Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Strålebehandling er andet end apparatur

Ingen på den gynækologiske afdeling havde talt med Lisbeth om, hvordan hendes seksualliv ville blive påvirket af at få opereret de ydre kønsorganer væk. Lægerne glemte også at fortælle, at klitoris skulle fjernes. Problematikken blev heller ikke nævnt ved efterkontrollen. Derfor kom en stor del af sygeplejen i et strålebehandlingsforløb for en helt anden cancer mest til at handle om Lisbeths seksualproblemer.

Sygeplejersken 1998 nr. 49, s. 40-42

Af:

Dorthe Birkeslund, sygeplejerske

Side 40

Billede

Side 41

Jeg er sygeplejerske i et strålebehandlingsafsnit og bliver ofte spurgt, om ikke det er et hårdt og kedeligt arbejde. Med hårdt menes, om ikke det er psykisk belastende på grund af patientklientellet, og med kedeligt menes der, at man som behandler kun putter patienterne ind i en maskine og derefter trykker på nogle knapper. Jeg kan godt selv høre, det lyder noget vagt, når jeg beskriver, hvad mine arbejdsopgaver består i og begrunder, at jeg synes, jeg er placeret i det helt rigtige job. Her fortæller jeg om en patient, som jeg har plejet og behandlet, for på den måde at synliggøre en del af mit arbejde for andre.

Lisbeth er 39 år, gift med Frank, og sammen har de en datter på fem år. Lisbeth har haft underlivsproblemer af forskellig art hele sit voksenliv i form af cyster på æggestokkene, ekstremt uregelmæssige menstruationer samt to graviditeter uden for livmoderen. Lisbeth er to år tidligere blevet radikalt opereret for en cancer på de ydre kønsorganer, og for et år siden døde hendes mor af livmoderhalskræft.

Jeg møder Lisbeth i maj 1998, hvor hun skal påbegynde seks ugers strålebehandling for en cancer i den yderste del af endetarmen.

Sygeplejerskens opgave i strålebehandlingsafsnittet er at pleje og strålebehandle patienterne efter individuelle behov og behandlingsoplæg.

Ved patientens første møde i afdelingen består sygeplejerskens opgave i at informere patienten om behandlingsoplæg, behandlingsforløb og de akutte strålebivirkninger. Sygeplejersken skal også vurdere patientens fysiske og psykiske tilstand og tale med patienten om behov for hjælp fra en eller flere hjælpegrupper, som vi har mulighed for at henvise patienten til. Hjælpegrupper uden for afdelingen kan være hjemmesygeplejerske, frisør, socialrådgiver, fysioterapeuter og Kræftens Bekæmpelse.

I begyndelsen af behandlingsforløbet taler jeg med Lisbeth om, hvilke bivirkninger der er forbundet med at få strålebehandling på underlivet. Lisbeths behandling er både med hensyn til teknik og stråledosis som ved livmoderhalskræft, hvorfor der kan komme påvirkninger på blære og tarm i form af for eksempel blærebetændelse, blærebetændelseslignende symptomer og diarré. Behandlingen vil også påvirke æggestokke og skede, således at Lisbeth vil komme i overgangsalderen, og skeden vil miste sin elasticitet, og slimhindeproduktionen vil blive nedsat med tørhed til følge. Der kan komme sammenvoksninger af skedeslimhinden, og der kan opstå småblødninger og smerter i forbindelse med samleje.

Fik ingen information

Vi har en lang og god snak om disse problemer, og vi vil afhjælpe de akutte symptomer medicinsk, og vi taler om, hvad hun kan gøre for at afhjælpe og mindske generne i forbindelse med samleje. Jeg er under samtalen hele tiden bevidst om, at Lisbeth i forvejen er belastet på sit seksualliv, fordi hun både har fået fjernet de ydre og de indre skamlæber samt klitoris.

Jeg regner med, at den gynækologiske afdeling, hvor Lisbeth er opereret, har vejledt Lisbeth og Frank i, hvordan de bedst afhjælper de problemer, som en total frontoperation af de ydre kønsorganer medfører.

I strålebehandlingsafsnittet er vi blevet mere opmærksomme på de problemer, strålebehandling på underlivet kan have på seksuallivet, og vi begyndte derfor for et halvt år siden sammen med mundtlig vejledning at udlevere en toilettaske, hvori der er en dildo (penisattrap), en tube eksplorationscreme og en skriftlig vejledning i, hvordan og hvor ofte den skal bruges, så senskaderne mindskes, og patienterne kan få så normalt et samliv som muligt efter strålebehandling.

En halv besked

Jeg fornemmer i behandlingsforløbet, at Lisbeth ikke har fået megen vejledning fra gynækologisk afdeling, hvorfor jeg i en af vore mange samtaler spørger hende direkte om,

Side 42

hvad og hvor meget hun har fået at vide på gynækologisk afdeling. Lisbeth fortæller, at hun og Frank før operationen var til samtale med en af overlægerne på gynækologisk afdeling, og her blev de informeret om, at man ved operationen vil fjerne den lille og den store skamlæbe på den syge side. Efter samtalen taler Lisbeth og Frank sammen om den forestående operation, og hvordan det vil berøre samlivet. Efter nogen tid tager Frank hjem og lidt senere bliver Lisbeth kaldt til samtale med overlægen, som nu fortæller, at afdelingens læger har drøftet Lisbeths situation, og at de er blevet enige om under operationen at fjerne skamlæberne i begge sider.

Da sårene efter operationen er helet, har Lisbeth en fornemmelse af, at det ikke kun er skamlæberne, der er fjernet. Hun spørger derfor ved første kontrolundersøgelse lægen, om klitoris også er fjernet, hvilket overlægen svarer ja til. Lisbeth informeres ikke yderligere, og hun stiller ikke selv spørgsmål om sin seksualitet og samlivsproblemer i øvrigt.

Lisbeth fortæller, at hun ikke har nogen følelse forneden, og at hun ikke kan holde ud, at Frank rører hende der. Hun fortæller også, at i de to år, hun har gået til kontrol på gynækologisk afdeling, er hun ikke én eneste gang blevet spurgt om, hvordan hun har det seksuelt, og om samlivet fungerer.

Lisbeth fortæller åbent om, at deres samliv endnu ikke rigtig var kommet i gang efter operationen for to år siden, og nu er hun igen blevet syg, så samleje er ikke muligt på grund af de gener, som den nuværende sygdom giver. De sidste to år har Lisbeth overhovedet ikke haft lyst til samleje, men har gjort det af pligt. I samlivet føler hun sig som brugsgenstand. Lisbeth har kun behov for tryghed, nærhed, at blive holdt om og blive holdt af. Hun fortæller, at Frank ikke kan forstå hendes manglende lyst til samleje, men at han i øvrigt er meget tålmodig, forsigtig og ikke presser på. Frank vil eller kan ikke tale med Lisbeth om hendes manglende libido og hendes øvrige problemer, så på dette punkt føler hun sig meget alene, på trods af at hun taler med familie og venner om alle sine problemer.

Jeg spørger hende, hvad de siger, når hun taler med dem. Hun fortæller, de svarer med at gøre grin med det sexologiske, eller at de undlader at svare. Jeg siger til Lisbeth, at jeg godt kan forstå familie og venner, fordi seksuallivet er noget meget privat, som vi ikke deler med andre end ens partner, og at det formentlig er derfor, de svarer hende på den måde. Det, jeg gør, når Lisbeth betror mig sine seksualproblemer, er at lytte. Jeg siger til Lisbeth, at jeg godt kan forstå hendes problemer, men at jeg ikke personlig kan hjælpe hende og Frank med deres seksualproblemer, som jeg opfatter som et fælles problem for dem, men at de bør henvises til sexolog og få professionel hjælp til at løse problemerne.

Vi taler meget og længe om disse problemer, og Lisbeth er utrolig åben om problemerne i samlivet. Hun siger også, at hun ikke ville kunne holde ud, at Frank eventuelt havde en elskerinde, at hun vil gøre alt for at bevare ægteskabet, og at hun er parat til at ofre sig meget. Lisbeth siger også, at hun er glad for at leve i et godt og stabilt parforhold, da hun regner med, at et nyt forhold nok ikke havde holdt til de problemer, som hendes sygdom har medført de seneste år.

Lisbeth har sagt til Frank, at hvis hun dør, og han finder en ny kone, vil hun bare gerne have, at det er én, der vil være god ved deres datter.

Indimellem taler Lisbeth også om nogle af sine medpatienter, deres sygdomme og problemer. Hun synes, der er nogle af dem, der har langt større problemer end hun selv.

Lisbeth er en af de patienter, som jeg har lært meget af, som jeg altid vil huske, og som jeg er meget taknemmelig for, at jeg tilfældigvis kom til at behandle.

Forfatteren er ansat på strålebehandlingsafsnittet på Odense Universitetshospital.

Nøgleord: Fortælling, seksualitet, sygepleje, sygeplejefortælling.