Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Sygeplejersken 1998 nr. 23, s. 34

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

PSYKOPATER I HVERDAGEN OG I PSYKIATRIEN

Alv A. Dahl, Aud Dalsegg

Sjarmør og tyrann

Et innsyn i psykopatenes og ofrenes verden
Oslo: Tano Aschehoug 1997
234 sider, 248 norske kroner

SY-1998-23-34-1Forfatterne behandler et ganske spændende og måske en smule kontroversielt emne. I flere år har det nærmest været forbudt i professionelle sammenhænge at anvende betegnelsen psykopat, og i de internationale psykiatriske diagnosesystemer DSM-IV og ICD-10 forekommer ordet overhovedet ikke. Her opereres med antisociale eller dyssociale personlighedsforstyrrelser, som dækker over det samme fænomen. Forfatterne foretager en grundig gennemgang og analyse af psykopatbegrebet. Ved hjælp af forskellige kasuistikker illustreres, hvilke særlige kendetegn og karakteristiske træk der gør sig gældende hos disse mennesker. Og det er vel at mærke mennesker, vi alle kan møde i vores hverdag. De optræder som fædre, mødre, ægtefæller, chefer, arbejdskolleger og som kriminelle, naturligvis i utallige varianter, men dog med fælles træk. Bogen fokuserer også på ofrenes situation, idet de mennesker, som har været udsat for psykopaternes hensynsløshed, løgnagtighed, manipulering, psykiske og fysiske overgreb og udnyttelse, meget ofte får store problemer.

Læseren får sat nogle basale begreber på plads. Det drejer sig om personlighed, personlighedsforstyrrelse og frem for alt psykopatibegrebet. Årsagsfaktorer og sygdomsudvikling har en stor plads, og i den forbindelse fremhæves både arv og miljø som betydningsfulde elementer. Der knyttes en klar forbindelse til barndommen, således at det er indlysende, at børn med adfærdsvanskeligheder, antisocial adfærd, hyperaktivitet og børn, som har været udsat for alvorlig omsorgssvigt i et eller andet omfang, har en betydeligt højere risiko end andre for at udvikle psykopati i voksen alder. Så meget desto vigtigere er det at sætte ind med pædagogisk og psykologisk intervention så tidligt som muligt for at hindre en kriminel udvikling.

Behandlingen af voksne psykopater har ikke overbevisende resultater, alligevel fylder den del forholdsmæssigt meget i bogen. Den indeholder blandt andet fyldige beskrivelser af de interpersonelle teknikker, som psykopaterne bruger i forhold til behandlere, og hvilke følelser de vækker, herunder modoverføringsreaktioner. Man får her et glimrende indtryk af, hvilke stærke kræfter terapeuten er oppe imod. Der ses dog i nogle tilfælde en vis personlighedsmodning eller -udvikling hos psykopaten. For eksempel har man inden for det danske fængselsvæsen udarbejdet særlige behandlingsprogrammer med en kombination af psykoterapi og social træning med tydelig positiv effekt på tilbagefaldshyppigheden hvad kriminel adfærd angår.

Bogen giver nogle anvendelige bud på, hvordan man kan forholde sig over for psykopater og beskytte sig imod dem.

For sygeplejersker generelt og for psykiatriske sygeplejersker i særdeleshed er bogen meget relevant, fordi den beskæftiger sig med en gruppe mennesker, det er umådeligt vanskeligt at forholde sig til uundgåeligt at støde ind i i en eller anden sammenhæng. Bogens titel antyder den dobbelthed, der præger disse menneskers holdning til andre, og beskriver måske også, hvorfor det er så let at falde i kløerne på dem og så svært at slippe fri igen. Det er derfor vigtigt at kunne identificere dem og få en forståelse af, hvilke problemer de skaber, og vide, hvordan vi skal håndtere dem. Forfatterne hjælper os et rigtig godt stykke på vej. De er henholdsvis professor i psykiatri og journalist, hvilket giver bogen en faglig og informativ meget stor værdi.

Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrisk Center, Lyngby-Søllerød.

DEMENTES SELVOPLEVELSE

Kjersti Wogn-Henriksen

Siden blir det vel verre....?
Nærbilder av mennesker med aldersdemens

Oslo: INFO-bankens temabøker 1997
342 sider, cirka 390 kroner 

SY-1998-23-34-2De fleste bøger om demens tager udgangspunkt i den objektive viden om de degenerative forandringer med det faldende funktionsniveau på det kognitive og emotionelle område.

Denne bog handler om, hvordan demenssygdommen påvirker det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og verden.

Forfatteren har interviewet ti personer med forskellige demenssygdomme. Alle interview blev udført to gange med samme spørgsmål for at øge bredden, konsistensen og pålideligheden. Alle interviewpersonerne var indlagt på psykiatrisk afdeling til udredning for adfærdsproblemer af forskellig art ud over for deres demenssygdom. Interviewene blev gennemført over en toårsperiode.

Temaerne i interviewene er oplevelsen af eget liv, alderdom, demens, årsagssammenhæng, mestring, relationer og fremtid.

Alle interviewpersoner præsenteres med livshistorie, demensudvikling og personalets relevante observationer, så læseren får et klart billede af den enkelte. Alle patienterne er blevet vurderet efter forskellige screeningtest, så man får et indtryk af den enkeltes funktionsniveau. Derefter beskrives samtalens forløb og refereres forskellige frekvenser fra interviewet. Enkelte citater kan synes vanskeligt forståelige, da de er på norsk bygdedialekt.

Man oplever, hvor forandret et menneskeliv bliver, når personen rammes af en demenssygdom. Samtidig gives en beskrivelse af, at det enkelte menneske møder forandringerne på vidt forskellig måde.

De vigtigste budskaber er, at det er meningsfuldt at tale om, hvordan den demensramte selv oplever sygdommen, og at det er relevant og nødvendigt, at omsorgsgivere får informationerne direkte fra den demente.

Omsorgspersonerne fokuserer måske for meget på svigt og glemmer, at demens ikke nødvendigvis indebærer det totale menneskelige forfald, men at den demensramte langt ind i sygdomsforløbet har behov for information, støtte og hjælp til bearbejdning af situationen.

Bogen synes oplagt for sygeplejersker, der har tilknytning til skærmede enheder. For at få det fulde udbytte er det nødvendigt med basal viden inden for psykologi.

Af Lissi Faurschou, gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske, Psykiatrihospitalet Dianalund.