Engelsk socialrådgiver: Et paradis for pædofile

"Danmark er et paradis for pædofile.''

Det fastslår Vernon Jones, der har skrevet en masterafhandling ved University of North London om sexmisbrug af børn i England og Danmark. Han er uddannet som socialrådgiver i England.

Han udtaler sig efter flere sager om sexmisbrug af børn i Danmark. De to seneste har drejet sig om en pædagogmedhjælper, der har misbrugt 20 børn i daginstitutionen Vadstrupgård i Bagsværd. En anden sag handlede om en hiv-smittet kampsportstræner, der har misbrugt mindreårige drenge i forbindelse med træningen.

Vernon Jones flyttede til Danmark for to år siden efter at have arbejdet med sexmisbrugte børn i England i otte år. Tilfældigvis slog han sig ned i Bagsværd med sin danske kone. Det var lige før, Vadstrupgårdsagen blussede op for alvor.

''Sammenlignet med det engelske system, er Danmark 10 år bagefter med hensyn til at beskytte børn mod seksuelle krænkelser,'' siger Vernon Jones. Han har fulgt Vadstrupgårdsagen nøje og har siden 1997 været rådgiver for forældrene til de misbrugte børn. Det har betydet, at han har oplevet det danske system i aktion.

''Særdeles mangelfuldt,'' konstaterer Vernon Jones.

''De pædofile har nærmest frit spil, fordi de forskellige myndigheder og fagfolk endnu ikke har erkendt problemets omfang,''siger Vernon Jones. Det samme var situationen i England i 1980'erne.

Her afslørede en række sager om seksuelle overgreb mod børn store huller i samarbejdet mellem de forskellige myndigheder og fagfolk.

I 1987 greb den engelske regering ind og gennemførte en analyse af en sag i Cleveland, hvor man havde mistanke om, at over hundrede børn var blevet seksuelt misbrugt. Analysen viste, at det haltede med samarbejdet mellem myndighederne.

Socialrådgiver Vernon Jones var i fire år leder af et Child Protection Team (børnebeskyttelsesgruppe, redaktionen) i Barnsley i det nordlige England. Et Child Protection Team består af socialrådgivere med særlig træning og stor erfaring i børnesager. Det engelske politi har også en særlig gruppe, der arbejder med børnesager.

Vernon Jones vurderer, at at man med oprettelsen af de særlige team har fået langt bedre muligheder for tidlig opsporing af overgreb.

''Et Child Protection Team består udelukkende af specialuddannede fagfolk. Det sikrer, at sagerne bliver håndteret på et højt fagligt niveau,'' siger Vernon Jones.

Han er overbevist om, at Vadstrupgårdsagen og sagen mod den hiv-smittede kampsportstræner havde fået en anderledes professionel håndtering, hvis den havde fundet sted i England.

''I England var lignende sager blevet opdaget og stoppet langt tidligere,'' siger Vernon Jones.

''Det danske system minder til forveksling om det engelske i firserne. Dengang var der total mangel på kommunikation og koordinering mellem de forskellige instanser. Derfor fik sagerne om misbrug af børn lov til at udvikle sig værre end nødvendigt.''

Vernon Jones' første ansættelse i Danmark var som pædagogmedhjælper i et fritidshjem, der fik børn fra netop Vadstrupgård.

''En dag fortalte to drenge til en af mine kolleger, hvordan de var blevet misbrugt af den 30-årige pædagogmedhjælper fra Vadstrupgård,'' siger Vernon Jones. Men ifølge Vernon Jones blev der aldrig fulgt op på de to drenges historie.

''Mange overgreb kunne opdages langt tidligere, hvis samarbejdet mellem de forskellige sektorer blev strammet op,'' fastslår han.

I foråret 1987 blev svaghederne i det daværende engelske system synlige for alvor. Mere end hundrede børn i den nordengelske by Cleveland var angiveligt blevet seksuelt misbrugt. Det store antal børn var mere, end systemet kunne magte, og undervejs var systemet ved at bukke under.

Den daværende regering sendte en specialgruppe til

Side 13

byen for at kulegrave hændelsesforløbet. I en rapport om problemerne (1) blev der peget på samarbejdsproblemer, svigtende kommunikation og manglende viden som nogle af årsagerne.

Kort efter begyndte arbejdet med at skærpe det engelske system, så det i højere grad blev i stand til at arbejde sammen i sager om overgreb mod børn. Det førte til en ny lov ­ Children Act ­ der i 1989 udstak klare retningslinjer for de forskellige myndigheder og fagfolk. I 1991 udgav det engelske Sundhedsministerium, Undervisningsministeriet og Indenrigsministeriet en fælles drejebog for, hvordan de forskellige myndigheder bedst kunne arbejde sammen. Drejebogen ­ Working Together ­ har siden været udgangspunktet for arbejdet med misbrugte børn.

Samarbejde på tværs

Nøgleordet er tværsektorielt samarbejde. Det vil sige, at de forskellige sektorer som sundheds- og socialsektoren, politi, skolevæsen og private og frivillige organisationer skal arbejde sammen i sager, der handler om overgreb mod børn.

Man har derfor oprettet særlige komiteer over hele England og Wales, som har til opgave at sikre samarbejde på det lokale plan. Således er der i hver enkelt kommune en speciel komite ­ Area Child Protection Committee (ACPC) ­ hvor alle relevante fagpersoner på lederniveau deltager. Hovedopgaven for en ACPC er at overvåge det lokale arbejde i sager med overgreb mod børn. Komiteen skal samtidig sørge for, at de involverede myndigheder hele tiden bliver bedre til at arbejde sammen. ACPC står også for uddannelse og supervision af relevante faggrupper og kan nedsætte ad hoc-udvalg, hvis der opstår behov for særlig uddannelse af en bestemt faggruppe.

I dag har man et udbygget system, som tager sig af alle sager om børn. Overalt arbejder man efter de samme principper og kan arbejde på tværs af kommunegrænser. Samtidig har man oprettet specielle registre over såvel børn som krænkere. Et såkaldt børneregister indeholder oplysninger om børn, som er blevet udsat for misbrug eller er i risiko for at blive det.

I et andet register har man navne på dømte krænkere for at forhindre, at de kommer til at beskæftige sig med børn. Alle bliver checket i registeret, før de kan blive ansat i et job med børn.

Litteratur

1. Report of the Inquiry into Child Abuse in Cleveland 1987, HMSO, 1988.

Nøgleord: England, sexmisbrug, Vadstupgård.

Billedtekst
Danmark er et paradis for pædofile, fordi systemet ikke arbejder sammen og dermed giver de pædofile frit spil. Sådan lyder kritikken fra en engelsk socialrådgiver, der arbejder i Danmark.