Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Fri til at være kritisk

I mit liv som sygeplejelærer får jeg mange klager. studerende klager over, at sygeplejerskerne i praktikken ikke har tid til dem og ikke lærer dem op. På turen mellem skole og praktikstederne klager taxachaufføren over, at patienter bliver udskrevet for tidligt.

Sygeplejersken 1998 nr. 14, s. 29

Af:

Berit Fekkes, sygeplejerske

Da jeg var sygeplejeelev i slutningen af tresserne, var patienter tilfredse med behandlingen. I taknemlighed gav de wienerbrød til personalets kaffe, når de blev udskrevet. Det nød vi godt af dengang. Patienterne var indlagt i lang tid, så vi nåede at lære hinanden at kende. På de tredive år, der er gået siden da, er patienternes holdning til pleje og behandling heldigvis forandret. Nu klager patienterne, mest over den lægelige behandling og de lange ventelister. Det er mere sjældent, at patienterne direkte klager over plejen.

I mit liv som sygeplejelærer får jeg mange klager. De studerende klager over, at sygeplejerskerne i praktikken ikke har tid til dem og ikke lærer dem op. På turen mellem skole og praktikstederne klager taxachaufføren over, at patienter bliver udskrevet for tidligt. Han fortæller om en patient, som besvimede i taxaen på vej hjem fra sygehuset, fordi han ikke var ordentlig smertebehandlet, og om en gammel dame, der blev sendt hjem til en kold lejlighed uden den forventede hjemmehjælper til at tage imod hende.

I min omgangskreds er folk nået den alder, hvor de er blevet brugere af sundhedsvæsenet, og her hører jeg relevant kritik, hver gang én har været i behandling på sygehuset. En kritik, som bliver udtrykt i sætninger som: ''Det er, som om ingen kerer sig om én,'' og ''taler lægen og sygeplejerskerne overhovedet med hinanden? Lægen beder mig holde min opererede fod i ro, og sygeplejersken beder mig selv gå ned til mønttelefonen og ringe efter en taxa, til at komme hjem.'' Ingen af de personer jeg har talt med, har givet deres kritik til den, kritikken retter sig imod. De studerende er bange for at dumpe, hvis de siger noget. Taxachaufføren er bange for at miste turene til hospitalet. Patienterne er bange for, at de skal blive indlagt igen på samme sted. Hvad skal jeg gøre med alle de vigtige informationer, som aldrig kommer de rette personer for øre?

Dagbog fra en tvangsindlæggelse

Cim Skov Andersen er en tidligere psykiatrisk patient, som godt tør være kritisk over for det personale, der har plejet ham. Forlaget FADL har i 1997 udgivet hans dagbog 'Novelle fra det ukendte' fra en måneds tvangsindlæggelse på lukket psykiatrisk afdeling på Amtshospitalet i Vordingborg. Forfatteren har ikke de store bekymringer for at miste noget ved at være kritisk. For, som han skriver, når man ligger bæltefikseret på lukket afdeling, er der ikke mere, der kan tages fra en. Det gør, at han føler sig fri. Fri til at være kritisk. Han beskriver situationer med personalet på afdelingen. Der er dem, som er bange og puster sig op og beskytter sig med magtanvendelse, og der er dem, som tør være sig selv og tør være åbne over for patienterne. Der opstår tillid mellem Cim Skov Andersen og det pleje- og behandlingspersonale, der er åbne. En tillid, som er nødvendig for, at behandlingen lykkes.

Vi skal ikke tilbage til ånden fra 1960'erne for at få tilfredse patienter. Når patienterne udtrykte tilfredshed dengang, handlede det mere om autoritetstro end om tillid. Cim Skov Andersen tør være kritisk, fordi han ikke har noget at miste. Men det er ret voldsomt, hvis patienter skal så langt ud, før de tør give udtryk for deres oplevelser. I 1990'erne har effektivitet, rationalisering og standardisering været nøglebegreber i den somatiske behandling. Det kan være vanskeligt at få disse begreber til at hænge sammen med det at skabe tillid og kontakt mellem patient og sygeplejerske.

Mennesker er sjældent rationelle og standardiserede, når de er syge. Ved at give mere tid i patientkontakten, vil der kunne skabes en mulighed for, at sygeplejersken lærer patienten at kende, og at der opstår tillid mellem dem. En tillid, som kan føre til, at patienten åbent tør fortælle om, hvad han/hun synes om og ikke kan lide ved plejen. Et åbent miljø, hvor direkte kritik accepteres og respekteres, er en af de muligheder, der er for at udvikle et mere menneskeligt behandlingssystem.

Hvis det ikke lykkes, må vi håbe, at alle taxachauffører er, som ham jeg kørte med. Han fandt den smertestillende medicin i den besvimede patients taske og fik en nabo til at være hos patienten. Hos den gamle dame uden hjemmehjælp ringede han til kommunen og truede med borgmester og Ekstra Bladet, og så lykkedes det at skaffe en akut hjemmehjæper i en fart. Taxachaufføren påtog sig et medmenneskeligt ansvar.

Sygeplejelærer og ekstern sygeplejefaglig medarbejder ved 'Sygeplejersken' Berit Fekkes.