Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Det handler ikke kun om bedøvelser
Når det drejer sig om uddannelse, har anæstesisygeplejersker traditionelt lagt vægt på opdatering af faglige kvalifikationer som viden om anæstesistoffer og teknikker. En analyse viser imidlertid, at der også er behov for at få frisket op på generelle kvalifikationer, for eksempel sammenhængende patientforløb og tværfaglig kommunikation.
Sygeplejersken 1999 nr. 11, s. 32-36
Af:
Jakob Vedtofte, klinisk oversygeplejerske,
Käthe Lemming, anæstesisygeplejerske
I en spørgeskemaundersøgelse på Rigshospitalet vurderer både læger og afdelingssygeplejersker, at erfarne anæstesisygeplejersker er bedre end de mindre erfarne til at omstille sig til ændringer i det planlagte arbejde. Arkivfoto
Denne artikel handler om resultaterne af projektet 'Uddannelsesanalyse blandt anæstesisygeplejersker på Rigshospitalet'. Projektet blev gennemført i perioden fra februar 1996 til begyndelsen af 1998. Artiklen belyser, hvad vi fik ud af projektet, og hvilke metoder vi har anvendt i analysen.
Artiklen kan bidrage til en diskussion af, hvordan kompetenceudvikling kan udføres i praksis. For os er der to væsentlige grunde til at arbejde med kompetenceudvikling. Den ene er, at medarbejderen altid må sikre sig ajourførte kvalifikationer, og den anden er, at patienterne altid må sikres en optimal behandling.
Vores arbejde med uddannelsesanalysen kan således ses som første trin i en afdelings kompetenceudvikling. Vores udgangspunkt var et ønske om at nuancere den traditionelle opfattelse af uddannelsesbehov. Anæstesisygeplejerskerne har traditionelt lagt vægt på opdatering af de faglige kvalifikationer, viden om anæstesistoffer og anæstesiteknikker. Men gruppen bag uddannelsesanalysen fandt, at der også er behov for opdatering af generelle kvalifikationer, for eksempel sammenhængende patientforløb og den tværfaglige kommunikation.
Anæstesisygeplejerskerne kan øge kendskabet til sammenhængende patientforløb ved studiebesøg i sengeafdelingerne eller ved teoretisk undervisning. Den tværfaglige kommunikation handler også om at blive bedre til at se verden fra de andre faggruppers side.
Konsulentundersøgelser, som i forvejen har iværksat store organisatoriske ændringer på hospitalet, efterlyser en lang række personlige kvalifikationer som fleksibilitet og evne til omstilling hos sundhedspersonalet. Der bliver også formuleret nye krav fra brugerside, samtidig med at sundhedsvæsenets fortsatte omstillingsproces også vil resultere i nye kvalifikationskrav til sygeplejersker (1).
Endelig vil det ændrede fagindhold i den nye sygeplejerskeuddannelse stille nye og større krav til sygeplejerskerne.
Samlet er der altså god grund til at gennemføre en uddannelsesanalyse blandt anæstesisygeplejerskerne.
Model fra Roskilde
Udgangspunktet for vores arbejde blev etablering af en projektorganisation, der blandt andet bestod af ledere med interesse for, at resultaterne blev taget alvorligt i organisationen. Styregruppen havde det overordnede ansvar for at sikre denne del af uddannelsesanalysen, mens projektgruppen, som den arbejdende del af projektorganisationen, havde til opgave at fremskaffe data og at behandle disse.
Vi var fra begyndelsen optaget af en søgemodel, som forskere fra Roskilde Universitetscenter har udviklet (2), og som opererer med tre kvalifikationsområder: Arbejdslivet, samfundslivet og det personlige område.
Arbejdslivet er det område, hvor man tjener sine penge Det er vigtigt at understrege, at
Side 33
kvalifikationer inden for arbejdslivsområdet skal vedligeholdes, hvis man skal være attraktiv på arbejdsmarkedet.
Samfundslivsområdet er det øvrige liv, som dels består af det reproduktive område, hvor man passer børn, køber ind og slapper af, men også fritidsinteresser og organisatorisk arbejde hører til dette område.
I det personlige område kommer personens erfaringer fra samfundslivet eller arbejdslivet til udtryk, blandt andet i den måde mennesket fungerer sammen med andre på. Til de personlige kvalifikationer hører selvtillid, ansvarlighed og evnen til at analysere og planlægge.
Medmenneskelig dimension
Ved at lægge tre niveauer ind i de tre kvalifikationsområder fremkommer en model (figur 1, på næste opslag).
I det konkrete niveau handler det om kvalifikationer, som kan anvendes i konkrete sammenhænge i eller uden for arbejdslivet.
Det generelle niveau fokuserer på brede kvalifikationer, som kan anvendes i forskellige sammenhænge uafhængigt af hinanden.
Det basale niveau er udskilt for at markere, at der er nogle grundlæggende identitetsstrukturer, som er en forudsætning for udvikling af de generelle og konkrete kvalifikationer, og som kun vanskeligt eller slet ikke lader sig ændre.
Den anvendte søgemodel kan have lighedspunkter med den norske sygeplejerske May Solveig Fagermoens model for udøvelse af sygepleje, Fagermoen opdeler også sygeplejerskens virksomhed i tre dimensioner, den pleje- og behandlingsmæssige dimension, den pædagogiske dimension og den medmenneskelige dimension (3).
De to første dimensioner refererer til arbejdslivskvalifikationer, mens den medmenneskelige dimension kan opfattes som en del af de personlige kvalifikationer. Der er altså ikke noget nyt i at inddrage den enkeltes personlighed, men systematisk at gøre det til en del af kvalifikationerne er ikke tidligere præsenteret.
Vores datamateriale er baseret på en spørgeskemaundersøgelse kombineret med fokusgruppeinterview. Vi udsendte 87 spørgeskemaer og fik 55 besvarelser retur. I spørgeskemaundersøgelsen blev anæstesisygeplejerskerne spurgt om deres alder, anciennitet,
Side 34
uddannelsesmæssige kvalifikationer og deres faglige forventninger til fremtiden. Undersøgelsen gav på den måde samtidig en oversigt til brug for uddannelsesplanlægningen på anæstesiafdelingen.
Ønsker lydhør ledelse
Gruppen af anæstesisygeplejersker er stabile medarbejdere med stor klinisk rutine inden for specialet, idet 31 ud af 55 anæstesisygeplejersker har en anciennitet på over 10 år.
Samtidig giver det også nogle uddannelsesmæssige forpligtelser, når 40 ud af 55 anæstesisygeplejersker har op mod 20 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det stiller naturligvis krav om løbende faglig ajourføring både konkret anæstesifagligt og mere alment sygeplejefagligt.
Anæstesisygeplejerskernes uddannelsesønsker har to hovedretninger: Mere undervisning og en bedre og mere lydhør ledelse, som både kan håndtere personaleledelse og har en visionær indstilling til den faglige udvikling.
Til de fem fokusgruppeinterview (4) inviterede vi 12 personer i hver gruppe, hvoraf i gennemsnit otte deltog. Således deltog i alt 40 personer fordelt på anæstesisygeplejersker, ledere i afdelingen, anæstesilæger samt øvrige samarbejdspartnere til anæstesisygeplejerskerne. Grupperne var som følger:
Gruppe 1: Anæstesisygeplejersker med anciennitet fra nul til fem år.
Gruppe 2: Anæstesisygeplejersker med anciennitet over fem år.
Gruppe 3: Afdelingssygeplejersker i anæstesiafdelingerne.
Gruppe 4: Operationssygeplejersker, sygeplejersker fra sengeafsnit, intensiv terapi og opvågningsafdeling.
Gruppe 5: Anæstesilæger og ledende anæstesilæger.
Vi valgte fokusgruppeinterviewet, fordi erfaringen med denne form for interview har vist, at personer i grupper fremkommer med mere afbalancerede synspunkter, end hvis de bliver interviewet enkeltvis. Vi var to interviewere og selve interviewet varede én time og 30 minutter.
Vi forventede, at der ville være forskel på gruppernes besvarelser. Vi forestillede os, at anæstesisygeplejerskerne selv ville fokusere på umiddelbare ønsker som specifikke faglige kurser.
Lederne og lægerne, forventede vi, ville fokusere på uddannelsesbehov som for eksempel kvalitetsudvikling, og vi forestillede os, at de øvrige samarbejdspartnere ville beskrive forventninger til samarbejdet omkring den enkelte patient.
Resultatet af fokusgruppeinterviewene har inspireret os til en nuanceret uddannelsestænkning, som er stykket sammen af mange forskellige synspunkter fra svarpersonerne. Dette drejer sig både om de enkelte udsagn og mere generelle tendenser.
Samtlige grupper understreger det selvfølgelige i, at anæstesisygeplejerskerne har behov for at tilegne sig ny viden inden for det klinisk faglige område, selv om den faglige ajourførthed er tilstrækkelig i det daglige arbejde.
Grupperne er knap så enige om behovet for opdatering indenfor det generelt faglige område, hvor det drejer sig om områder som kendskab til det samlede patientforløb, patofysiologi, kvalitetsudvikling og forskning.
Efterlyser mere omsorg
Som et overraskende resultat efterlyser nogle af lægerne og de øvrige samarbejdspartnere, at anæstesisygeplejerskerne yder mere omsorg for patienterne. Det gælder både i forbindelse med modtagelsen af patienten til operation, og når patienten vender tilbage til stamafdelingen.
Med hensyn til de personlige kvalifikationer er stort set alle enige om, at der er behov for en forbedring af det tværfaglige samarbejde som en vigtig del af udviklingsaktiviteterne.
Desuden er der brug for en øget opmærksomhed på dilemmaet mellem hensynet til den enkelte patient, der er under behandling, og de øvrige patienter, der venter på behandling.
Dilemmaet består i, at sygeplejersken både skal være effektiv og samtidig opretholde den sygeplejefaglige kvalitet.
Undersøgelsen tyder på, at denne skelnen mellem de få og mange patienter er et spørgsmål om erfaring hos anæstesisygeplejerskerne og en holdning, man systematisk må arbejde med under og efter specialuddannelsen.
En anden overraskelse var, at både læger og afdelingssygeplejersker vurderer, at de erfarne anæstesisygeplejersker, i modsætning til de mindre erfarne, besidder evnen til at omstille sig til ændringer i det planlagte
Side 35
arbejde, en evne vi betegner som faglig fleksibilitet. I ledergruppen finder vi hos nogle ledere usikkerhed med hensyn til det, der er lederens særlige ansvarsområde, nemlig fagudvikling. Håndtering eller prioritering af fagudvikling forekommer hos enkelte at være problematisk med en følelse af utilstrækkelighed også på det teoretiske plan.
Nogle af afdelingssygeplejerskerne giver udtryk for en manglende plan for prioritering af kommende kurser, som kan skyldes mangel på tid, mangel på evner eller mangel på kompetence til at planlægge den faglige udvikling i afdelingen. Det skal dog bemærkes, at siden undersøgelsens datamateriale blev indsamlet i efteråret 1996, er der i flere anæstesiområder etableret formaliserede lederuddannelser.
Kilde: Kvalifikationer. En søgemodel, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter 1993.
Fralægger sig ansvar
Som søgemodellen har beskrevet, er der foruden de konkrete og generelle kvalifikationer også tale om basale kvalifikationer, som er forudsætningen for udvikling af de øvrige kvalifikationer, og som danner den enkeltes identitet.
Basale kvalifikationer lader sig ikke eller kun vanskeligt forandre ved hjælp af uddannelse. Vi har alligevel fundet to tendenser knyttet til det basale område, som vi ønsker at påvirke, nemlig opfattelsen af ansvar for den faglige udvikling og den faglige selvopfattelse.
Hos nogle af de interviewede sygeplejersker har vi set en tendens til at placere ansvaret for den enkeltes faglige udvikling hos ledelsen. Vi anser det for en bekymrende udvikling, hvis sygeplejersker fralægger sig det personlige ansvar for at vedligeholde egne faglige kvalifikationer.
Årsagen til denne udvikling kan være en ledelse med ensidig fokusering på produktivitet. Denne form for ledelse kan fremme en lønarbejderideologi hos de ansatte med fokus på egne rettigheder. Med lønarbejderideologi mener vi, at arbejdet er et middel, og fritiden er et mål. En holdning der betyder, at fritid ikke anvendes til faglig udvikling.
Med hensyn til den faglige selvopfattelse er anæstesisygeplejerskerne både selvbevidste og selvsikre, men om kernen er en egen faglig identitet eller en delvist lånt identitet
Side 36
fra lægegruppen, er anæstesisygeplejerskerne selv i tvivl om.
I projektgruppen mener vi til gengæld, at den sygeplejefaglige identitet i høj grad hænger sammen med det miljø, der omgiver den enkelte. Det er dermed en lederopgave at skabe et miljø, der understøtter en sygeplejefaglig og omsorgsrettet identitet ved siden af den mere tekniske og produktionsrettede.
Ikke på hylden
En uddannelsesanalyse er kun interessant i det omfang, den omsættes i konkret uddannelsesplanlægning. Derfor har vi siden færdiggørelsen af uddannelsesanalysen gjort en del for at undgå, at analysen blot bliver placeret på en hylde.
Vi var opmærksomme på at få medarbejderne til at forholde sig aktivt til konklusionerne i analysen. Derfor har vi undervejs afholdt et kort informationsmøde for samtlige anæstesisygeplejersker, og ved afslutningen af arbejdet har vi holdt et møde, hvor hovedkonklusionerne blev præsenteret for både ledere og medarbejdere. Alle anæstesisygeplejerskerne har desuden fået et eksemplar af analysen.
Ansvaret for en systematisk brug af analysens resultater ligger hos lederen. Her tænkes især på den systematiske udviklingsplanlægning for ledere og medarbejdere, som bliver følgen af medarbejderudviklingssamtaler og med udgangspunkt i afdelingens fokusområder.
Vi mener, at de enkelte klinikker kan have glæde af at arrangere fælles udviklingsaktiviteter for anæstesisygeplejerskerne. Her tænker vi især på øget viden om det samlede patientforløb og større kendskab til kvalitetsudvikling.
Desuden må uddannelsesplanlægningen afspejle forskellige behov hos de tre kategorier af medarbejdere, som vi har nævnt i analysen, nemlig de nyuddannede anæstesisygeplejersker, de mere erfarne anæstesisygeplejersker og afdelingssygeplejerskerne.
De nyuddannede sygeplejersker har særligt behov for supervision og sygeplejefaglig vejledning for at kunne omsætte teori til praksis og for at kunne kvalificere sig til den pågældende afdeling. Redskabet vil være afdelingens introduktions- og oplæringsprogram.
De erfarne anæstesisygeplejersker har behov for løbende ajourføring af anæstesifaglig viden, men også en generel opdatering af faglig kompetence, som kan nås ved hjælp af rotationsstillinger og undervisning i metoder til kvalitetsudvikling og forskning.
Afdelingssygeplejerskerne har behov for en større ledelsesmæssig kompetence, som kan opnås gennem sygeplejefaglige vejlederkurser og lederkurser.
Analysens resultater kan således bruges til inspiration, både konkret over for den enkelte medarbejder, og til at sikre, at det enkelte område udvikler sig i en fortsat dialog med samarbejdspartnere i afdelingerne. Det er vigtigt, at behandlingsafdelinger udvikler sig til at samarbejde med alle andre instanser for at sikre patientforløb af høj professionel standard, hvor hver enkelt fase i forløbet må bidrage til den samlede opgaveløsning.
Arbejdet med uddannelsesanalysen har vist os, at de sparsomme midler, som er til rådighed for uddannelse og udvikling, kan optimeres gennem en strategisk uddannelsesplanlægning og med udgangspunkt i en kritisk og grundig analyse af målgruppens og samarbejdspartnernes ønsker og behov.
Litteratur
- Rapport vedrørende H.S-sygeplejerskeuddannelsen; 1997.
- Andersen V. et al. Kvalifikationer. En søgemodel. EVU-gruppen. Roskilde UniversitetsCenter; 1993.
- Fagermoen MS. Sykepleie et forsøk på klargjøring. Sykepleie Fag og utdanning. Oslo: Universitetsforlaget; 1981.
- Rieper O. Gruppeinterview i praksis. AKF Forlaget; 1993.
- Rahbek L. Hver vore veje. Etnologisk Forum; 1987.
- Kvale S. Om tolkning af det kvalitative forskningsinterview. Tidsskrift för Nordisk Förening för Pedagogisk Forskning. 1984;(3-4).
Jakob Vedtofte er klinisk oversygeplejerske på Rigshospitalet og Käthe Lemming er anæstesisygeplejerske, ansat hos konsulentfirmaet Transmedica. Artiklen er skrevet i samarbejde med Anny Vestergaard, oversygeplejerske, og Marianne Hoffmann, funktionschef begge ansat på Rigshospitalet.
Nøgleord. Anæstesi, faglig udvikling, uddannelse.