Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kvaliteten skrider

Utidssvarende rammer og ændret patienttyngde på gastroenterologisk afdeling på Århus Amtssygehus har fået sygeplejerskerne på barrikaderne. Afdelingens ry som en af landets bedste er i fare, mener de. De får støtte af tidligere medicinaldirektør Palle Juul-Jensen, der for nylig er udskrevet fra afdelingen efter sin kræftoperation.

Sygeplejersken 1998 nr. 2, s. 10-13

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

SY-1998-02-10-1

De fysiske rammer på gastroenterologisk afdeling på Århus Amtssygehus er så utidssvarende, at det påvirker arbejdet i afdelingen. Foto: Kissen Møller Hansen.

Vi kigger på renoveringsplanen igen.'' Direktør Bo Jessen, Århus Amtssygehus, fik lidt at tænke over, da tidligere medicinaldirektør Palle Juul-Jensen meldte ud i de lokale medier:

''De fysiske rammer er horrible. Tre toiletter til 24 patienter med svære tarmsygdomme. Det er fuldstændig uacceptabelt,'' lød det oprørt fra Palle Juul-Jensen, da han efter sin indlæggelse på Århus Amtssygehus erfarede, at amtspolitikerne vil opføre et patienthotel til 15 mio. kr. i forbindelse med amtssygehuset.

''Jeg havde dog ikke troet, at forholdene var blevet så ringe. Og så tilmed på et universitetshospital, der i mange år har været et foregangshospital på flere områder,'' siger han og peger på, at politikere og administratorer først og fremmest bør sørge for, at dagligdagen fungerer for patienter og personale, før man kaster sig ud i et dyrt projekt som et patienthotel.

Århus Amtssygehus er opført i 1935 i et for tiden meget smukt og avanceret kvalitetsbyggeri, men rammerne er sprængt for længst. En renoveringsplan til i alt 113 mio. kr. skal bringe hospitalet op til moderne standard. Allerede i det nye år er det tanken at bruge de 15,3 mio. kr. til patienthotellet, og siden er det planen frem til år 2003 at bruge omkring 100 mio kr. til nybyggeri og renovering af de utidssvarende sengeafsnit.

Efter Palle Juul-Jensens udmelding har sygehusets økonomiudvalg haft renoveringsplanen oppe at vende igen.

Bo Jessen:

''Som leder har jeg måttet sige, at personalet må bære over med de utidssvarende rammer fem-seks år endnu. Men foranlediget af den aktuelle kritik bliver vores tidshorisont forhåbentlig ændret til, at renoveringen kan fremskyndes et år eller to.''

SY-1998-02-10-3

Palle Juul-Jensen om afdelingens sygeplejersker: ''Aldrig har jeg i mine 40 år som læge set nogen løbe så stærkt på en afdeling.''

Klynker ikke

For Palle Juul-Jensen er det ikke tilfredsstillende:

''Først når man har en acceptabel standard på sengeafsnittene, kan man kaste sig ud i et dyrt projekt som patienthotellet. Det er vejen rundt – ikke omvendt. Heller ikke selv om en seng på et patienthotel er billigere end en hospitalsseng. For mig skriger det til himlen, at man vil opføre et luksusbyggeri samtidig med, at patienter og personale skal have fuldstændig uacceptable forhold.''

Palle Juul-Jensen har været indlagt med en cancer recti to uger på afdeling 260 på Århus Amtssygehus. Her på den gastroenterologiske afdeling har man specialiseret sig i colorectale lidelser og er paradoksalt nok en af landets allerbedste afdelinger i den henseende. Palle Juul-Jensen kan da heller ikke sætte en finger på den behandling og pleje, han har fået. Han hører heller ikke til de fagfolk, der klynker højt, når de selv bliver syge og skal opleve systemet indefra.

''Jeg er opereret for en diskusprolaps, så jeg har prøvet at være patient, før jeg fik kræft i endetarmen,'' fortæller han.

''Men diskusprolapsen var småting sammenlignet med, hvad jeg her har været igennem. Når jeg nu skælder ud, er det ikke fordi, jeg har haft et dårligt ophold på afdeling 260. Tværtimod – så har jeg fået en behandling og en pleje, jeg ikke kan få bedre noget andet sted. Jeg har oplevet en venlighed og en hensynsfuldhed, der næppe findes magen til. Men det kræver næppe megen fantasi at forestille sig, hvordan det må være som patient at stå med bleen nede om hælene og banke forgæves på en toiletdør. En enkelt aften var der seks, der skulle have tarmudrensning. Behøver jeg at sige, at der var kø foran afdelingens tre toiletter.''

Men det er ikke kun toiletforholdene, der er utidssvarende på afdeling 260. Som på de andre sengeafsnit på Århus Amtssygehus må også tre fjerdedele af patienterne her tage til takke med trange sekssengsstuer, også selv om de allerfleste patienter er svært syge.

''Det er ikke rimeligt, især ikke når man tager i betragtning, at personalet ofte bliver nødt til at undersøge folk på stuerne, fordi afdelingens undersøgelsesrum er fyldt op med senge, hvis der er overbelægning. Der er heller ikke noget samtalerum, opholdsstuen er fælles for to sengeafsnit, og personalefaciliteterne vil jeg slet ikke snakke om,'' siger den tidligere medicinaldirektør, der også har været dekan for det lægevidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet og haft sæde i Århus Amtsråd, valgt ind for partiet Venstre.

Sygeplejerskerne har ret

Palle Juul-Jensen siger, det er kommet bag på ham, at forholdene er blevet så grelle på det gamle mønsterhospital. For ham er der ingen tvivl om, at man skal tilbage til det, han kalder for normale

Side 12

tilstande, at bevillingerne bør tilgå basis, før man eksempelvis går i gang med det fine nye patienthotel:

''Jeg vil på ingen måde frakende mig mit ansvar som tidligere amtsrådspolitiker. Jeg er medansvarlig for sygehusstrukturen i amtet. Da jeg gik ind i Århus Amtsråd, var det med det klare mål at få bygget Skejby Sygehus, for uden det var hospitalsvæsenet og universitetsstrukturen i amtet brudt sammen. Men det betyder jo ikke, at de eksisterende hospitaler som Århus Amtssygehus skal fungere under uacceptable forhold i årevis,'' siger han og understreger med tanke på den kommende renovering af amtssygehuset:

''Det er ikke nok at male radiatorer og vægge. Og det er heller ikke nok at skabe sekssengsstuerne om til firesengsstuer. Der skal et rimeligt antal kvadratmeter til af hensyn til både patienterne og personalet. Som det er nu, er det ikke kun patienterne, der er trængt. Plejepersonalet kan jo dårligt komme til på sengestuerne, der er fyldt op med gangstativer, kørestole, skærme mv. Jeg har faktisk aldrig set noget lignende. Alting tager længere tid, og jo dårligere de fysiske rammer er, jo sværere må det også være for sygeplejerskerne at holde arbejdsmotivationen.''

Også normeringen er faldet Palle Juul-Jensen for brystet:

''Personalet er underbemandet. Aldrig har jeg set nogen løbe så stærkt, så da sygeplejerskerne selv gjorde opmærksom på deres arbejdsforhold i pressen, ønskede jeg også at melde ud om forholdene på Århus Amtssygehus.

Jeg kan ikke sige, hvor mange sygeplejersker der mangler på afdeling 260, men med det arbejdspres, jeg kunne konstatere, er der for mig ingen tvivl om, at afdelingen er underbemandet. Sådan noget opdager man først rigtigt, når man er patient.

Som alle ved, er sygeplejerskerne omkring deres patienter 24 timer i døgnet. Så det var først og fremmest dem, jeg snakkede med. Og jeg må give dem ret.

Ellers sker det jo ofte, at man tror, der er tale om noget fagpolitisk, når sygplejerskerne eller andre faggrupper kommer med kritiske udtalelser om deres arbejdsforhold.

Jeg må også konstatere, at i de 40 år, jeg har været læge, er der sket en vældig udvikling i sygeplejerskernes kompetenceområde. Deres faglige område er vokset ganske betydeligt. De er dygtige og trænede i det, de skal foretage sig. Jeg følte mig tryg hele forløbet igennem. Derfor synes jeg også, at jeg har pligt til at sige – det her går ikke. Tingene må rettes op, før man bygger nyt.''

Uetiske forhold

Afdelingssygeplejerske Gitte Bøje kan kun bekræfte, at afdelingens fysiske rammer skaber nogle dårlige arbejdsbetingelser for især plejepersonalet:

''Lægerne kommer og går og spekulerer måske ikke så meget over de dårlige faciliteter som vi, der skal være her døgnet rundt. Her er meget trange forhold. Stuerne er så små, at det er vanskeligt at få arbejdsrum. Og skal vi ud med en seng, er vi som regel nødt til at trille et par senge ud først for at komme til. Sengene er simpelthen blevet både længere og bredere, siden sygehuset blev opført,'' siger hun.

Afdelingens undersøgelsesrum er indrettet i en sengestue, og det betyder, at stuen inddrages, hvis der bliver overbelægning. Konsekvensen er, at patienterne ofte må undersøges på deres egen stue. Det er ikke bekvemt for personalet og alt andet end rart for patienterne, som kan være meget blufærdige omkring deres lidelse. Selv om man prøver at dække af med en skærm, vil patienten ofte føle, at han ligger til en slags offentlig beskuelse, påpeger Gitte Bøje og tilføjer:

''Nogle enkelte af vores mave-tarm-patienter får pustet luft op i systemet, så vi kan komme til at undersøge dem, og selv om vi siger, at den luft, der er kommet ind, også skal ud, så er det også medvirkende til, at mange føler deres blufærdighed krænket. Ingen synes, det er sjovt at ligge på en sekssengsstue og skal af med al den luft, vi har påført dem.''

Ud over at have mange cancer recti-tilfælde har afdelingen også flere landsdelsfunktioner, bl.a. for reparation af læsioner i kvinders ringmuskulatur efter fødsler. Efter operationen skal kvinderne ligge fast i sengen i syv døgn, og det kræver sin sygeplejerske med hensyn til soignering, tjek mv. Heller ikke disse patienter levnes meget rum til det private med afdelingens trange pladsforhold:

''Uanset hvor meget umage vi gør os, uanset hvor diskrete vi prøver at være, så får de fleste af disse patienter en fornemmelse af, at de aldrig er alene med deres sygeplejerske. Der kan nemt blive skubbet til skærmen, der er lydt, vi skal gå til og fra. Det er ikke let under de forhold at opretholde diskretionen'' siger Gitte Bøje.

''Med hensyn til antal af toiletter har Palle Juul-Jensen ganske ret. Tre stk. til en afdeling som vores er alt for lidt. De allerfleste patienter har en meget dårlige tarmfunktion. Det er derfor, de ligger her til operation. Og inden da skal tarmen renses ud, hvilket kan betyde mange toiletbesøg i løbet af få timer,'' siger hun og tilføjer:

''Det gør noget ved patienter og personale, når voksne mennesker nærmest skal gå grassat for at komme på toilettet. Det er så uværdigt, synes jeg. Der er jo tale om ellers velfungerende mennesker, vi nu ser løbe frem og tilbage på gangen og holde på deres ble. De aner tit ikke deres levende råd om, hvor de skal gå hen, fordi alle toiletter er optaget. Nogle gange prøver vi at stille et bækken ind på stuen, men det er ikke rimeligt over for patienten eller medpatienterne. Lyde og lugte kan gøre det til en generende affære, man helst vil være i enrum med. På en eller anden

Side 13

måde synes jeg, sådanne forhold er uetiske,'' siger Gitte Bøje.

''Afdelingens personale prøver på alle måder at kompensere for de trange pladsforhold ved bl.a. at være så diplomatiske som muligt og give patienterne det indtryk, at de alle er i samme båd. At sådan lyder og lugter det nu engang, når man har disse lidelser,'' tilføjer hun.

Det gode ry

Med hensyn til normeringen er den ligesom de fysiske rammer heller ikke fulgt med tiden. Patientmassen har over tid ændret sig ganske væsentligt, og det betyder, at også sygeplejen er blevet langt mere kompleks og krævende end tidligere:

''Vi har faktisk ikke de lette patienter mere. Der er eksempelvis ingen, der mere ligger til undersøgelse på afdelingen. Det foregår nu ambulant, og patienten kommer først ind dagen før, han skal opereres – og udskrives i øvrigt lige så snart, det overhovedet er muligt.

Andre patientkategorier, som vi også ville betegne som lette patienter tidligere, får nu klaret deres problem på vores nye dagkirurgiske afsnit. Det kan dreje sig om patienter med bylder, hæmorroider mv. De var før indlagt på afdelingen, og selv om der bagefter kan være en del sårpleje, klares det også i ambulant regi. I stedet får vi flere og flere af de store colorectale operationer, som kræver mange flere og mere komplekse sygeplejehandlinger døgnet rundt,'' siger Gitte Bøje.

Sammen med kollegerne har hun, efter at det nye dagkirurgiske afsnit var en realitet, gjort ledelsen opmærksom på de ændrede arbejdsforhold.

Trods trange rammer og stort arbejdspres har afdelingen ikke desto mindre et utrolig godt omdømme. Det vil ofte være her, patienten får klaret sit problem, når man har givet op andre steder. Man kan sine ting på afdeling 260, og det er man stolt af. Arbejdspladskulturen fejler intet:

''Det er eftertragtet at arbejde her. Rejser folk en sjælden gang, er det let at rekruttere nyt personale,'' siger Gitte Bøje, der har været på afdelingen de sidste halvandet år:

''Da jeg blev ansat, var her en utrolig flot kvalitet i sygeplejen hele vejen rundt. Patienterne blev passet virkelig godt. Vi kunne gå i dybden med tingene. Vi kan stadigvæk lave kvalitet, og vi er stadigvæk meget stolte over vores afdeling, men med det ændrede klientel har vi fået en anden patienttyngde.Tingene begynder at skride, kan jeg konstatere. Og det gør ondt.''

Spændetrøjen

For sygeplejerskerne kommer Palle Juul-Jensens kritik belejligt. De er glade for, at en patient med den kvalificerede baggrund som den tidligere medicinaldirektørs siger sin mening om forholdene. Nu håber de, markeringen vil resultere i nogle bedre forhold.

Indtil videre har de haft den tilfredsstillelse, at de to amtsborgmesterkandidater har været på besøg for ved selvsyn at konstatere afdelingens mangler. Det er nu op til de nyvalgte amtsrådspolitikere, om der skal ændres på renoveringsplaner og bevillinger til Århus Amtssygehus.

Også sygehusdirektør Bo Jessen er tilpas med den opmærksomhed, amtssygehuset har fået i medierne:

''Det er ikke så dårligt, set med vores øjne,'' siger han og kan fortælle, at sygehusets ledelse, direktør, cheflæge og chefsygeplejerske, efterfølgende har sendt en redegørelse til Århus Amt over patientforholdene på Århus Amtssygehus samt forslag til samlet renoveringsplan.

''Det er rigtigt, at sygehusets fysiske rammer ikke er tidssvarende mere,'' siger han.

''Når vi ønsker at starte med patienthotellet, er det fordi, der i de kommende år ikke er afsat tilstrækkeligt med midler til det nybyggeri, der reelt er det, der skal til for at gøre de fysiske rammer tidssvarende. Vi håber, politikerne vil prioritere nybyggeriet i 1999/2000.

Herudover skal hele strukturen og organisationen laves om, så sygehuset er gearet til den ændrede patientmasse og de ændrede behandlingstilbud. Vores mål er det patientfokuserede sygehus, hvor de enkelte afsnit kommer til at fungere som minisygehuse med selvstyrende tværfaglige team og med funktioner knyttet direkte til afsnittet: Sengestuer, ambulatorium, genoptræning, efterkontrol mv.''

For afdeling 260 implicerer renoveringsplanerne, at afdelingen skal tilføres flere afsnit, fra de nuværende tre til fem. Og ved at inddrage hele etagen vil afdelingen få væsentlig mere plads.

''Selvfølgelig er det utidssvarende med de tre toiletter til 24 patienter,'' vedgår Bo Jessen.

''Det samme er også tilfældet med sekssengsstuerne. De 29 kvadratmeter, der er pr. patient, er for lidt. Det bør være 40-45 kvadratmeter, som er standard i dag,'' tilføjer han.

Bo Jessen er også enig med sygeplejerskerne i, at patientmassen og dermed plejetyngden er blevet en anden:

''Der er sket en vældig udvikling i behandlingen på det gastrokirurgiske område. Afdeling 260 er højt specialiseret og er nok en af landets bedste på sit felt. Vi suger patienter til os fra hele amtet, og sammen med landsdelsfunktionerne betyder det, at vi har fået en høj tyngde på afdelingen,'' siger han og tilføjer:

''Det er en mærkelig situation, vi er kommet i. En slags spændetrøje. Vi laver flot arbejde i nogle utidssvarende rammer.''

Som Palle Juul-Jensen synes Bo Jessen, at politikerne burde kende lidt mere til hverdagen på sygehusene:

''Jeg tror, de kunne få meget ud af en dialog med afdelingerne ved nogle flere besøg end de nuværende.''

Nøgleord: Budgetter, gastroenterologi, patienttyngde, Århus Amtssygehus.