Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Kræfter i dvale skal aktiveres

Medlemsindflydelse i Dansk Sygeplejeråd skal være en fast del af dagsordenen i organisationen. Mange sager har i tidens løb dokumenteret, at der blandt medlemmerne er mange hvilende kræfter, der bliver aktive, når en sag bliver vedkommende for den enkelte.

Sygeplejersken 1998 nr. 25, s. 27

Af:

Lars Ravn, medlem af amtsbestyrelsen i Hovedstadens Amtskreds,

Henrik Wiegman, medlem af amtsbestyrelsen i Hovedstadens Amtskreds

Dansk Sygeplejeråd fungerer med det, der med en smuk betegnelse kaldes 'repræsentativt demokrati'. Men har vi det, eller er det bare noget, vi vanemæssigt går rundt og siger?

Kan man med rette kalde det et repræsentativt demokrati, når langt, langt under halvdelen af Dansk Sygeplejeråds medlemmer bruger deres ret til at stemme ved valg til amtsbestyrelserne? Er der åbenhed og gennemskuelighed i beslutningsprocesserne?

Når vi er ved de store spørgsmål, så lad os lige tage et enkelt og sidste mere: Hvordan har medlemsindflydelsen det i det hele taget i Dansk Sygeplejeråd?

Onde (og uforstandige) tunger kan påstå, at det fra vores side bliver et selvforstående og ledende spørgsmål. Og det kan da også umiddelbart synes fristende at give dette besværlige spørgsmål et kort, enkelt og intetsigende svar i form af et 'godt' eller 'dårligt'.

Spørgsmålet var udgangspunkt for en debat på generalforsamlingen \497 i Hovedstadens Amtskreds. Generalforsamlingen diskuterede og stemte ja til et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe til at undersøge, hvordan medlemmerne i Hovedstaden ser på de lokale forhold i Dansk Sygeplejeråd. Det er ikke nødvendigvis epokegørende, at en amtsbestyrelse får stillet eller stiller sig selv et sådant spørgsmål, for naturligvis er det et emne, der optager stort set alle med interesse for det fagpolitiske arbejde. Det epokegørende er heller ikke, at vi nedsætter en arbejdsgruppe. Det epokegørende bliver, når/hvis politikerne i amtskredsen viser, at de tør omsætte eventuelle ønsker om forandring til handling.

Hvordan medlemsindflydelse og demokrati er set i et sygeplejerskehistorisk perspektiv, har vi kun formodninger om. Men i de ti år, vi begge har været medlem af foreningen, har det efter vores overbevisning skortet på at få Dansk Sygeplejeråds tillidsvalgtes oplevelse af sig selv til at svare overens med medlemmernes oplevelse. Det er en problemstilling, der er afhængig af mange faktorer, og som givetvis har været og stadig er forskellig alt efter, hvor i landet vi sætter fokus. Der er også forskellige oplevelser af, om misforholdet mellem tillidsvalgte og menige medlemmer er lokalt eller centralt forankret i organisationen. At der er et misforhold, er til gengæld sikkert.

Dansk Sygeplejeråd er nødt til at spørge sig selv: Hvad skal vi gøre for medlemmerne, og hvad skal medlemmerne med os? Hvad er vores hele eksistensberettigelse?

For at det overhovedet har mening at søge svar på ovenstående, er det nødvendigt, at organisationen til stadighed er parat til ændringer.

Debat om organisationen

I Hovedstaden har vi valgt at nedsætte en arbejdsgruppe sammensat af både tillidsvalgte og menige sygeplejersker, der i første omgang skal udvirke et debatoplæg. Et oplæg, der gerne skulle spejle nogle af de forhold, der udvikler og/eller nærer misforholdene i foreningen. Vi er klar over, at den hellige grav ikke er velforvaret alene ved at etablere et udvalgsarbejde. Det er til stadighed nødvendigt at have fokus på, hvad det er, der bevæger sig i medlemsskaren og forholde sig aktivt til de kolossale ressourcer, der allerede eksisterer i organisationen. Et af de helt klare mål er at skabe interesse for og deltagelse i debat om organisationen som helhed.

Der vil til stadighed i en organisation være et varierende antal medlemmer, der agerer aktivt i den – enten som tillidsvalgt eller på anden måde. I 1995 fik vi uafviselige beviser på, at der i Dansk Sygeplejeråd ligger mange hvilende kræfter, der bliver aktive, når en sag bliver vedkommende for den enkelte. Mange andre mere lokale sager har i tidens løb dokumenteret samme tendens. Gennem debat er det vores intention at vække og aktivt inddrage denne del af medlemsressourcerne, der i øjeblikket og af forskellige årsager ligger hen i dvale.

Sagt med lidt andre ord kan man sige, at vi ønsker at afdække, hvordan den politiske organisation Dansk Sygeplejeråd skaber de bedste betingelser for, at fagpolitik bliver betydningsfuld og nærværende for den enkelte.

Under lup

Demokrati og medlemsindflydelse kan kun blive behandlet seriøst og forsvarligt, hvis det er en organisations samlede funktion, virke og opbygning, der sættes under lup. En af intentionerne med dette synspunkt er at 'sælge' Hovedstadens initiativ med en opfordring til over hele landet at sætte ressourcer ind på at medlemsudvikle den lokale afdeling af Dansk Sygeplejeråd.

Vi regner det faktisk for meget sandsynligt, at diskussionerne allerede foregår rundt omkring, og at mange af jer andre i amtskredsene deler vores ønsker om medlemsindflydelse.

Derfor skal vores sidste ord i denne omgang være en opfordring til også at stemme ja til Hovedstadens Amtskreds' forslag om at nedsætte en strukturarbejdsgruppe blandt kongressens medlemmer.

Lars Ravn og Henrik Wiegman er begge medlemmer af amtsbestyrelsen i Hovedstadens Amtskreds.