Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 1998 nr. 25, s. 40-41
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
EN LANDSBY I YEMEN
Lise Andersen
Fatima
Bagsværd: Carlsen 1998
83 sider, 148 kroner
'Fatima' er en børnebog, skrevet af en sundhedsplejerske, som har arbejdet i Yemen. For det første er det en debutbog, for det andet har Lise Andersen en historie, som har trængt sig på.
Gennem Fatimas øjne og oplevelser beskrives livet i en lille landsby i Yemen. Fatima og hendes familie bor i en lerklinet hytte i små kår. Hverdagen består i opgaver, fordelt mellem de forskellige familiemedlemmer, for eksempel at hente vand, passe ildstedet og at betragte de fremmede, som her er to sygeplejersker fra Danmark med deres egns fremmede klædedragt og sprog og deres delvise integration i landsbylivet. Alt beskrevet med et barns ord.
Det, der med danske øjne ville være karakteriseret som voldsomme begivenheder, lillesøsterens død eller forberedelse til omskæring, får en anden betydning gennem barnets beskrivelse.
Jeg har testet bogen på børn i forskellige aldersgrupper og har erfaret, at den mest henvender sig til alderen omkring 11 til 13 år. Udsagnet fra et barn i den alder var, at det var en spændende bog. Der var dog begreber og handlinger i den, som en voksen skulle forklare. Hvor ligger Yemen? Hvad er omskæring? Hvordan udtales disse fremmede navne?
Højtlæsning for aldersgruppen syv til ni år var ikke særlig succesfuld. Spørgsmålene her drejede sig om: Hvorfor skal de hente vand? Hvad er en brønd? Hvorfor er der ikke noget badeværelse?
At læse denne bog som voksen er overraskende interessant. Dels er perspektivet overraskende, dels får man forærende inspiration til at diskutere med børnegrupper om fremmede og andre landes vilkår. Jeg vil antage, at denne bog er glimrende som kulturpædagogisk værktøj, og præsenteret for den rette aldersgruppe kan der opstå mange interessante debatter.
Jeg kan derfor anbefale denne bog, ikke så meget på grund af den sygeplejefaglige tilgang, men for fornøjelsen af at diskutere på børns eller unge teenageres præmisser om emner, der handler om unges vilkår i andre og meget fremmede lande.
Derudover vil jeg ønske Lise Andersen tillykke med en udmærket debutbog.
Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske, Roskilde Amts Sygehus Fjorden.
FRISK LUFT I BEKLUMRET STUE
Olav Hammer
Oversat fra svensk af Inge Damm
New Age – En folketro?
København: Fremad 1997
330 sider, 348 kroner
Når man tilhører den skeptiske skare, som med forbløffelse registrerer, i hvor høj grad nyreligiøse og åndelige terapier breder sig på bekostning af naturvidenskabelige behandlingsmetoder og sund fornuft, så er Hammers bog balsam for sjælen. Som andre teorihistoriske udredninger graver den ned under myter og falske betegnelser og finder frem til, hvilke personer der har præget og konstrueret de forskellige kerneområder i new age-bevægelsen. Det er befriende at få sprængt de falske forestillinger om, at new age bygger på naturens direkte påbud og få pindet ud, hvorfra inspirationen og impulserne er kommet. Som at lukke vinduet op i en varm beklumret stue og mærke den friske luft strømme ind.
Hammer forklarer, hvordan romantikken allerede i 1800-tallet som reaktion på oplysningstiden var med til at skabe grobund for den mysticisme, okkultisme og opfattelse af, at man kan styre den ydre verden ved hjælp af den indre, som nu er genopstået i new age. I protest mod videnskabens materielle grundsyn, som rev eliten med sig, blomstrede en folkelig fascination af intuition og følelser op, som på mange måder ligner new age.
Hammer får vristet new age ud af den påståede videnskabelighed, som blandt andet er hængt op på bøger af alternative fysikere som Capra, Bohm og Zohar, folk, hvis teorier så langtfra er anerkendt på bjerget eller kan siges at bygge på videnskabelighed. Derudover viser han, hvordan det had-kærlighedsforhold, som new age-profeter og tilhængere har til videnskaben, har medvirket til, at ord som energi, vibration, frekvens og dimension, der har deres oprindelse i naturvidenskaben, bruges i et forsøg på at kaste et videnskabeligt skær over new age. Noget, der ikke lykkes, fordi ordene ikke bruges i deres oprindelige betydning.
Selv om mange af elementerne i new age har et orientalsk tilsnit, så viser Hammer, hvordan de er blevet omformet af forskellige sekter og trosretninger, så det i virkeligheden er så som så med det orientalske, der spinder sig sammen i og med spiritisme, teosofi, astrologi, okkultisme, et stænk af Jungs kollektive bevidsthed og almindeligt plattenslageri.
I modsætning til religioner i almindelighed, så er new age præget af ikke at være dogmatisk, det vil sige at der ikke er bestemte ritualer og leveregler, man skal overholde. Snarere kan man – med et tidssvarende billede – sammenligne new age med et kæmpe supermarked fyldt med tilbud af alle mulige slags, hvor de mange millioner af søgende hver især kan tage med sig, hvad der behager dem. Dog er der, mener Hammer, visse opfattelser, som de fleste new age-tilhængere kan enes om. Idealet for de fleste new age-tilhængere er at finde sit indre jeg og at være i overensstemmelse med en besjælet natur samtidig med, at mange har en ubestemmelig længsel efter oprindelighed, autenticitet og holistisk sammenhæng i livet. Troen på genfødsel og dertil knyttede forskellige opfattelser af karma (skæbnetro) er udbredt. Forestillingerne om, at man ved hjælp af viljestyrke kan ændre verden, er ligeledes almindelige blandt new age-tilhængere og spiller en særlig rolle i forbindelse med sygdomsbehandling, hvor man ofte kan støde på troen på, at man kan tænke sig rask.
Hammer forsøger også, ved gennemgang af forskellige sociologiske teorier, at nærme sig et svar på, hvorfor new age breder sig netop nu. Med den engelske sociolog Anthony Giddens kan det forklares som et resultat af, at der i de postmoderne 90'ere lægges stor vægt på, at man selv skaber sit liv, og at der i ringe omfang er forbilleder, man skal og bør følge. Det indebærer, at folk gør deres liv til et projekt, hvor de selv tager stilling fra sag til sag. Samtidig indebærer den stærkt forøgede globale kommunikation, at ideer og ting tages ud af deres kulturelle sammenhæng, eller med Giddens ord frikobles, sådan at ganske som italienske pizzaer og japanske biler i rigt mål optræder uden for henholdsvis Italien og Japan, så kan trosforestillinger tage på jordomrejse og accepteres hvor som helst.
Hammer er ikke interesseret i at tage stilling til virkningen af de forskellige behandlingsmetoder og terapier, der tilbydes i new age-sammenhæng, og han er ganske klar over, hvor stor afstanden er mellem de åndelige orienterede og de naturvidenskabeligt uddannede. Dog peger Hammer på, at placebobegrebet kan fungere som en forklaring på, at healing og alternativ medicin somme tider virker, og han ser placebobegrebet som et punkt, hvor de to retninger måske kan mødes, således at der kan etableres et samarbejde snarere end en fortsat indædt konkurrence.
Bogen er forsynet med en ordforklaringsliste og korte referater af de enkelte kapitler og den litteratur, der ligger til grund for dem. Desuden gør et temmelig omfattende register det muligt at bruge bogen til opslagsværk, hvor der hurtigt kan hentes information om forskellige forestillinger, terapier og personer.
Af Karen Ellen Spannow, etnograf og sygeplejerske