Sygeplejersken
Koleraepidemi hærger Østafrika
Mangel på toiletter og rent drikkevand kombineret med El Niño er skyld i over 2.500 dødsfald. Fra Djibuti til Zanzibar er Østafrika ramt af en koleraepidemi. I Kenya har sygeplejerskernes strejke forværret situationen. WHO frygter, at epidemien spreder sig yderligere.
Sygeplejersken 1998 nr. 2, s. 16-17
Af:
Helle Maj, journalist
Kolera overføres med fødemidler og drikkevand, som er forurenet med fæces. Bakterierne tåler dårligt passagen gennem mavens saltsyre, og der skal overordentlig mange bakterier (108-109) til for at fremkalde sygdommen. Smitte fra person til person finder derfor ikke sted under almindelige hygiejniske forhold, som fx i Danmark.
Sygdommen begynder med voldsomme diarreer og ekstrem dehydrering. I svære tilfælde tabes 10-15 liter væske i døgnet, og patienterne udvikler en svær hypokalæmisk acidose. Dødeligheden er stor, medmindre der iværksættes korrekt væske- og elektrolytbehandling. Der er mange lette og subkliniske koleratilfælde.
Kilde: Viggo Esmann m.fl. Infektionssygdomme. DSR/Nyt Nordisk Forlag, 3. udg. Arnold Busck 1987.
En god gammel regel siger, at du skal vaske hænderne, efter du har været på toilettet.
''Men hvad nytter det, når du ikke har rent vand og ikke har et toilet,'' spørger en travl sygeplejerske i slumkvarteret Korogocho i Kenyas hovedstad Nairobi. Læger uden Grænser har sat et nødhospital bestående af to telte op for at lette beboernes adgang til behandling.
''Vi har åbnet her, fordi vi hørte om tilfælde, hvor folk tog deres syge til Kenyatta National Hospital. Men fordi de ikke havde penge til behandlingen, døde de,'' forklarer sygeplejerske Rose Mary Otieno, som selv bor i slumkvarteret og arbejder som frivillig i Kolera-teltet.
I løbet af de første 14 dage fra teltene blev sat op den 6. december har de taget imod 145 koleraofre – otte af dem er døde.
Uden for hegnet leger små børn gemmeleg i de mørke gyder. Her er mørkt, fordi folk bor tæt. Skur ved skur. Ingen kloakering, kun grøfter fyldt med afføring og andet affald, som børnene ikke kan undgå at træde i. En 3-årig dreng leger båd med en plasticpose i grøften med det slimede, grønsorte vand. Vandet løber ud i Nairobi River, floden, som går igennem adskillige andre slumkvarterer og gennem bycentrum også.
Nogle steder er grøfterne stoppet til, vandet flyder over og falder til sidst til ro i små vandpytter omkring skurene. Indtil regnen kommer igen. En kvinde står og sælger grillet fisk. De færdige fisk lægger hun på en avisside på jorden.
Rose Mary Otieno forklarer, at det største problem i slumkvarteret er mangel på rent drikkevand og en katastrofal mangel på toiletter. Men hvad gør man egentlig, når man skal på toilettet og der ikke er noget?
''Kan du se alle de stykker af plasticposer på vejen?,'' spørger hun. Hele kvarteret er et farveorgie af røde, blå, grønne, stribede og sorte plasticposeflager på jorden.
''Folk går ind i deres skur og besørger deres ærinde på et stykke plasticpose. Bagefter folder de det sammen og lægger det udenfor,'' forklarer Rose Mary Otieno. Folk er fattige, så de bruger ikke en pose ad gangen, de skærer den op, så den kan holde til 3-4 'toiletbesøg'.''
Rose Mary Otieno har startet en oplysningskampagne om kolera sammen med 250 andre frivillige fra slumkvarteret.
''Udfordringen for os er, at folk er så vant til denne livsstil, at de har svært ved at acceptere forandringer,'' siger hun.
Affaldet – inklusive afføring – hober sig op i slumkvarteret Korogocho i Kenyas hovedstad, Nairobi. Der er ikke kloakeret, og rent drikkevand findes heller ikke. I baggrunden ses Læger uden Grænsers nødhospital. Foto:Jørn Stjerneklar.
Affaldsbjerge
Korogocho er bare ét ud af mange slumkvarterer i Nairobi. 60 procent af hovedstadens befolkning bor i slumkvarterer, og kolera er brudt ud alle steder.
Med affaldsbunker så store som bjerge, med blokerede kloakker eller slet ingen kloakker, med akut vandmangel, for tæt bebyggelse og klimasvingningen El Niño, som har givet to måneders heftig regn, var koleraudbruddet næsten dømt til at komme.
Men epidemien er kommet på det værst tænkelige tidspunkt. Sygeplejerskernes strejke har paralyseret 95 procent af sundhedsvæsenet. Samtidig er regeringens politikere ude for at føre valgkamp og har ikke tid til at tage sig af koleraepidemier.
Som et andet monster kryber koleraen gennem gyderne i slumkvartererne og dræber i gennemsnit fire mennesker om dagen. Bare i Nairobi. Og det er kun de tilfælde, som bliver registreret.
''Mange dør hjemme, fordi de ikke ved, hvad de fejler. De tror, at det nok går over, og så dør de. Derfor er det så vigtigt at få oplyst folk om, hvad kolera er og hvordan den opfører sig,'' siger Rose Mary Otieno.
''Vi forsøger at få folk i gang med at rydde op. Regeringen har lovet at hjælpe med lastbiler til at fjerne affaldet, hvis folk bare
Side 17
samler det sammen,'' fortsætter hun og peger på en mand uden for hegnet. Han har fået ryddet halvdelen af vejen. Men der er hundredevis af andre veje, som ikke er ryddet. Og ikke vil blive det.
En mor bringer sin 3-årige datter ind i teltet. Fem minutter senere bærer to mænd en ældre kvinde ind. En lyd af rindende vand kommer fra en feltseng i hjørnet. Sengen har hul i midten og en spand nedenunder. Ved hovedgærdet står en spand til opkast.
Udenfor har folk samlet sig om en ung fyr. Han er én af dem, som overlevede epidemien.
''Jeg gik i seng mandag aften og vågnede ved, at mine fødder hævede som balloner. Så fik jeg hovedpine og begyndte at kaste op. Jeg kunne ikke høre noget og mine øjne kunne intet se. Jeg blev båret hertil og var her i tre dage. Den første dag døde et ældre ægtepar her,'' forklarer den 20-årige mand. Han siger, at han aldrig igen vil drikke vand, der ikke har været kogt.
''Jeg var sikker på, at jeg skulle dø.''
Symptomerne på kolera er voldsomme diarreer og ekstrem dehydrering.
Myndighederne tøver
Christian Valette fra Læger uden Grænser kommer kørende med mere medicin og klor til at rense hænder og fødder med, hver gang folk går ind og ud af de to telte.
Han siger, at der har været en svag nedgang i antallet af koleratilfælde i Korogocho de seneste dage, men at det kan skyldes, at solen har skinnet.
''Kolera har det med at toppe over to gange, og vi er kun ved den første top, så jeg vil ikke sige, at jeg er optimistisk,'' siger Christian Valette, før han kører af sted til et af organisationens andre nødtelte med medicinforsyninger. En lang række andre hjælpeorganisationer, både udenlandske og lokale, gør deres for at stoppe epidemien.
Læger uden Grænsers nødhospital i slumkvarteret Korogocho i Kenyas hovedstad, Nairobi, udgøres af to telte.
På Kenyas nationale hospital i Nairobi, Kenyatta National Hospital, er der oprettet en lukket afdeling for koleraofre.
''Vi har 27 indlagt nu, de tre af dem kom i nat. Indtil videre har vi kun haft to dødsfald, men det var, fordi de kom for sent hertil. Hvis folk kommer for sent, er vores eneste mulighed at prøve at redde deres liv, vi prøver, men vi kan som regel ikke,'' siger Mrs Muthee, som er leder af afdelingen.
Hun afviser, at patienter uden penge bliver nægtet behandling.
''99 procent af vores patienter har ikke råd til den delvise brugerbetaling, men de får alligevel både mad og medicin,'' siger Mrs Muthee. En indlæggelse som kolerapatient koster i gennemsnit 200 kroner for patienten.
De offentlige myndigheders reaktion på epidemien har været tøvende. Da de første dødsfald skete i Kenya, afviste regeringen tallene som for høje. Mindst 550 kenyanere har nu mistet livet. Siden juni er der rapporteret 17.200 tilfælde af kolera i Kenya. Men hele Østafrika er ramt af epidemien, især Tanzania med næsten 35.000 tilfælde, hvoraf over 1.700 er døde.
Den voldsomme spredning har fået WHO til at indkalde til hastemøde med repræsentanter fra Kenya, Tanzania, Uganda, Somalia og Djibuti, som alle har lovet at gøre en aktiv indsats nu for at undgå, at situationen kommer ud af kontrol.
Hvert land vil danne en task force, som skal styre uddelingen af medicin og reservelagre. Landene er også blevet bedt om at rapportere alle nye koleratilfælde til WHO med det samme, så der kan sættes ind med forebyggelse, inden epidemien spreder sig yderligere.
WHO frygter, at de hundredetusinder af flygtningen, og internt fordrevne i regionen skal sprede sygdommen.
Nøgleord: Kolera, udland, Østafrika.