Boganmeldelser

ALTERNATIV TIL INDLÆGGELSE

Susanne Eltang, Inger Møhring, Lise Mathiesen, Hanne Rosenkrands

Indlagt hjemme

København: FADL's Forlag 1997
120 sider, kr. 98 

'Indlagt hjemme' beskriver et udviklingsforløb på børneafdelingen på Odense Universitetshospital og opgørelser fra en førsøgsperiode med projektet 'Pleje af akut syge børn i eget hjem – alternativ til indlæggelse' i 1993-94.

Hovedideen var at vise, at det kunne lade sig gøre at have et alternativ til indlæggelse på børneafdeling, nemlig at barnet kunne passes hjemme af forældrene med faglig støtte, behandling og pleje af erfarne børnesygeplejersker fra hospitalets børneafdeling. Samarbejdet med den lægelige kompetence på hospitalets børneafsnit var naturligvis til stede.

I forsøgsperioden var det muligt at undgå eller afkorte en indlæggelse på sygehuset i 331 indlæggelsesforløb. I gennemsnit blev børnene sparet for hospitalsindlæggelse 4,1-5,1 dag pr. barn.

Med den viden der er om blokeringer for information og mestring i stressede og uvante omgivelser kontra hjemlige omgivelser med professionel støtte, er det ikke svært at forestille sig, at denne ordning er blevet evalueret meget godt af alle de involverede forældre i en spørgeskemaundersøgelse, hvor svarprocenten var 77,1.

Mange forældre mente, at deres barn var kommet sig hurtigere. Nogle syntes, de var blevet bedre til at vurdere deres barn og bedre i stand til at reagere hurtigt ved behov for hjælp, også i fremtiden.

Næsten alle havde undgået reaktioner hos børnene som angst, utryghed, mareridt, adfærdsændringer under indlæggelsen hjemme, men derimod at barnet hurtigt genfandt sin vante rytme på alle måder. Det virkede mere glad og trygt, sov bedre og begyndte at spise normalt igen, og ingen børn blev genindlagt på hospital, fordi forældrene ikke magtede at passe deres syge barn hjemme.

Dette må siges at være opnåelse af nogle af de fornemste mål i plejen og omsorgen for det syge barn og dets forældre.

Sygeplejerskerne oplevede større tillid og åbenhed i dialogen med barn og forældre.

Behandlinger og pleje, som var forbundet med smerter og ubehag, mestrede børnene langt bedre i de vante omgivelser. Der blev mere tid til at overholde barnets ritualer og tid til god afrunding af besøgene med aftaler om forældrenes opgave frem til næste besøg, afklaring af spørgsmål vedrørende den aktuelle sygdom, behandlingen og forebyggelse af fremtidige sygdomstilfælde.

Sygeplejerskerne oplevede også, at de i barnets miljø afdækkede flere problemer i familierne, som krævede tværfagligt samarbejde med kommunernes personale. Dette var forbundet med dilemmaer, som fordrede faglige refleksioner og dermed udviklede sygeplejerskernes faglige bevidsthed.

Tilbuddet om indlæggelse i eget hjem blev gjort permanent den 1. november 1994, så projektgruppens ønske om at ændre på praksis for at forbedre forholdene for familier med syge børn er virkelig lykkedes. Den problematik, som Ulla Fasting allerede i 1986 påpegede i sin bog 'Børn og sundhedsvæsenet – et risikofyldt møde', er til fulde tilgodeset i dette alternativ til indlæggelse på hospital.

Af Ulla Houborg, sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen i Herlev.

ER DET FARLIGT AT TABE SIG?

Berit Lilienthal Heitmann, Ole Lander Svendsen, Torben Martinussen, Kim Lyngby Mikkelsen, Niels Keiding, Lauren Lissner, Thorkild I.A.J. Sørensen, Arne Astrup

Den sundhedsmæssige betydning af tilsigtet vægttab

København: Ernæringsrådet 1997
69 sider, kr. 120

Når overvægtige eller fede personer ønsker at tabe sig, er det oftest af kosmetiske årsager. Vi vil alle helst være slanke, som tidens skønhedsideal kræver. Først når sygdom banker på døren, overvejes et tilsigtet og kontrolleret vægttab for at mindske sygeligheden og i et håb om at forebygge yderligere komplikationer.

I begyndelsen af 1990'erne hørtes i pressen forskellige udtalelser om virkningen af hurtigt vægttab. Det nye var, at nogle befolkningsundersøgelser kunne påvise, at vægttab var forbundet med øget dødelighed.

For at kunne svare på spørgsmålet: Om det er farligt at tabe sig? har en samlet forskergruppe kulegravet, hvad der findes af forskning om den sundhedsmæssige betydning af tilsigtet vægttab. Forskergruppen var sammensat af folk fra Ernæringsrådet og folk fra Hovedstadens Center for prospektive Befolkningsstudier (HCPB), som samarbejdede for at skabe klarhed over forskningen på dette område.

Det er kendt, at overvægt og fedme forårsager øget sygelighed og dødelighed. Men der hersker nu tvivl, om overvægtige opnår noget ved vægttab.

Rapporten fastslår helt markant, at personer med overvægt/fedme i relation til aldersdiabetes, forhøjet blodtryk, forhøjede blodfedtstoffer og/eller hjerte-kar-sygdomme får en forbedret sundhedstilstand ved vægttab. Der er derfor ikke belæg for at advare overvægtige og fede personer imod slankekure. Det gælder specielt, hvis vægttabet fremkaldes langsomt ved øget daglig fysisk aktivitet og kostomlægning til en fedtfattig kost rig på kulhydrater. Medicin og pulvere frarådes som hjælp.

I Sverige foregår en stor klinisk kontrolleret undersøgelse, som tyder på, at gruppen af overvægtige/fede, der behandles med mavesækskirurgi, taber sig væsentligt mere end en kontrolgruppe, samt at udviklingen af aldersdiabetes nedsættes ved vægttab.

Endvidere gennemgår rapporten vægttab for normalvægtige og vægttab for undervægtige. Der ses på kræftpåvirkningen ved vægttab, hvor det slås fast, at der ikke er tale om overdødelighed. Rygnings indflydelse på vægttab forbindes dog med en øget dødelighed. Psyko-sociale faktorer er ikke medtaget i undersøgelserne, hvilket jeg ser som en mangel. Betydningen af at se på startvægt og slutvægt problematiseres.

Litteratursøgningen baserer sig på 2.000 forskningsartikler. Der er søgt på databasen MEDLINE fra 1966 og ti år frem. Søgeprofilen var opbygget af følgende ord: Weight – body mass index – Thinness og longevity eller mortality eller survival og human. Derefter blev artiklernes referencer gennemgået.

Referencerne til rapporten er omfattende. Derfor undrer det mig, at den svenske sygeplejeforsker Hjördis Björvell, der sammen med den svenske læge Stefan Rössner foretog en undersøgelse på Karolinska Hospital af 68 patienter, ikke er medtaget i litteraturgennemgangen. De 68 patienters vægttab, som blev registreret efter en fireårig og en tiårig follow-up undersøgelse, var flotte i forhold til danske undersøgelser (International Journal of Obesity (1992) 16, 623-625, april 1992).

Selve rapporten kan læses som et omfattende udredningsarbejde, som vi i sygeplejen kan lære af. Vigtigheden af at gennemgå litteratur inden for et område fremstår klart. Vedkommende læsning om et område, som er meget relevant for sygeplejersker og bliver det i større omfang fremover.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer på Københavns Amts Sygeplejeskole. 

UTILFREDS MED KROP OG VÆGT

Birgit Petersson

Pæne piger?
Spiseproblemer og deres behandling

Frederikshavn: Dafolo 1997
94 sider, kr. 150 

Som mor til to voksne piger i tredje gymnasieklasse har jeg gennem de senere år hørt om, hvordan nogle piger har problemer med deres vægt og spisning. Henvendt til disse unge piger og deres forældre er en ny bog skrevet.

'Pæne piger – spiseproblemer og deres behandling' af Birgit Petersson kommer efter hendes seneste bog: 'Frygten for fedtet', som beskrev spiseforstyrrelsen overspisning og var en bred indføring i dens begreber.

Den nye bog handler om spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi og er på for lavt niveau for sygeplejestuderende, men den kan bruges som en introduktion til emnet. Den henvender sig til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, altså hvor problemerne er størst. Halvdelen af alle unge piger er nemlig utilfredse med deres krop og vægt, og dermed er problemet også aktuelt på sygeplejeskolerne. Desuden kan forældre og sundhedspersonale på en let måde få indblik i de mange bagvedliggende problemer, der gemmer sig bag disse sygdomme.

Birgit Petersson har skrevet en letlæselig bog, der kommer rundt om emnet, og jeg fornemmer det bjerg af viden og erfaringer fra hendes psykoterapeutiske samtaler, der ligger bag.

Bogen er bygget op over livshistorier, hvilket virker godt. Vi får indblik i 11 pigers forskellige forløb med deres følelser og oplevelser. Hele det psykologiske spektrum bliver kædet ind i historierne. Det drejer sig om kontroltab, undertrykkelse af egne behov, misundelse og jalousi, at føle sig forkert og det at have betydning som menneske.

Behandlingsmetoderne beskrives i hverdagssprog og med enkle og gode argumenter. Det understreges, at det ikke er gennem kropskontrol, at løsningen på livets problemer findes, men gennem en personlig modning.

Psykoterapeutiske samtaler, hvor fokus ikke kun er på mad og vægt, men konflikten i forhold til at blive voksen kan hjælpe. Bogen har desuden et fyldigt afsnit om, hvor man kan søge hjælp.

Bogens forside med det friske layout præsenterer sig fint over for målgruppen.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, Københavns Amts Sygeplejeskole.

TRO PÅ DEN HENGIVNE MOR

Donald W. Winnicott
Oversat fra engelsk af Lisbeth W. Sørensen

Spædbørn og deres mødre

København: Hans Reitzels Forlag 1997
127 sider, kr. 148 

Når man kan få udgivet en bog 26 år efter sin død, kræver det, at man har et budskab, som stadigvæk er aktuelt.

Donald Winnicott, som var børnelæge og psykoanalytiker, er meget optaget af det naturlige og almindelige i forholdet mellem mor og barn.

I ni indlæg, som Winnicott holdt, fortrinsvis for professionelle, beskriver han mange centrale facetter af spædbarnstiden, bl.a. hvordan moderen identificerer sig med sit barns behov. Han beskriver det engelske begreb 'holding', som bedst oversættes med omsorg for – eller samspil mellem mor og barn, og hvad der sker, hvis barnet er udsat for mangelfuld 'holding'. Han er meget optaget af de psykologiske processer i forholdet mellem mor og barn, og beskriver dem levende og indfølende.

Winnicotts iagttagelser gennem arbejdet med børn og deres familier samt psykoanalyse af voksne klienter har dannet baggrunden for hans teori. Teoretisk placeres han inden for objektrelationsteorien, som vi især forbinder med Melanie Klein. Hans teori er altid blevet fremsat i et levende, naturligt og letlæst sprog, hvilket gør hans tekster meget læsevenlige, og disse tekster, som oprindelig er holdt som foredrag, viser tydeligt, at han må have været en spændende og levende forelæser.

Winnicott belyser, hvordan det lille barns afhængighed af normale og gode omgivelser har indflydelse på dets udvikling, og han påpeger, at 'den almindelige hengivne mor' ved, hvordan hun bedst varetager plejen af sit barn. Samtidig siger han, at det er yderst vigtigt, at den normale mor får lov til at pleje sit barn i fred, og at vi ikke skal tro, at hun kan lære noget af læger og sygeplejersker eller ved at læse bøger om emnet.

Hans besked til de professioneller, at vi skal fremme moderens tro på sig selv og på sine evner til at hjælpe barnet med de naturlige udviklingsprocesser.

Bogen siger ikke noget om de mødre, som ikke har et naturligt talent for yngelpleje, men Winnicott er godt klar over, at de findes.

Forfatterens holdninger stemmer meget fint overens med sundhedsplejens arbejdsmetoder, og den lille bog er bestemt et bekendtskab værd for sundhedsplejersker og andre, som arbejder med spædbørn og deres mødre. Derimod vil jeg være tro mod forfatteren og ikke anbefale bogen til nybagte mødre, men turde tro på, at de fleste har deres naturlige talenter for god yngelpleje.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Ølstykke Kommune.