Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ny holdning til psykisk handicappede

Psykisk handicappede er blevet til mennesker med individuelle behov og udviklingsmuligheder. Det er det væsentligste resultat af de personalekurser og studiebesøg, som Ringkøbing Amt har tilrettelagt for polsk plejepersonale i Jelenia Gora amt.

Sygeplejersken 1998 nr. 21, s. 22-24

Af:

Gretelise Holm, journalist

For et par år siden kunne pigen bare sidde med et tomt blik og rokke frem og tilbage med overkroppen. Personalet måtte sørge for alt: Made hende, klæde hende på, hjælpe hende på toilettet. I dag kan hun spise selv og er godt i gang med at lære de andre ting i den skole, der er knyttet til institutionen. Samtidig er hun blevet en glad pige, der smiler meget og gerne vil lege.

Den pædagogiske leder Anna Wesorokiska fortæller pigens udviklingshistorie som et konkret eksempel på, hvad den danske inspiration har betydet for institutionen 'Jagodki' i byen Kamienna Gora i Jelenia Gora amt.

Tidligere holdt man de dårligst fungerende sammen i grupper, ligesom de bedst fungerende dannede deres egne grupper. Resultatet var, at de dårligt fungerende holdt hinanden tilbage i udvikling. Efter dansk pædagogisk forbillede begyndte man at blande grupperne på en ny måde, så de bedste af de dårligste blev blandet med de gode – og trukket opad.

''Vi har i det hele taget lært at se meget mere på de handicappede som enkeltindivider, hvis individuelle behov vi skal imødekomme,'' siger plejehjemmets direktør Barbara Dominas.

''Det vigtigste er, at vi har lært, at man praktisk taget kan kommunikere med alle brugerne af plejehjemmet. Vi laver nu individuelle planer sammen med brugerne om, hvordan hver enkeltes dag skal se ud. Hvor ord hører op, prøver vi med kropssprog og tegninger.''

Psykolog svang potter

Oversygeplejerske Krystyna Komar fortæller begejstret om samarbejdet med Ringkøbing Amt, om kurser og studiebesøg i Danmark – og ikke mindst om, hvordan psykolog og vicekontorchef i Ringkøbing Amt, Kirsten Villumsen, brugte sin ferie på at 'svinge potter' og på enhver måde indgå i det daglige arbejde på institutionen, selvom hun ikke forstod sproget.

''Har man nogensinde hørt om noget lignende, en psykolog ... Og hun var fuld af entusiasme, energi og punktlighed,'' beretter plejehjemmets leder Barbara Dominas.

Oversygeplejersken Krystyna Komar supplerer:

''Da Kirsten Villumsen arbejdede på institutionen i sin ferie, foreslog hun, at man tog fire stærkt handicappede piger, der lå isolerede på deres værelser, ind på en fællesstue, så de kunne udvikle sig. Vi fulgte forslaget, og pigerne blev både gladere og mere selvhjulpne. Den slags lagde vi ikke vægt på før i tiden. Da gjaldt det bare om at få dem passet og få dækket deres basale behov. Nu lægger vi megen vægt på intellektuel udvikling – uanset hvor dårligt udgangspunktet er.''

SY-1998-21-22-1De udviklingshæmmede er blevet gladere med den nye pædagogik, som er indført efter inspiration fra Danmark. Foto: Morten Nilsson.

Pæn institution

Institutionen Jagodki for psykisk udviklingshæmmede er et lille plejehjem (sådan kaldes døgninstitutioner i Polen) med plads til 64 handicappede piger og kvinder – fra multihandicappede, der ligger hjælpeløst hen på deres senge, til velfungerende beboere, der deltager i alle institutionens daglige gøremål, madlavning, rengøring, vask.

Personalet tæller 53 personer, heraf 16 sygeplejersker og 12 plejere. I øvrigt er der ansat fysioterapeuter, pædagoger, stuepiger, køkkenpersonale, vaskeriarbejdere og chauffør.

Foruden at være plejehjem fungerer institutionen også som dagcenter for udviklingshæmmede af begge køn. Institutionen er omkring 100 år gammel og har en fortid som plejehjem for gamle, før den i slutningen af 50'erne blev institution for psykisk handicappede.

Værelserne er pæne, udstyret med behagelige, bløde møbler, tæpper, blomster og dekorationer på væggene. Der er syv dobbeltværelser, og de største værelser har seks senge. Både fællesrum og værelser virker hjemlige og hyggelige, og stemningen er god og munter.

Europæisk standard

Den tilsynsførende for alle amtets plejehjem Waizola Zvolikska fortæller, at denne institution er en af de pæneste i amtet. Faktisk er der kun to andre af amtets i alt 14 plejehjem, der kvalitetsmæssigt er på højde med denne.

''Men overalt sker der noget. Institutionerne er gamle, men vi prøver at ombygge og modernisere, så de bliver mere brugervenlige,'' siger Waizola Zvolikska og understreger, at ambitionen er at få de polske institutioner på højde med institutionerne i det

SY-1998-21-22-2a

Direktør Barbara Dominas: ''Vi har lært at se mere på de psykisk handicappede som enkeltpersoner, hvis individuelle behov vi skal imødekomme.'' 

SY-1998-21-22-2b
Oversygeplejerske Krystyna Komar er imponeret over, at en dansk psykolog ville bruge sin ferie på at svinge potter i Polen.
SY-1998-21-22-2c
​Pædagogisk leder Anna Wesorokiska: ''Efter dansk forbillede har vi fået flere psykisk handicappede ind i gode udviklingsforløb.''

EU, som Polen nu søger medlemskab af.

''Selvom institutionerne kan være gammeldags og ikke se lige godt ud, så har pleje og omsorg en høj standard. Vi mener ikke, at vi generelt står tilbage for resten af Europa,'' siger hun.

Der satses også på at få de bedst fungerende ud af institutionerne, fortæller plejehjemmets leder, Barbara Domikas:

''Vi fik for to år siden en ny lov, som direkte forpligter institutionerne til at uddanne de handicappede, så de kan klare sig i nærmiljøet. Vi har nu en tilknyttet skole, hvor der er fire-fem elever og to lærere i hver klasse. Eleverne undervises især i at hjælpe sig selv med de daglige fornødenheder. Vi har også som noget relativt nyt inddraget brugerne i alle hjemmets daglige arbejdsfunktioner. Det bliver de dygtigere og mere selvhjulpne af. De bliver aktive i stedet for passive, og de bedste bliver med tiden i stand til at klare sig uden for institutionen.''

Nedskæringer

Barbara Dominas lægger ikke skjul på, at de nye pædagogiske principper går hånd i hånd med personalemæssige 'omstruktureringer', der går ud på, at der skal fyres personale.

''Der skal især skæres ned på antallet af sygeplejersker, og det er problematisk for faggruppen, fordi der i forvejen er arbejdsløshed,'' siger hun.

Administrativt er forsorgen for psykisk handicappede i Polen efter 1990 flyttet fra sundhedsministeriet til socialministeriet, og det har været en økonomisk fordel. Forsorgen har desuden fået megen hjælp i form af økonomisk støtte og gaver fra udlandet, især fra Danmark, Holland, Belgien og Tyskland. Forsorgen for psykisk handicappede er således langt bedre stillet end det psykiatriske system, og det har til følge, at det psykiatriske system presser på for at få nogle af sine syge anbragt på institutioner for psykisk handicappede.

''Det må vi konsekvent sige nej til, selvom vi følger med de psykiatriske patienter, som ikke har så mange ressourcer,'' siger Barbara Domikas. ''Dette er et hjem for handicappede – ikke for syge mennesker.''

Abort forbudt

I Polen er der ikke som i Vesteuropa udsigt til, at der fødes stadigt færre psykisk handicappede på grund af forbedret fosterdiagnostik, forklarer Barbara Dominas og Waizola Zvolikska.

''Den højreorienterede, religiøse polske regering har indført et totalforbud mod abort selv i tilfælde, hvor man ved, at barnet vil blive dybt handicappet,'' fortæller de to kvinder indigneret. Det fører til en længere snak om, hvor kvindefjendsk og asocial kriminaliseringen af abort er.

''De rige rejser nemlig bare til udlandet og får abort, mens de fattige enten må føde børnene eller sætte livet på spil hos kvaksalvere,'' fortæller kvinderne, der også beretter om, hvordan et 14-årigt incestoffer ikke kunne få bevilget abort og blev tvunget til at føde sin egen fars barn.

Skammer sig

I øvrigt mener kvinderne, at der er brug for nogle holdningsændringer i Polen. Også når det drejer sig om de psykisk handicappede. 90 procent af institutionens beboere har slet ingen kontakt med deres familier, fordi det i Polen ofte betragtes som en skam at have en psykisk handicappet i familien.

''Det er meget forfærdeligt, fordi de rent faktisk savner at have nogen, som er 'deres' og for eksempel kan gå rundt og spørge personalet ''Er du min?'' Vi skrev for nylig til alle pårørende og inviterede dem til at komme på besøg i anledning af, at institutionen var blevet moderniseret. Kun tre henvendte sig,'' fortæller lederen Barbara Domikas.

Den pædagogiske leder, Anna Wesorokiska, fortæller om, hvor meget de dansk tilrettelagte kurser har betydet for personalet på institutionen – og for brugerne:

''Kurserne med træning, film og gruppearbejde har ændret vores holdning til arbejdet og beboerne, og under studieopholdet i Danmark lærte vi, hvordan teorierne kan udmøntes i praksis. Mange af os blev helt bevægede, da vi så museet i Brejning og kunne nikke genkendende til mange af de ting, som foregik inden for den danske åndssvageforsorg for 30 år siden.''•

Nøgleord: Polen, psykisk handicappede, sygepleje.