områder som prioriterede mål i den samlede forebyggelsesindsats. Hertil kommer den fortsatte forebyggelse af hiv/aids, narkotikamisbrug og som noget nyt overforbruget af sove- og nervemedicin.

Der er et stigende antal dødsfald som følge af brystkræft, nemlig knapt 16 pct. fra 1985-95. Det tilsvarende tal for lungekræftens vedkommende er for samme periode 12 pct. Også tilfældene af hudkræft, bronkitis samt fritids-og hjemmeulykker er stigende. Det samme er forekomsterne af astma og allergi. Her er der en stigning på ni pct. siden 1987.

Regeringen har i to handlingsplaner for forebyggelse af astma og allergi samt forebyggelse af muskel- og skeletsygdomme forpligtet sig til at gennemføre en lang række tværministerielle initiativer, ligesom en ny handlingsplan til forebyggelse af selvmord er under forberedelse.

Indsatsen mod tobaksrygning skal fortsætte, bl.a. vil Tobaksskaderådet sætte endnu kraftigere ind for over for storrygerne, end det hidtil har været tilfældet. Her er ellers godt nyt, idet antallet af storrygere nu er begyndt at falde. Heller ikke de unge mellem 16-20 år er så afhængige af cigaretterne som tidligere. Samlet er antallet af rygere faldet fra 47 pct. i 1987 til 37 pct. i 1996.

Det samlede alkoholforbrug ligger uændret siden 1987, nemlig på ikke mindre end 12 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år. Statistikken afslører desværre, at mens det samlede alkoholforbrug stagnerer, så stiger de unges forbrug af de våde varer, hvilket allerede har fået både regering og folketing til at diskutere en forstærket forebyggende indsats over for netop denne gruppe.

De fleste voksne danskere har et jævnligt, men uproblematisk forbrug af alkohol. Det gælder dog ikke de 15 pct. af befolkningen, som konsumerer halvdelen af den samlede mængde af den alkohol, der drikkes i Danmark. Det er her, vi finder de mange alkoholbetingede sygdomstilfælde. Derfor skal der stadig sættes ind med forebyggelse på dette område, mener regeringen.

Der er heldigvis også nogle glædelige tendenser i statistikkerne:

Der er sket et fald i dødeligheden som følge af blodprop i hjertet, tarmkræft, livmoderhalskræft, selvmord og trafikulykker.

Kost og livsstil

Ernæringsområdet skal have særlig opmærksomhed, fastslår regeringen i sin redegørelse og understreger betydningen af sammenhængen mellem kostvaner, levekår, livsstil og helbred.

''Kendskab til betydningen af sund kost og lysten til at spise sundt skal fremmes i alle befolkningsgrupper, også i udsatte grupper med særlig risiko for følger af forkert ernæring,'' hedder det.

Fedtindholdet i danskernes kost er faldet de seneste 10 år, fra 43 pct. til 37 pct. af det samlede energiindtag, men der er lang vej igen, før vi har fået et fornuftigt forhold til fedt, især forbruget af mættet fedt. Derfor er regeringens vigtigste ernæringspolitiske mål at få os til at spise mindre fedt, dvs. færre mejeriprodukter og mindre kød, og i stedet for satse på kulhydrater i form af kornprodukter, grønsager og frugt.

Regeringen vil også gøre en indsats for at sikre os levnedsmidler, der hverken er forurenede eller forgiftede, ligesom der vil blive taget hensyn til udviklingen af nye produktionsmetoder og udviklingen af nye funktionelle fødevarer med særlig sundhedsfremmende virkning.

Indsatsen på ernæringsområdet skal koordineres bedre end hidtil, så man, som det hedder, undgår overlapninger og modstridende budskaber. I praksis betyder det et bedre samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet.

Mht. oplysning vil bl.a. Sundhedsministeriet gå nye veje, så budskaberne formuleres mere klart end hidtil:

''Indsatsen skal være tværfaglig, så informationen indgår i en helhed, hvor også måltidets sociale betydning og forskelle i madkulturen inddrages,'' hedder det.

Ernæringsoplysningen skal overvejende formidles gennem sundhedspersonalet og de lokale myndigheder og organisationer. Regeringen agter her at øge undervisningen om ernæring i sundhedsuddannelserne.

Der lægges op til konkrete forebyggelsesinitiativer som kostanbefalinger, opprioritering af kostforplejningen i de offentlige institutioner, målrettet oplysningsindsats over for særligt udvalgte højrisikogrupper og særlige initiativer over for overvægtige børn og unge samt personer med vægtrelateret sukkersyge.

Også forebyggelse af knogleskørhed falder ind under det prioriterede ernæringsområde. Sundhedsstyrelsen skal sammen med Fødevareministeriet kortlægge mulighederne for at forebygge og behandle denne sygdom. Endelig skal der også tages bedre hånd om spiseforstyrrelserne hos de unge.

Levevilkår og helbred

Der er en række faktorer, der gør, at 20 pct. af den danske befolkning ikke har det rigtig godt:

Opslidende arbejde, ringe eller ingen uddannelse, dårlig økonomi, ringe boligforhold – altsammen medvirker det til, at også helbredet bliver dårligt. Og ofte vil børnene i denne gruppe vokse op med oplevelsen af, at deres forældre ikke er særligt gode til at løse deres egne problemer, påpeges det.

Her siger regeringen i sin redegørelse, at man vil sætte ind gennem lovgivningen og de offentlige ydelser for at sikre alle lighed og retfærdighed med hensyn til levevilkår og sundhedstilstand.

Regeringen opfordrer til nytænkning i amter og kommuner:

''Der er behov for en anderledes og sammenhængende indsats fra sundhedsområdet og socialområdet for at fremme trivslen og styrke forebyggelsen i de socialt udsatte grupper. Det er ikke længere nok blot at øge ressourcerne og så ellers gøre tingene, som man plejer.''

Redegørelsen peger her på, at kommunerne bør gå forrest i dette arbejde og fastslår, at de involverede faggrupper, som i særlig grad skal beskæftige sig med denne problemstilling, er sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, socialrådgivere, praktiserende læger og pædagoger i institutioner og skoler.

Med loven om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge samt loven om forebyggende hjemmebesøg til ældre er der allerede taget fat om problemet.

For at få gang i ideudveksling og samarbejde mellem de to sektorer skal der afsættes penge til forsknings- og udviklingsprojekter, ligesom der skal tages initiativ til en række regionale konferencer. Og fra centralt hold vil Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi indsamle erfaringer, så vi kan få et mere fuldstændigt billede af den sociale ulighed i sundhed, erfaringer, som skal konkretiseres i et sæt sundhedsfaglige anbefalinger.

Litteratur

  1. Regeringens redegørelse til Folketinget om forebyggelse. Sundhedsministeriet 1998.

Nøgleord: Forebyggelse.