Sygeplejersken - 1998 - 22
Tema om HIV/AIDS i Grønland
Grønlands AIDS-monster
Åbenhed førte til chikane, udstødelse og tørre tæsk.
Farvel fru general
Den danske socialchef i Sisimiut i Grønland har lagt sig ud med sine medarbejdere og overlægen på sygehuset. Det går ud over de hiv-smittede, og Bente Sonne forlader nu sin post.
Måske dør vi i morgen
I Grønland er livet en chance, ikke en forhindringsbane. Det skal være sjovt og gerne byde på sex. Men ikke nødvendigvis sikker sex. Derfor får grønlænderne kønssygdomme og hiv i langt højere grad end andre vestlige kulturer.
Fag
Hjemmebesøg hjælper
Medicinsk afdeling på Sygehus Fyn i Fåborg har indført hjemmebesøg til lungesyge i iltbehandling. En klinisk sygeplejespecialist i lungesygdomme forestår besøgene. Behandlingen optimeres, og samtidig er der penge at spare, viser de foreløbige erfaringer.
Kald en spade for en spade
Oftest kan kronisk obstruktiv lungesygdom tilskrives mange års rygning. Og så kan diagnosen lige så godt hedde 'rygerlunger'. Vi må lære at betragte sundhedsskadelig livsstil – her rygning – på lige fod med alt andet, der er sundhedsskadeligt. Lad os give patienterne den information, vi er i besiddelse af, som de kan forstå, og som de kan bruge til at træffe deres egne valg.
Godt resultat af jagt på emblemer
Den historiske samling af emblemer med tilknytning til sygeplejerskeuddannelsen vokser fortsat. Men samlingen og de historiske oplysninger er endnu ikke komplette. Historiker Esther Petersen studerer et udsnit af den historiske emblemsamling.
Pip på sjette afdeling
En aftenvagt på en psykiatrisk afdeling på Kommunehospitalet i kafferationeringens tid.
I HVERT NUMMER
Synspunkt: Scener fra en indlæggelse
Det kan godt være, at bypassoperationer er ren rutine for læger og sygeplejersker, men det er den absolut ikke for den enkelte patient.
Faglig kommentar: Forebyggelse af brand
De fleste brandulykker med dødelig udgang skyldes menneskelige fejl og kunne have været undgået ved almindelig sund fornuft, hensigtsmæssig adfærd og simple forholdsregler.
Boganmeldelser
Baggrund
Sygeplejersker på alarm 112
I Sverige har man de sidste 10 år haft en rivende udvikling på det præhospitale område, hvor man blandt andet har satset på specialuddannede ambulancesygeplejersker. Nu skal alarmcentralerne have et tilsvarende løft, og også her kan sygeplejerskerne blive nøglepersoner. Planen er, at alle led i den præhospitale kæde – det vil sige alarmcentral, ambulance og sygehus – skal tilbyde patienten det samme kvalitetsniveau, uanset hvor i kæden han befinder sig.
Vi er helt hysteriske med sikkerheden
Dorit Langergaard var i marts og april udsendt til den nationalistiske krudttønde Kosova – den albansk befolkede provins i Serbien – som medicinsk koordinator for hjælpeorganisationen Læger uden Grænser.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-1998-22