Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ønskeseddel for uddannelsen

120 studerende på Odense Sygeplejeskole har beskrevet deres forestilling om en optimal uddannelse til sygeplejerske. På den baggrund har to af deres repræsentanter lavet en ønskeseddel.

Sygeplejersken 1998 nr. 49, s. 36-39

Af:

Martin Ronald Hansen, sygeplejestuderende,

Kenn Nielsen, sygeplejestuderende

Side 36

Billede

Side 37 

På Odense sygeplejeskole har vi oplevet, at de studerende kommer ud for mange forskellige arbejds- og studieforhold på praktikstederne. Det forekommer ofte, at den studerende på hvert praktiksted skal forhandle sig frem til rimelige studievilkår. Der foreligger tilsyneladende ingen retningslinier om studievilkår, som er identiske, uanset praktiksted.

Flere studerende oplever, at studieplaner er fastlagt fra praktikstedets side, og at det er vanskeligt at få studiedage under praktikken. Desuden opleves vanskeligheder med at få studieredskaber til at fungere i praksis. Ligeledes fungerer praktikvejlederfunktionen endnu ikke optimalt. For nogle studerende er det muligt at følge patienter gennem et indlæggelsesforløb, for andre ikke.

På RISL 1998 (Repræsentantmøde i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning), blev det vedtaget, at talskollegierne skulle udarbejde rammer for optimale studievilkår i praktikken, som er et problem for de fleste sygeplejestuderende.

120 sygeplejestuderende på henholdsvis fjerde og sjette semester, som er blevet bedt om at beskrive, hvad de forstår ved optimale studievilkår, har ønsket følgende:

Individuel studieplan

Den studerende skal, i samarbejde med praktikvejlederen, have mulighed for at tilrettelægge en individuel studieplan med tid til refleksion og studiedage (minimum én om ugen), som den studerende frit kan disponere over til gavn for egen læring. Et individuelt tilpasset timeantal, gennemsnitligt tredive timer ugentligt, mener de fleste studerende er optimalt, med mulighed for variationer fra uge til uge, alt efter læringsmuligheder, for eksempel patientforløb. Der skal være mulighed for studiebesøg med relevans for praktikstedets speciale/patientgrupper og for den studerendes uddannelse.

Afdelingen må udvise tillid og have en positiv holdning til, at den studerende bruger tid på

Side 38

at studere og ikke nødvendigvis deltager som arbejdskraft, så de studerende undgår at skulle forhandle og argumentere for deres disponering af tiden.

Studieredskaber

Den studerende skal have mulighed for at anvende det eller de redskaber, der passer til den enkelte, for eksempel studiekardeks, læringskontrakt, dagbog, ugeplan. Studieredskaberne skal anvendes konstruktivt af den studerende og praktikvejlederen i tæt samarbejde, hvor opfølgning på og evaluering af indhold skal være en selvfølge, og introduktion samt undervisning i brug af redskaberne er en forudsætning. Denne introduktion eller undervisning er et fælles ansvar mellem skole og praktik, og skal derfor finde sted i begge fora. Studieredskaberne skal anvendes til refleksion over praksisoplevelser og dokumentation af den studerendes overvejelser og handlinger. De skulle gerne udmunde i et godt indblik i den studerendes teoretiske og praktiske formåen og give et fagligt grundlag for evaluering i relation til de formulerede mål.

Praktikvejlederen skal have gennemført praktikvejlederkursus. Hun skal være engageret i de studerende og deres læring og holde sig orienteret om uddannnelsen og de studerendes ansvars- og kompetenceområde. Praktikvejlederen bør være i vagt mindst 2-3 gange ugentligt sammen med den studerende og bør ikke have mange administrative opgaver. Derved er der større mulighed for kontinuitet, opfølgning og refleksion under praktikforløbet. Det vil være optimalt med to praktikvejledere, hvilket samtidig kan gøre studieplanen mere fleksibel. På hvert praktiksted sørger en koordinator for planlægning af fælles introduktion og undervisning af de studerende. Vi mener, det er ideelt med en klinisk erfaren og en nyuddannet praktikvejleder, som kan supplere hinanden og derved skabe en god sammenkobling mellem teori og praksis i samarbejde med den kliniske sygeplejelærer. Den kliniske sygeplejelærer fungerer blandt andet som supervisor for praktikvejledere, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. En erfaren sygeplejerske vil kunne bidrage med overblik og stor klinisk viden, hvorimod en nyuddannet sygeplejerske mere kan sætte sig i den studerendes sted og bidrage med ny teoretisk viden.

Studierelevante plejeforløb

Den studerende skal have mulighed for at deltage i patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Den studerende skal kunne deltage i hele plejen og have mulighed for at følge med patienten til undersøgelser, operationer og samtaler. Ligeledes skal der være mulighed for at deltage i kortere forløb med udgangspunkt i den studerendes ønsker eller interesser og praktikstedets mål.

For at sikre, at den studerende lever op til

Side 39

praktikstedets og egne mål og har mulighed for at være ansvarlig for sit uddannelsesforløb, må der være løbende vejledning, evaluering og konstruktiv kritik fra praktikvejlederne cirka en gang ugentligt. Der skal være mulighed for, at den kliniske sygeplejelærer en gang imellem kan følge den studerende på afdelingen med efterfølgende refleksion eller vejledning. Der skal helst være refleksionsdage en til to gange om måneden, individuelt eller som gruppe, på skolen eller med den kliniske sygeplejelærer.

Sygeplejelæreren, som er tilknyttet det pågældende praktiksted, skal fungere som bindeled og deltage i både forventningssamtale, midtvejs- og slutevaluering. Herudover skal sygeplejelæreren fungere som upartisk kontakt med teoretisk og klinisk erfaring, som den studerende kan diskutere eventuelle problemstillinger med i forhold til studiet.

Praktikforløb

I samtlige praktikforløb, uanset varighed, bør der være klare mål og delmål for at sikre rimelige muligheder for den studerendes læring. Det er ønskeligt at have så få praktikker på under to måneders varighed som muligt. Under længere praktikophold er der bedre mulighed for at opnå viden om afdelingens speciale og patientgruppe og arbejde med målene, svarende til den studerendes uddannelsesniveau. Der er også bedre tid til at sætte sig ind i afdelingens arbejdsgang. Lange praktikophold giver den studerende mulighed for at erkende egne stærke og svage sider.

Teoriundervisningen i fjerde semester bør ikke efterfølges af to praktikperioder af hver ti ugers varighed, som kun adskilles af en weekend. Under hele uddannelsen skal det gælde, at hvert teoriforløb rettes mod det efterfølgende praktikophold. Det er ikke hensigtsmæssigt for den studerende at skulle omstille sig fra det ene speciale til det næste i løbet af en weekend.

Indbyrdes kommunikation

Kommunikationen mellem den studerende, praktikvejlederen, den kliniske sygeplejelærer og sygeplejelæreren fra skolen, skal ved fælles anstrengelse forbedres, så den præges af dialog og klare aftaler. Kommunikationen mellem den studerende og personalet skal være præget af gensidig respekt, så der skabes mulighed for konstruktivt samarbejde også mellem skolen og praktikstederne.

Studerende ønsker at sikre studievilkår, som er identiske uanset praktiksted for derved at skabe lige og rimelige vilkår for alle studerende. De studerende ønsker kontinuitet, fleksibilitet og individualitet, for derved at sikre de bedst mulige vilkår for egen læring i praktikken.

Forfatterne er sygeplejestuderende på Odense Sygeplejeskole på henholdsvis syvende og sjette semester. De er begge medlemmer af skolens talskollegium.

Nøgleord: Odense Sygeplejeskole, sygeplejerskeuddannelse, uddannelse.

Billedtekster
Studerende ønsker at sikre identiske studievilkår for at skabe ens betingelser for alle studerende. Praktikvejlederen skal have gennemført praktikvejlederkursus. Nogle studerende kan følge patienter gennem et indlæggelsesforløb, andre kan ikke. Den studerende skal kunne deltage i hele plejen og have mulighed for at følge med patienten til undersøgelser, operationer og samtaler.