Sygeplejersken
Unge mangler reel viden om sygeplejen
En landsdækkende undersøgelse viser, at det snarere er fagets dårlige renommé end reel viden, der dominerer de unges syn på sygeplejerskeuddannelsen. Syv pct. af 260 udspurgte unge kvinder overvejer at gå i gang med studiet. Ingen af de 262 udspurgte unge mænd havde tænkt tanken overhovedet.
Sygeplejersken 1998 nr. 10, s. 40-41
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
35 procent af de i undersøgelsen adspurgte unge havde overhovedet ikke noget anelse om, hvad sygeplejefaget drejer sig om. Foto: Søren Svendsen.
Sygeplejefaget er ikke attraktivt for de unge. Faget vælges fra, når de unge skal videre i uddannelsessystemet efter gymnasietiden. Men reelt ved de ikke ret meget om sygeplejefaget. Det gælder både med hensyn til løn, arbejdsvilkår, beskæftigelse, videreuddannnelse og karrieremuligheder. Når de unge fravælger sygeplejen, er det primært, fordi faget har et imageproblem.
Det er den konklusion, undersøgelsesleder, civiløkonom Susanne Quist drager af den spørgeskemaundersøgelse (1), hun har gennemført for Rektorsammenslutningen for landets sygeplejeskoler, og som er udgangspunktet for den igangværende kampagne for faget.
''Venner og bekendte og ikke mindst de unges egen mor i de tilfælde, hvor mor er sygeplejerske, har gjort, at sygeplejefaget vælges fra, når de unge skal videre. Kun 'de frelste', dvs. de, der har ambitioner om at hjælpe andre, har lyst til faget,'' siger hun.
Undersøgelsen er landsdækkende og omfatter i alt 522 unge fordelt på gymnasie- og hf-klasser og hf-enkeltfag. 260 kvinder og 262 mænd besvarede de udsendte spørgeskemaer. De unge mænd ser ikke ud til at udgøre et potentiale for sygeplejefaget. Ingen af dem har overhovedet tænkt på at gå i gang med en sygeplejerskeuddannelse. Syv procent af kvinderne derimod overvejer at starte på uddannelsen, og når de gør det, er det fordi, de gerne vil arbejde med mennesker og hjælpe andre.
Sundhed som nummer tre
Da de unge mænd på forhånd har fravalgt sygeplejerskeuddannelsen, er det kun data fra kvindernes besvarelser, der indgår i undersøgelsen. Her viser det sig, at de unge først og fremmest går efter jobbets indhold,
Side 41
når de skal vælge uddannelse – og ikke så meget efter løn, beskæftigelse og karrieremuligheder. Undervisningsform, studiemiljø og økonomiske forhold er også sekundært i forhold til jobindholdet.
De unge er blevet bedt om at uddele 10 point til en række af de almindeligste forhold, der har betydning for valg af uddannelse.
Uddannelsens indhold eller jobindholdet kommer her ind på en absolut førsteplads med i alt 872 point. Nummer to er karrieremuligheder med 255 point, undervisningsformen med 228 point, studiemiljøet med 209 point, beskæftigelse med 205 point, økonomiske forhold under uddannelsen 176 point, løn 176 point (dvs. først helt nede på en syvendeplads), videreuddannelsesmuligheder 136 point, uddannelsens længde 130 point, uddannelsstedets geografiske beliggenhed 108 point, anbefaling fra forældre 11 point og i bund uddannelsens popularitet med 7 point. Der er naturligvis også spurgt til, hvilke uddannelser de unge finder attraktive, og her viser det sig, at de humanistiske fag (korrespondent, journalist, bibliotekar, sprog, historie, dansk mv.) samt de pædagogiske fag (lærer, pædagog) er de mest populære. Sundhedsuddannelserne indtager tredjepladsen.
Undersøgelsen viser, at de unge generelt har svært ved at begrunde deres uddannelsesønsker. Oftest skyldes det, at uddannelsen indeholder deres interesseområder. Derudover ønsker en stor del af dem en uddannelse, hvor de arbejder med mennesker. Andre argumenter for valg kan være mulighed for kreativ udfoldelse, afveksling i jobbet, en international karriere – og for nogles vedkommende også mulighed for en god løn.
Studievejlederne på uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle for de unge i deres uddannelsesvalg, det samme gør venner, bekendte og familie, viser undersøgelsen.
Men også medierne påvirker de unge i deres valg. Artikler, annoncer mv. spiller en væsentlig rolle, hedder det. I øvrigt viser undersøgelsen, at hver femte selv har kontaktet de ønskede uddannelsessteder, ligesom de unge, der ønsker en sundhedsuddannelse, selv indhenter mere information end gennemsnittet.
Fagets prestige skadet
Når det drejer sig om selve sygeplejerskeuddannelsen, fremgår det af undersøgelsen, at en meget stor del af de unge slet ikke har nogen viden eller kun en meget ringe viden om uddannelsen. 35 pct. af de udspurgte ved faktisk ikke noget somt helst. Til gengæld afslører undersøgelsen, at de unge, der ønsker at gå i gang med en sundhedsuddannelse, også har en viden om området. I alt er det 16 pct. af de udspurgte, som siger, at de gerne vil i gang med en sundhedsuddannelse (læge, jordemoder, fysioterapeut, laborant, farmaceut osv.) Syv pct. siger, de gerne vil i gang med en sygeplejerskeuddannelse.
I den sidste kategori ved 20 pct. mere om sygeplejerskeuddannelsen end gennemsnittet, 41 pct. har nogen viden og 32 pct. har lidt viden. Kun 7 pct. ved ikke noget i denne kategori.
Konklusion: Ingen, heller ikke i gruppen, som er interesseret i en sygeplejerskeuddannelse, har nogen stor viden om uddannelsen, men nogle kender lidt til skolerne i deres område og ved også lidt om videreuddannelsesmulighederne. Til gengæld er de unges viden større om erhvervet end om selve uddannelsen. Her ved man noget om løn, arbejdsforhold, beskæftigelse og karriere.
Syv pct. af pigerne har, som nævnt, planer om at gå i gang med sygeplejerskeuddannelsen. Derudover er der 12 pct., som ikke 'på stående fod' kan tage stilling til spørgsmålet. Dvs. disse 12 pct. er ikke så afvisende som de hele 82 pct., som siger, at de overhovedet ikke overvejer at gå i gang med uddannelsen. 14 pct. af denne gruppe kan ikke lide hospitaler, blod, sprøjter mv.
24 pct. af argumenterne imod uddannelsen knytter sig til dårlige lønforhold, dårlige arbejdsforhold, dårlige arbejdstider, dårligt arbejdsmiljø og dårlig erfaring med erhvervet. Seks pct. finder ikke uddannelsen attraktiv på grund af manglende udfordringer i erhvervet. Og endelig er der 27 pct., som mener, at de økonomiske forhold under studiet er utilfredsstillende. Her peger undersøgelsen på, at det har svækket uddannelsen, at de økonomiske forhold under studiet er blevet forringet.
Undersøgelsen konkluderer ud fra disse tal, at det snarere er fagets dårlige image end reel viden, der dominerer de unges syn på faget. Fagets prestige har lidt skade, derfor fravælger de unge det.
Generelt viser undersøgelsen, at det er uddannelsens og erhvervets indhold, der er afgørende for de unges valg, derfor må det overordnede budskab ud fra undersøgelsen være, at faget bør markedsføres på indholdet, hedder det. De unge mangler ganske enkelt et dækkende billede af sygeplejen.
Rektorsammenslutningens kampagne kommer ikke til at stå alene. Også Amtsrådsforeningen skal i gang med pr-aktiviteter for faget. Det vil ske i forbindelse med opfølgningen på evalueringen af sygeplejerskeuddannelsen. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd, Rektorforsamlingen, chefsygeplejerskerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Kommunernes Landsforening skal i gang med en række drøftelser om uddannelsens indhold, lærernes kvalifikationer, struktur mv. og i forlængelse heraf også pr-aktiviteter for, som det hedder, at sikre rekrutteringsgrundlaget og reducere frafaldet fra uddannelsen. Undervisningsministeriet er inviteret til at deltage i pr-aktiviteterne, som kommer til at omfatte flere faser: Analyse af markedet for ansøgere, kampagne samt en række lokalt forankrede aktiviteter, der på det lange sigt skal bearbejde den generelle holdning til sygeplejefaget. Tidshorisonten for pr-aktiviteterne er sat til to-tre år for at fange de små ungsomsårgange i deres uddannelsesvalg frem til årtusindskiftet. Strategien for selve kampagnen forventes færdig i år.
Litteratur
- Q/Markedsanalyse: Undersøgelse af unges viden og holdning til sygeplejerskeuddannelsen. Kolding: 1997.
Nøgleord: Holdningsundersøgelse, rekruttering, uddannelse.