Sygeplejersken
Kandidat i sundhed
Med det nye tværfaglige uddannelsestilbud får sygeplejersker og andre grupper med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse mulighed for en universitetsgrad, der ligger i forlængelse af grunduddannelsen.
Sygeplejersken 1998 nr. 13, s. 52-53
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
''Vi var først med ideen,'' siger forskningsleder Lis Adamsen. ''Nu glæder vi os for alvor til at få foden inden for på det sundhedsvidenskabelige fakultet.'' Foto: Søren Svendsen.
Universiteterne i Odense og Århus kommer først med tilbuddet om en ny tværvidenskabelig sundhedsuddannelse. Men også Københavns Universitet følger trop med et lignende tilbud, når afklaringen omkring bachelorniveauet på uddannelsens suppleringsår er på plads.
Der er tale om en kandidatuddannelse, som henvender sig til personer med en mellemlang, videregående sundhedsuddannelse. Sygeplejerskerne er her som den største gruppe i sundhedssektoren en oplagt målgruppe. Andre relevante grupper er ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og hospitalslaboranter.
Det nye initiativ imødekommer et længe næret ønske hos de nævnte faggrupper om at få foden indenfor på universiteterne. Tilsvarende universitetstilbud, der bygger oven på grunduddannelserne, har længe været en realitet i Norge, Sverige, England og USA.
Uddannelsen er toårig og kræver en etårig suppleringsuddannelse for at give folk med de mellemlange videregående sundhedsuddannelser det bachelorniveau, som er nødvendigt for at komme videre i universitetsregi.
De tre universiteter har løbende koordineret det nye uddannelsestilbud, som Aarhus Universitet lægger ud med først. Universitetet har haft den etårige suppleringsuddannelse
Side 53
som tilbud fra efteråret 97, og nu tilbydes så den egentlige kandidatuddannelse fra efteråret 1998.
I Odense har man netop fået Undervisningsministeriets godkendelse til at starte suppleringsuddannelsen til september 1998, mens Københavns Universitet først regner med at kunne gå i gang fra september 1999.
Hver sin profil
Endnu er der ikke taget stilling til, hvad kandidaten i sundhed kan kalde sig, når han/hun har fået sin grad. Det er der lidt forskelligt bud på fra de tre universiteter, men cand. san. kommer til at indgå i titlen. San. er forkortelsen på sanitarius – det latinske ord for sundhed, og det er just til sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse, den nye uddannelse skal kvalificere.
Inspirationen er blandt andet hentet i Norge, hvor man kan tage en cand.san.-grad. I Danmark er der fra visse sider ønsker om også at få et scient. med i titlen, så kandidaten kan signalere både sundhed og videnskabelighed.
Uddannelserne bliver ifølge uddannelsesleder, lektor Svend Sabroe, Aarhus Universitet, ikke identiske. Der bliver tale om forskellige profiler, men dog ikke mere end at den nye kandidatuddannelse kommer til at køre efter den samme bekendtgørelse på alle tre universiteter.
Uddannelsen i Odense kommer til at adskille sig mest fra tilbuddene i Århus og København. Her får den humanistiske del af uddannelsen ifølge studieleder, lektor Hans Bonde, en lige så høj prioritering som den naturvidenskabelige. Patientkommunikation, etik og omsorg bliver helt centrale områder.
En anden forskel bliver der også ifølge Svend Sabroe i selve optaget af kandidatstuderende. Ud over de nævnte store faggrupper vil tilbuddet i Århus og Odense også kunne omfatte de mindre sundhedsgrupper som radiografer, diætister, kiropraktorer og afspændingspædagoger.
''Her har vi,'' som Svend Sabroe siger, ''gerne villet efterkomme Undervisningsministeriets intentioner om, at videreuddannelsestilbuddet skal gælde alle med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Ingen skal kunne havne i en uddannelsesblindgyde.''
Først med ideen
I København er der arbejdet intenst og længe med det nye kandidattilbud. Her har forskningsleder Lis Adamsen fra Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning været en af hovedkræfterne i arbejdet:
''Vi var de første til at lancere ideen om en tværfaglig kandidatuddannelse i sundhedsregi. Allerede for fire år siden kunne vi præsentere det første oplæg. Nu må vi så konstatere, at universiteterne i Århus og Odense kommer før os. Det er naturligvis glædeligt, at projektet overhovedet realiseres, så nu ser vi frem til, at også København kan tilbyde uddannelsen inden længe, siger han.''
Dekanen ved det sundhedsvidenskabelige fakultet i København, professor Hans Hultborn, bekræfter, at der ligger et fuldt færdigt gennemarbejdet oplæg om den nye kandidatuddannelse:
''Vi har haft oplægget til debat et par gange i fakultetsrådet og fået særdeles konstruktiv kritik. Vi skal endnu en gang have sagen til behandling, men i realiteten har jeg fået carte blanche til at handle af med konsistorium og Undervisningsministeriet. Når vi er lidt bagud i forhold til Århus og Odense, skyldes det blandt andet, at vi har skullet afklare problemet omkring bachelorniveauet samt i øvrigt et stort arbejdspres i forbindelse med fakultetets andre uddannelsesinitiativer – den nye lægeuddannelse og den nye bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhed. Disse tilbud er rettet til unge mennesker, der kommer med en gymnasial uddannelse i modsætning til ovennævnte kandidattilbud, som kun er for folk, der i forvejen har en en mellemlang videregående sundhedsuddannelse.''
Hans Hultborn vil ikke sætte en dato for, hvornår den nye kandidatuddannelse i sundhed starter i København, men formentlig kan den etårige kvalificerende suppleringsuddannelse til kandidatstudiet blive en realitet fra efteråret 1999, siger han.
Styr på økonomien
I Århus, hvor man er længst med realiseringen af den nye kandidatuddannelse i sundhed, har der været stor tilfredshed med suppleringsåret:
''Evalueringen har været særdeles positiv, så det lover godt for fremtiden,'' siger Svend Sabroe, som kan fortælle, at der var fire sygeplejersker med på det første hold på 21, som har gennemført suppleringsuddannelsen.
''I alt otte sygeplejersker havde søgt om optagelse, men da vi ønsker tværfaglighed på uddannelsen, prøver vi at tilgodese de mange forskellige faggrupper, som kan lægge billet ind på uddannelsen, og derfor blev der kun plads til fire.''
At en kandidatuddannelse er eftertragtet for grupper med de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, ses blandt andet af, at ikke mindre end fem fra holdet på de 21 i Århus kommer fra Sjælland. De havde naturligvis gerne ifølge Svend Sabroe set, at uddannelsen også var blevet realiseret i København.
I det hele taget må man regne med, at der også kan være nogle økonomiske problemer i at gå i gang med den nye kandidatuddannelse, påpeger han:
''Der er tale om en regulær universitetsuddannelse, og det betyder, at man som studerende må leve af SU (Statens Uddannelsesstøtte). Derfor kræver det, at man har styr på privatøkonomien, inden man går i gang, eller at ens arbejdsgiver som i nogle tilfælde betaler løn under uddannelsen. De studerende har jo alle været ude i praksis som sygeplejersker, ergoterapeuter, jordemødre osv. og tjent penge. Nu skal man så klare økonomien på anden vis. Men til forskel fra uddannelserne under lov om Åbent Universitet er vores uddannelsestilbud gratis. Her skal man ikke som på de åbne uddannelser betale en afgift på op mod 40.000 kr. for et uddannelsesforløb.''
Nøgleord: Supplerings- og kandidatuddannelsen for de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, uddannelse.
Den nye tværfaglige kandidatuddannelse i sundhed kvalifi-cerer til at udvikle egne dokumentations-, evaluerings- og arbejdsmetoder på et videnskabeligt grundlag, opkvalificerer undervisere på grunduddannelserne samt kvalificerer personale i sundhedssektoren til udviklingsstillinger.