Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 1999 nr. 11, s. 40-42
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Mangfoldighed i teori og praksis
Janne Lyngaa (red.)
Sygeplejefag, refleksion og handling
Bind 1 og 2
København: Munksgaard 1998
Bind 1: 424 sider, 495 kroner Bind 2: 425 sider, 425 kroner
I et tobindsværk har 20 forfattere sat sig for at belyse, problematisere og forklare sygeplejefagets grundlag, refleksioner og handlinger og vise samspillet mellem de tre komponenter.
Ideen er at præsentere fagets helhed og mangfoldighed, hvor forskellige metodiske og teoretiske tilgange benyttes afhængig af de sammenhænge, hvori sygeplejen foregår. Temaerne er: Udvikling, mennesket, mødet, praksis, refleksion og handling.
Under temaet udvikling gives der et historisk tilbageblik. Karin Munck belyser udviklingen inden for sygeplejens virksomhedsområde. Janne Lyngaa tager sig af udviklingen fra fag mod profession. Birthe Kamp Nielsen belyser udviklingen af sygeplejens genstandsområde og paradigme. Artiklerne er hver især gode og oplysende, men det anbefales at læse dem enkeltvis, da de læst i sammenhæng er svære at udskille fra hinanden.
Under temaet mennesket sætter Kirsten Lomborg fokus på kroppen og den kropslige kontakt i sygeplejen i et fænomenologisk opgør med dualismens krop-sjæl adskillelse. Sygeplejehandlinger, der ofte er nært knyttet til kroppens tabubelagte zoner, kan udføres uden at virke pinagtige for patienten. Mogens Pahuus følger op med fokus på behov i sin udlægning af det moralsk-etiske aspekt i sygeplejen.
Under mødet belyser Marianne Toxboe patient-sygeplejerskerelationen som et kulturelt møde mellem lægmand og ekspert. De ofte modsatrettede forventninger og krav beskrives, og hvordan de kan forenes i et tillidsfuldt møde mellem patient og sygeplejerske.
Efter en mere generel gennemgang af begrebet etik, fokuserer Helle Stryhn på sygeplejerskens etiske ansvar og handlingsgrundlag. Ingrid Egerod afrunder med en gennemgang af tale som en væsentlig del af mødet mellem patient og sygeplejerske. Hun belyser sprogets betydning for dokumentationen af de sygeplejefaglige tiltag og viser nødvendigheden af et fagsprog i udviklingen mod en profession.
Mona Hansen beskriver de vidensområder, den kliniske sygepleje bygger på, og de forskellige funktionsområder. Med eksempler illustrerer hun, hvorledes videns- og funktionsområder flettes ind i hinanden i den interaktionelle sygeplejepraksis. Hanne Helleshøj definerer pædagogikken i sygeplejen som en tredelt dimension, der retter sig mod egen læring, undervisning af patienter og undervisning af plejepersonale. Læring i praksis er forskellig fra teoretisk læring, og hun viser, hvordan fornuft og følelser influerer på læringen.
Birthe D. Pedersen og Karen Sølvsteen runder bind 1 af med et kapitel om ledelse. De pointerer, at ledelse af sygeplejen omhandler hele registret fra den daglige ledelse af plejen hos den enkelte patient til toplederniveauet. Derfor er det en skam, at de i en bog som denne fokuserer mere på ledelsen af et personale end på sygeplejerskens funktion som den ansvarlige leder af den praktiske sygepleje.
Kan ikke sluges råt
Bind 2 begynder med temaet refleksion. Pia Ramhøj beskriver, hvorledes sygeplejersker kan få indblik i en patients totale situation ved hjælp af fortællingen, og hun illustrerer, hvordan fortællingen kan anvendes i den kliniske praksis og i forskningen. Hun runder af med at belyse de etiske aspekter. Inger Minnasdatter viser, hvordan fotografiet kan bruges til udvikling af sygeplejen gennem analyse og vurdering, og hvordan teoribegreber i sygeplejen kan inddrages i tydningen af billedmaterialet. Lena Thomsen sætter os ind i begrebet body image, og hvorfor det har betydning for sygeplejen i en tid, hvor ungdom og kropsdyrkelse er i højsædet.
Sidste tema er handling. Med udgangspunkt i fortællinger fra praksis afdækker og analyserer Susanne Højlund Pedersen sygeplejen til børn ud fra sygeplejerskens, forældrenes og barnets perspektiv. Ved at berette om den 31-årige Pers sygdomsforløb viser Susanne Ebling den psykiatriske sygeplejes mangfoldighed. Ligeledes præsenteres etik og jura i forbindelse med tvang. Lisbeth Vinberg Rasmussen debatterer begrebet grundlæggende sygepleje. Hun bruger et patientinterview til at belyse patientens forventning og krav til den fagligt dygtige og kompetente sygeplejerske. Samtidig vises, hvordan analyse og fortolkning af et patientinterview kan bruges til at øge sygeplejerskens forståelse for brugerens krav til den kvalificerede sygepleje. Arne Kolsum analyserer og fortolker et handlingsforløb med henblik på at udlede handlingsmønstre i sygeplejen til den senildemente patient. Grethe Østergaard-Nielsen og Mona Hansen afslutter med at konstatere, at viden om alderdommen er et væsentligt grundlag for, at sygeplejen til ældre kan blive en rehabiliterende proces. Med udgangspunkt i Orems egenomsorgsmodel viser de, hvad der er det særlige ved sygepleje til ældre mennesker.
Bøgerne illustrerer den mangfoldighed af teori, der anvendes i dag til at belyse sygeplejens aspekter. Det er ikke en bog, der bare kan sluges råt.
Det er min opfattelse, at for at kunne forholde sig til artiklerne og for at kunne problematisere må læseren have en solid praktisk erfaring. Derfor henvender bøgerne sig først og fremmest til den sygeplejerske, der ønsker at udvikle og forbedre sin sygepleje eller sygeplejen som helhed. Som debatoplæg og studiekredsgrundlag kan jeg se artiklerne anvendt i den sidste del af sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har svært ved at se, hvordan de kan inddrages før, hvor den studerendes praktiske viden er minimal, og der ikke er grundlag for refleksiv forholden sig til teksterne.
Af Jens Bydam, pædagogisk koordinator. Københavns Amt, Sygepleje- og Radiografskolen.
NUANCERET BILLEDE AF FAMILIERNES REAKTIONER
Inger Anneberg
Håbets labyrint
Når et barn får en livstruende sygdom
Udgivet i samarbejde med Forældreforeningen børn og unge med kræft
København: Høst & Søn 1998
240 sider, 198 kroner
Når frygt bliver til virkelighed, og et barn i familien får en livstruende sygdom, opstår der angst og frustrationer hos de implicerede. Håbet skal der værnes om og holdes fast i.
Journalist Inger Anneberg fortæller om, hvordan hverdagen forandres, da hendes otteårige datter Viktoria får kræft. Viktoria er rask nu, og man følger i små afsnit de overvejelser og følelser, hendes sygdom udløser.
Bogen består desuden af interview med familier, der har eller har haft et barn med en kræftdiagnose. Hver familie præsenteres med navn, alder, arbejde og ægteskabelig stand, og familiens aktuelle situation beskrives, så man identificerer sig med dem.
Mange bliver berørt, når et barn får kræft. Gifte og fraskilte par fortæller om, hvordan de har samarbejdet om pasningen under de lange sygehusindlæggelser. De fortæller om, hvor vanskeligt det er for parforholdet at overleve, og om hvordan det er ikke at føle sig tilstrækkelig over for det syge barn og over for søskende. Der er mange eksempler på, hvor forældrene finder trøst, håb og mod til at fortsætte, når barnet er indlagt. Raske søskende fortæller om, hvordan de føler sig overset, når al opmærksomheden rettes mod den syge søskende.
Flere forældre har oplevet deres barn dø. 'Altid elsket, aldrig glemt', lyder en af overskrifterne, og det har forældrene til fælles. Barnets historie lever videre i familien. Barnet har stadig betydning. Et par bedsteforældre fortæller om, hvordan de følte sig dobbelt ramt, da deres barnebarn døde. De mistede selv et barnebarn og oplevede sorgen ved at se deres voksne børn blive ramt af sorg. Bedsteforældrene fortæller, hvordan man kan og bør støtte dem, der rammes af sorg.
Bogen giver et meget nuanceret billede af, hvordan familier med kræftramte børn reagerer, og om sorger og glæder, der er forbundet med børn og kræftsygdom.
To sygeplejersker fra børneonkologisk afdeling på Skejby Sygehus fortæller, hvordan holdningen i børnesygeplejen er ændret. Forældrene er medindlagt, og der tages hensyn til raske søskende og deres behov. Da behandlingerne kan strække sig over mindst to år, stiller det særlige krav til tilrettelæggelsen af sygeplejen, og personalet kan medvirke til, at opholdet på børneonkologisk afdeling ikke påfører barn og familie unødige traumer.
'Forældreforeningen børn og unge med kræft' oplyser om foreningens muligheder for at hjælpe, og en litteraturoversigt er specielt henvendt til forældre og børn i alle aldre.
Af Malene Marianne Elrond, sygeplejelærer ved Sygeplejeskolen i Vestsjællands Amt.
FORANDRING - MEN IKKE EFTER PLANEN
Birgit Gundorph-Malling
Med hjertet på rette sted
København: Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning 1998
283 sider, 165 kroner
Endnu en gang er sygehusvæsenets komplekse organisation udsat for indgående studier. Denne gang er Rigshospitalets hjertecenter i fokus. Det er et ambitiøst projekt, der følger personalets reaktioner på selve tilblivelsen af centret. Det suppleres med en sammenlignende undersøgelse af patienternes tilfredshed før og efter centerdannelsen på henholdsvis Rigshospitalet og Amtssygehuset i Gentofte.
Netop organisationens kompleksitet begrunder behovet for at trække mange teorier frem. Særligt bed jeg mærke i kulturteorien og nyinstitutionel teori, som ifølge Birgit Gundorph-Malling supplerer hinanden, selv om det kan være vanskeligt at trække en grænse imellem dem.
Birgit Gundorph-Malling konkluderer, at der ikke er sket den tilsigtede forandring, men at der alligevel er noget forandret til det bedre. Selv om medarbejderne er modstandere af handleplanen, medvirker de alligevel til forandring, men ikke den, handleplanen foreskriver. Birgit Gundorph-Malling kommer frem til, at der må en anden professionsforståelse til, som blandt andet indeholder medarbejderrepræsentation.
Selve undersøgelsesdesignet er interessant ud fra al den omtale, centerdannelsen har fået. Spørgsmålet er, om den overhovedet skulle have været lavet under de aktuelle rammer. Birgit Gundorph-Malling problematiserer selv flere gange det lille materiale. Desuden fremfører hun, at gennemsætningskraften af en forandringsproces er langvarig, ofte mere end fem år. Det virker modstridende i forhold til den sammenlignende undersøgelse og patienttilfredshedsundersøgelsen med blot et års mellemrum.
Bogen er et eksempel på en afhandling, der skulle have været omformet for at blive interessant at læse. Den er præget af mange gentagelser, og selve metodedelen fylder de første 60 sider. Desuden burde et værk som dette med så mange interessante udsagn være suppleret med et stikordsregister.
Af Sanne Angel, oversygeplejerske på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Randers Centralsygehus.