Sygeplejersken
Patienterne skal ud af plejekasernerne
Polske læger og sygeplejersker drømmer om at omlægge den psykiatriske behandling efter dansk inspiration. Patienterne skal ikke længere langtidsopbevares på store, trøstesløse institutioner, men hjælpes til at fungere i deres nærmiljø. På den måde håber man, at det offentlige kan spare penge, samtidig med at patienterne får et mere værdigt liv.
Sygeplejersken 1998 nr. 21, s. 12-15
Af:
Gretelise Holm, journalist
Det psykiatriske hospital i Boleslawiec i det sydvestlige Polen er så trøstesløst, som kun en nedslidt og ramponeret hospitals-mastodont fra 1857 kan være. 800 psykisk syge er her stuvet sammen på stuer, hvor sengene står så tæt, og patienterne har så lidt rum omkring sig, at folk ville protestere, hvis det drejede sig om dyr i zoologisk have.
Over halvdelen af patienterne er senildemente gamle, som ikke har noget andet hjem. Nogle af dem har været på hospitalet i 20 år.
Resten er en blanding af psykotiske og neurotiske patienter, hjerneskadede samt narkomaner og alkoholikere på afvænning. En del af dem er anbragt ved dom, og afdelingernes døre er låste, så personalet har styr på, hvem der bevæger sig ud og ind.
Men i en ende af en af de triste bygninger er der pludselig noget, som er helt anderledes. Skinnende nye, lyse venlige lokaler – uden senge. Opholdsstue, motionsrum og beskæftigelsesterapi. Køkken, kaffeslabberas og god stemning.
Det drejer sig om et nyt dagcenter for psykiatriske patienter, og det handler om det første skridt i den retning, som sygeplejersker og læger håber, psykiatrisk behandling i Polen vil tage: Væk fra de store lukkede institutioner, hvor patienterne er opbevarede og gemt af vejen og frem mod en ny holdning til behandling og pleje, hvor målet er at hjælpe patienterne til integration i samfundet.
Det psykiatriske dagcenter på Boleslawiec-hospitalet kunne for så vidt være en del af det psykiatriske system i Danmark, og ligheden er ikke nogen tilfældighed. Ambulatoriet er nemlig blevet til efter et samarbejde mellem Ringkøbing Amt og Jelenia Gora Amt.
''Vi arbejder nu med planer om en omlægning af hele det psykiatriske hospitalssystem efter dansk forbillede,'' fortæller amtssygeplejerske Theresa Sobolewska om resultatet af samarbejdet med Ringkøbing Amt.
''Det vigtigste, vi har fået fra Danmark, er inspirationen og præsentationen af ideerne om at få folk ud af hospitaler og institutioner og i stedet hjælpe dem i deres miljø – og til at fungere i deres miljø.''
Ved at følge de danske ideer om i højere grad at få patienterne ud af institutionerne håber man i det polske sundhedsvæsen at kunne slå to fluer med et smæk: Patienterne får et mere værdigt liv uden for 'pleje-kasernerne' – og systemet bliver billigere for det offentlige. Fra oven er der nemlig dømt offentlige besparelser og personalenedskæringer over hele linjen som led i den økonomiske reform fra plan- til markedsøkonomi.
Alkohol og arbejdsløshed
Oversygeplejerske Barbara Sikora viser os rundt på hospitalet,
Side 13
Patient indlagt til alkoholafvænning på det psykiatriske hospital. Alkoholmisbruget følger den stigende arbejdsløshed. Nogle polske mænd vælger selv at lade sig indlægge til afvænning. Andre bliver bragt til hospitalet af politiet. Foto: Morten Nilsson.
Side 14
der er det største af amtets fire psykiatriske hospitaler.
En af de pænere afdelinger er den, hvor 30-40 mænd er indlagt til alkohol-afvænning. Mændene bevæger sig frit rundt, og væggene på den lange mørke hospitalsgang er pyntet op med patienternes egne værker, som blandt andet forestiller alkohol-djævle og voldsomme delirium tremens-fremstillinger i tuschstreger.
Oversygeplejersken Barbara Sikora har ingen tal på alkoholproblemet i Polen, men siger, at det er meget, meget stort, at det er stigende, og at misbrugerne bliver stadigt yngre.
''Vi er ikke i tvivl om, at det stigende alkoholmisbrug skyldes den store arbejdsløshed efter systemskiftet,''siger hun.
''Mens der før 1990 praktisk taget ikke fandtes arbejdsløse, driver 20 procent af de unge her i amtet nu ørkesløst omkring uden nogen chance for at komme i arbejde. Så begynder de at drikke.''
De alkoholiserede mænd kan blive indlagt på eget eller familiens initiativ, men nok så hyppigt er det politiet, der bringer dem ind. Eller de anbringes på afdelingen efter en behandlingsdom.
På afdelingen får de medicinsk og terapeutisk behandling, og personalet administrerer deres frihed. Nogen kan frit gå ud og ind – andre ikke.
Oversygeplejerske Barbara Sikora: ''Vi vil gerne bruge de danske erfaringer så meget som overhovedet muligt, men økonomien sætter mange begrænsninger.''
Residenterne
De fleste afdelinger på det psykiatriske hospital er såkaldte 'modtagelsesafdelinger' – uanset at mange af patienterne har været indlagt i årevis. Cirka halvdelen er nemlig gamle mennesker, som hospitalspersonalet kalder 'residenterne'.
''For mange af dem gælder det, at de oprindeligt er blevet indlagt med et psykiatrisk symptom eller en midlertidig psykisk lidelse, men senere er deres problemer helt overvejende blevet sociale, fordi 'systemet' har afviklet deres lejligheder, så de ikke har haft bolig eller socialt netværk at vende tilbage til,'' fortæller Barbara Sikora.
Afdelingerne er kønsopdelte, men i øvrigt blandede på den måde, at hver enkelt afdeling dækker et bestemt distrikt eller en by og tager alle typer patienter fra dette geografiske område.
Levende døde
Vi får ikke lov at fotografere de gamle på de store stuer, men der er levende billeder, som brænder sig fast på nethinden: Tætte rækker med 'levende døde' – tynde, blege, gullige gamle mennesker. Enkelte klager eller stønner, men de fleste ligger stille, stirrer tomt op i de skjoldede lofter og ser ud, som om de allerede har taget afsked med denne verden.
Bagefter er det en befrielse at se det dansk-inspirerede dagcenter eller ambulatorium. Det ville ikke være noget at skrive om i Danmark, men i kontrast til resident-stuerne står det som et psykiatrisk behandlingsparadis.
12 dagpatienter kommer her til psykoterapi, som foregår individuelt eller i grupper med psykolog eller psykiater. Der er et motionsrum til fysioterapi, og der er et lokale til kunstterapi, hvor man denne dag klipper påskepynt. Derudover er der et lille køkken, hvor patienterne kan lave mad samt en hyggelig dagligstue med tv.
Lederen af dagcenteret, Ewa Stonna, lægger ikke skjul på sin stolthed og begejstring over nyskabelsen og sin taknemmelighed for den danske inspiration. Hun har selv deltaget i de kurser, som Ringkøbing Amt har stået for, og hun har også været på studiebesøg i Danmark, hvor hun især er blevet inspireret af sit ophold på et dagcenter i Holstebro.
''I Danmark har man mange distriktspsykiatriske
Side 15
centre, men dette her er det første i vores amt. I Polen findes der i det hele taget kun ganske få af den slags ambulatorier, og de første blev taget i brug i 1995.''
Både Ewa Stonna og oversygeplejersken Barbara Sikore taler også begejstret om den høje danske standard med eneværelser til plejepatienter og beskyttede boliger, som de har set det i Danmark.
''Vi vil gerne bruge de danske erfaringer så meget som overhovedet muligt, men økonomien sætter mange begrænsinger. Psykiatrien har traditionelt været et underprioriteret område, så vore penge går til de helt basale ting som mad og sengetøj,'' siger Barbara Sikora.
Den terapeutiske leder Ewa Stonna er stolt af det nye psykiatriske dagcenter, som er blevet til efter dansk forbillede. Her er hun sammen med patienter i ergoterapien, hvor man denne dag klipper påskepynt.
Store fremskridt
Der er i alt ansat 200 sygeplejersker på det psykiatriske hospital i Boleslawiec, og de fordeler sig med to-tre sygeplejersker per vagt på afdelingerne, der typisk har 30-40 sengepladser.
Barbara Sikora er selv oversygeplejerske på en typisk blandet afdeling med plads til 40 patienter og op til 10-12 patienter per stue. Hun har været på hospitalet i 20 år, og selvom forholdene langtfra er, som hun kunne ønske, så er der dog sket mange fremskridt i de 20 år, fortæller hun:
''Der er trods alt færre patienter på stuerne, og der er i dag en helt anden holdning til patienterne, end da jeg begyndte. De respekteres generelt mere, har fået større personlig frihed og må for eksempel gå i deres eget tøj. En del af dem får også lov at færdes frit uden for hospitalet.''
Systemet før mennesket
Også direktøren for det psykiatriske hospital, dr. Cortinsky, fortæller om holdningsændringen til patienterne:
''Under kommunismen betød systemet mere end mennesket, og vi er nu ved at omstille os til, at mennesket skal være i centrum,'' siger han.
''I denne omstillingsfase har den danske kontakt været meget udbytterig. Vores ideelle mål handler nu - ligesom i Danmark - om indsats i nærmiljøet, udslusning og integration.''
Sygeplejerskerne vil på deres side også ønske sig, at den danske holdning til internt demokrati på afdelingerne smitter af:
''Hospitalsordenen hos os er stadig meget hierarkisk, og sygeplejerskerne har ikke megen kompetence, når det drejer sig om, hvordan de psykiatriske patienter skal behandles. Dette til trods for, at de for det meste kender patienterne og deres problemer meget bedre end lægerne,'' siger Barbara Sikora.•
Nøgleord: Polen, psykiatri, sygepleje.