Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Undervisning til patienter med kræft

En række aftener med undervisning til patienter med kræft og deres pårørende har betydet en større åbenhed og forståelse for sygdommen. Nu er undervisning til patienter og pårørende et permanent tilbud.

Sygeplejersken 1998 nr. 23, s. 28-31

Af:

Lis Arnold, sygeplejerske,

Lene Holmris, sygeplejerske,

Mary Gøttsche, sygeplejerske

Når vi har udskrevet patienter, der lige er blevet behandlet for en kræftsygdom, har vi mange gange følt magtesløshed og svigt. Vi ved, hvor belastende det er fra den ene dag til den anden at få vendt op og ned på tilværelsen. En belastning, som vi inden for hospitalsvæsenet ikke har mulighed for at afhjælpe, idet vi ofte ikke ser disse patienter mere, medmindre de skal til kontrol eller til videre behandling.

Indlæggelsestiden er meget kort, og inden for få dage gives der mange informationer, med risiko for at nogle af disse informationer går tabt, når de gives i en krisesituation.

Vi har mødt patienter og pårørende der efter udskrivelsen eller i forbindelse med genindlæggelse har fortalt, at de har følt sig isolerede, hjælpeløse og fortvivlede ved hjemkomsten. De har manglet hjælp til at forstå egne og andres reaktioner og følelser og efterlyser blandt andet noget konkret viden om ernæring. Mange følte sig trætte og havde mistet energien og havde svært ved at komme i gang igen. Mens andre havde brug for viden om smertebehandling.

I august 1992 blev Sønderborg Sygehus bedt om at komme med forslag til initiativer i forhold til kræftpatienter. Vi mente, at et undervisningstilbud ville imødekomme nogle af patienternes behov. I forbindelse med undervisningen fik deltagerne mulighed for at tale med andre i samme situation. Hermed mente vi at kunne skabe et tilbud, hvor patienten selv kunne bestemme, hvor aktiv han eller hun ville være. Undervisningen indgik i et projekt med titlen: 'Personalestyret undervisning af patienter med kræft, udskrevet fra parenkymkirurgisk afdeling med det formål, at støtte patienter og pårørende i selvhjælp i en svær periode i deres liv'.

Undervisningstilbuddet skulle gives til kræftpatienter og én af deres nærmeste pårørende i forbindelse med indlæggelsen. Gruppen måtte som maksimum bestå af 26 personer. Patienterne skulle også have mulighed for at tilmelde sig efter udskrivelsen, og alle patientkategorier skulle, uanset kræftform og alder, have tilbuddet. Vi fandt, at der uden for sygehuset var tilstrækkeligt med tilbud og foreninger, der henvendte sig til patienter med specifikke kræftformer. Undervisningsprogrammet blev tilrettelagt således, at vi startede med mere neutrale emner som ernæring, motion og afslapning.

I løbet af ti undervisningsaftener à hver tre timer blev der undervist i følgende emner: afspænding og motion, ernæring, immunforsvaret, angst, stress og krise, smerter, åndelige overvejelser, sygehusvæsenet og alternativ behandling og sociale tilbud. Den sidste aften blev brugt til opsamling.

Præsentation

• Første aften: Vi brugte en del tid til præsentation og gennemgang af undervisningsforløbet. Herefter underviste en fysioterapeut i afspænding og motion, hvor hun blandt andet gennemgik holdnings- og balancetræning, da mange får en dårlig kropsbalance efter cicatrice/operation. Desuden var der afslapningsøvelser, og de blev fortalt om styrketræning af muskler, ligesom der blev givet individuel vejledning i let styrketræning af specifikke muskler.

Ernæring

• Anden aften: Sygehusets diætist fortalte om ernæring. De forskellige fødevarers indhold af blandt andet proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og antioksidanter blev gennemgået og der blev givet eksempler på, hvad en rask skal have i forhold til en sygdomsramt. Diætisten gjorde meget ud af at fortælle, hvilke næringsstoffer patienterne har brug for og kom med forslag til, hvordan maden kan tilberedes. Småtspisende blev vejledt i små hyppige måltider. Der blev givet opskrifter på forskellige proteinholdige drikke, da mange af patienterne mangler protein. Undervisningen berørte emner som smagsændringer og tørhed i munden på grund af medicin. Diætisten gav forslag til, hvordan man kan afhjælpe disse gener. Diaré og obstipation blev drøftet i forbindelse med kosten.

Immunforsvar

• Tredje aften: Immunforsvaret ved en læge. Først gennemgik lægen kræft og metastaser, herefter immunforsvaret og hvordan dette kan styrkes ved for eksempel en god og varieret kost samt ved at holde sig i form. Man drøftede værdien af at tænke positivt, men konstaterede også at der skal være plads til at være ked af det. Det blev fremført, at det er vigtigt at lytte til, hvad kroppen giver af signaler, og at være ærlig over for sig selv og ikke påtage sig for meget, fordi man som patient tror, at andre forventer det. Det er vigtigt at sige fra og høre, hvad man har lyst til. Aftenen blev rundet af med afslapningsøvelser med musik og tale.

Angst

• Fjerde og femte aften: Angst, stress og krise ved en psykolog. Formålet med disse

Side 29

SY-1998-23-28-1Foto: Per Folkver

Side 30 

aftener var, at deltagerne skulle opnå større forståelse for sorg/krise-arbejdet. Psykologen tog udgangspunkt i patienternes og de pårørendes oplevelse af sygdom/indlæggelse og det at komme hjem igen.

Undervisningen byggede på teorierne bag den traumatiske krise og patienternes/pårørendes reaktion, adfærd og handlinger i forbindelse med sygdom. Det betød, at disse aftener blev meget forskellige fra gang til gang, da der var stor forskel på, hvad deltagerne ønskede, der skulle tages op.

Nogle hold prøvede med gruppearbejde, hvor patienter og pårørende var i hver sin gruppe for at diskutere, hvad de havde lært af at være eller blive syge, samt hvad de kunne gøre for at hjælpe hinanden. Resultaterne af gruppearbejdet blev så drøftet mellem alle deltagerne.

Smertebehandling

• Sjette aften: Handlede om smerte og smertebehandling samt terapeutisk berøring, hvor vi selv underviste. Vi gjorde meget ud af at fortælle om individuel smertebehandling og smertetærskel, og om akutte smerter og kroniske smerter, herunder hvad der kan lindre/forstærke smerter.

Meget forenklet viste vi portteorien for at øge forståelsen for, hvordan vi lindrer smerter og hvordan smertestillende medicin virker. Af medikamenter fremhævede vi morfin, paracetamol og contalgin, da det typisk er disse præparater der bliver brugt i behandlingen. I forbindelse med den medicinske behandling kom vi også ind på vigtigheden af brug af laksantia, samt vigtigheden af et godt og tæt samarbejde med egen læge.

Til sidst underviste vi i terapeutisk berøring, hvor patienter og pårørende afprøvede det på hinanden til afslappende musik. Det er vores erfaring, at det virker afslappende og smertelindrende og kan bruges i mange sammenhænge. Øvelsen kan gøre det nemmere at leve med smerten, og kan give større samhørighed mellem patient og pårørende.

Trøst

• Syvende aften: Drejede sig om åndelige og filosofiske overvejelser i forbindelse med sygdom. En præst fortalte kort om sit daglige arbejde og mere specifikt om, hvordan hun kan bruges som et medmenneske før, under og efter sygdom/indlæggelse. Uanset tro er der mulighed for at få fat i en præst døgnet rundt. Denne aften brugte vi salmebogen og gennemgik nogle af de steder i teksten, hvor man kan finde trøst og lindring i en svær tid.

En del af aftenen blev brugt til fri diskussion. Der blev talt en del om døden. Selv om døden ikke er nært forestående, kan det at få talt om døden eventuelt mindske angsten. Det kan hjælpe at tale om de praktiske ting såsom ønsker i forbindelse med begravelse, salmer og så videre. Disse diskussioner er altid efter patienternes ønske, og vores opgave bestod i at være meget opmærksomme på, at det ikke kom for tæt på. Vores erfaring er, at de fleste er glade for at drøfte dette emne.

Alternativ behandling

• Ottende aften: Sygehusvæsenet og det alternative behandlingssystem valgte vi selv at undervise i. Vi ved, at mange af patienterne får en eller anden form for alternativ behandling, men vil ikke fortælle lægerne om det. Grundene hertil er mange, blandt andet angst for at blive mødt med et træk på skulderen, eller ikke blive taget alvorligt. Vi tog udgangspunkt i en film med en paneldiskussion mellem en patient, en læge, en alternativ behandler og en politiker. Her blev der talt om fordele og ulemper ved begge systemer, og der blev vist forskellige former for alternativ behandling, lige fra de mest anerkendte som zoneterapi, kiropraktik og akupunktur til varme bade, irisdiagnostik og penduléren. Efter filmen diskuteredes oplægget ivrigt deltagerne imellem, og deres erfaring kom frem. Som undervisere fortalte vi om, at holdningen mere og mere går i retning af en accept af, at patienterne bruger alternativ behandling sideløbende med den lægelige behandling. Vi anbefalede ikke nogen form for alternativ behandling, men gjorde opmærksom på, at lægerne kun tilbyder behandling, som er videnskabeligt godkendt, fordi det er bevist, at den virker. Der findes ikke lignende kontrol af alternative tilbud om behandling. Her kom patienterne selv ind på at bruge hinandens erfaring med heldige og uheldige oplevelser.

Sociale tilbud

• Niende aften: Vi underviste selv i emner som sygedagpenge, pensioner, medicintilskud, samt hvor og hvem, der kan hjælpe med alle disse spørgsmål. Der blev nævnt mulighed for at blive registreret i samordnet pleje, og hvad dette indebærer, samt hvad plejeorlov er. Vi fortalte om foreninger, der er mere specifikt afhængig af kræftform og om Kræftens Bekæmpelse med rådgivningscenter. Vi gennemgik mulighederne for psykologbistand og åben café, herunder mulighed for at søge legat, hvis patienterne ikke allerede har fået tilbuddet under indlæggelsen. Vi orienterede om muligheden for at fortsætte i såkaldte selvhjælpsgrupper eller at fortsætte med at mødes på privat initiativ.

Opsamling

• Tiende aften: Opsamling og afslutning.

Ti undervisningsaftener blev holdt i foråret og ti i efteråret og fandt sted i vores kursusbygning. Undervisningen på første hold blev gennemført med eksterne undervisere bistået

side 31

af to sygeplejersker fra projektgruppen.

For at blive bedre rustet til at styre og undervise en gruppe, søgte vi metodeudviklingsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse. Vi fik 10.000 kroner, som blev brugt til et heldagskursus for projektgruppens medlemmer.

Vi lagde vægt på, at de eksterne undervisere kom fra Sønderjyllands Amt og havde tilknytning til sygehuset og om muligt havde mødt patienterne under indlæggelsen.

Efter afviklingen af de første kurser overtog vi selv mere af undervisningen, og på baggrund af de evalueringer vi havde fået ind, tilpassede vi programmet.

Tilfredse deltagere

Der har indtil nu været en god blanding af direkte undervisning, aktiv deltagelse, eventuelt med gruppearbejde og dialog, hvor en af vore vigtigste opgaver har været at være opmærksomme på reaktioner i forhold til de forskellige emner og sikre en god atmosfære, hvor alle kunne komme til orde.

Alle deltagerne fik udleveret et evalueringsskema, der blev afleveret den sidste aften.

Evalueringerne har vist, at programmet, tidsrammen og længden af undervisningsforløbet har været tilfredsstillende.

Tidspunktet og de valgte dage har der været en del diskussioner om, da nogle har ønsket undervisningen lagt tidligere på dagen. Men af hensyn til underviserne og sygeplejerskerne har vi måttet fastholde tidspunktet, hvorimod ugedagen nu er ændret.

Kursusindholdet har generelt været tilfredsstillende og har svaret til deltagernes forventninger.

Patienterne har givet udtryk for, at de har fået en større forståelse for at mestre det at have kræft. De er blevet mere bevidste om egne reaktioner, og det har givet større tilfredshed med livet og større erkendelse af egen situation. De er blevet bedre til at sige fra, har fået ro i sindet efter at have været sammen med og talt med andre i samme situation. Det har ryddet misforståelser om sygdommen af vejen og gjort, at patienterne har lært af hinanden.

De pårørende har fået større viden og forståelse for det at have kræft, hvilket har gjort det muligt for dem at yde en større støtte. De har lært at give udtryk for en eventuel afmagt over for den syge og er blevet mere bevidste om vigtigheden af åbenhed. De kunne bedre tale med deres ægtefælle om, hvordan de havde det.

God interesse

Både patienter og pårørende giver udtryk for, at de lever livet mere intenst. Erfaringen har vist, at alle aldersklasser, både mænd og kvinder, er interesserede i at deltage, og flere af holdene er fortsat med at mødes på eget initiativ i en form for arbejdsgruppe.

Vi sygeplejersker er blevet bedre til at turde, at spørge og at handle. Vi har lært at være mere konfronterende og være ærlige. Vi er mere opmærksomme på, at patienterne er meget aktive, mere opmærksomme på de pårørendes rolle under og efter indlæggelsen. Og at vi ikke absolut kan tage for givet, at de har det fornødne overskud til at give den syge den hjælp og støtte, vedkommende har behov for. Vi er, i forbindelse med udskrivelsen, blevet bedre til at vejlede om de reaktioner, de eventuelt vil opleve senere, og om, hvor de kan hente hjælp.

De tanker og følelser vi havde vedrørende manglende støttemuligheder til kræftpatienter og deres pårørende viste sig at være rigtige. Vi har derfor været glade for, at projektet nu er et permanent tilbud.

Forfatterne arbejder til daglig på Sønderborg Sygehus.

Nøgleord: Kræft, pårørende, undervisning.