Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

England: Rustet mod sexmisbrug af børn

I England arbejder politi og de sociale myndigheder tæt sammen i sager, hvor børn er blevet udsat for seksuelle eller fysiske overgreb. Her er det særlige hold ­ Child Protection team ­ med specialuddannede fagfolk med træning i tværsektorielt samarbejde, der håndterer sager om sexmisbrugte børn.

Sygeplejersken 1999 nr. 11, s. 16-22

Af:

Jesper Berg, journalist,

Lotte Havemann, journalist

Side 16

Billede

Side 17

Det handler om at arbejde sammen og dele viden med hinanden. Så enkelt er det,'' siger kriminalassistent Alison Allsopp fra South Yorkshire politis særlige enhed for sager om misbrug af børn.

Siden årsskiftet har enheden haft over 110 sager, hvor børn er blevet seksuelt misbrugt af voksne i de fire kommuner, som enheden dækker. Det er kriminalpolitiet, som står for enheden, der består af fire grupper med politifolk af begge køn.

''Det vigtigste er barnets tarv. Men det er også vigtigt at få hele familien med i arbejdet. Det nytter ikke noget, at man kun sætter kræfterne ind på at hjælpe barnet i den akutte fase, for der vil også være en familie, der trænger til hjælp. Hvis der er tale om en far, som misbruger sit barn, er det vigtigt, at han får behandling og ikke kun en fængselsstraf,'' siger socialrådgiver Stephen Jacques fra Lundwood Health Center i Barnsley.

Når der indløber en anmeldelse til politiet om mistanke om misbrug af et eller flere børn, indleder man et tæt parløb med den lokale socialforvaltnings Child Protection Team, som består af socialrådgivere med særlig uddannelse og erfaring i misbrugssager.

Anmeldelsen kan komme mange steder fra. I det engelske system har faggrupper, der kommer i kontakt med børn, været på kurser om omsorgssvigt, vold og sexmisbrug af børn.

Politi og socialrådgivere holder et fælles møde så tidligt som muligt, hvor det handler om at afdække mest muligt om den pågældende sag. Ofte kan mødet klares over telefonen, da man er vant til at arbejde sammen og kender hinanden fra tidligere sager.

Skynde sig langsomt

Politiet kan være i besiddelse af relevante oplysninger, som kan have afgørende betydning for socialrådgivernes arbejde. Tilsvarende kan socialrådgiverne bidrage med vigtig viden for politiets arbejde. Når man har holdt det første strategimøde, har man en ide om, hvad der skal gøres akut, og hvad der kan vente.

Side 18

Først skal man indsamle den allerede eksisterende viden hele vejen rundt om sagen. De overordnede mål for den fælles efterforskning er:

  • At beskytte barnet
  • At forhindre fortsat misbrug
  • At indsamle oplysninger
  • Vurdere behov for indgriben og behandling

''Hvis der er tale om en sag, hvor der er risiko for, at et barn lider overlast, skal der handles hurtigt. Men det er lige så vigtigt, at politiet får mulighed for at sikre eventuelle beviser og afhøre mulige vidner,'' siger Alison Allsopp.

Det betyder, at man ofte vælger en fælles efterforskning, hvor politi og socialrådgivere arbejder sammen side om side for at indsamle mest mulig viden hurtigst muligt.

I større sager som for eksempel organiseret misbrug af flere børn og med flere involverede krænkere, vil man typisk bruge mere tid på efterforskning. Man har flere eksempler, hvor der har været tale om misbrug i børnehaver eller andre institutioner. I den type sager bliver der sat flere folk på sagen, ligesom man kan samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Men i mindre sager som for eksempel en far, der bliver anmeldt for seksuelt misbrug af sin datter, kan man handle hurtigere. Meget af den viden, man skal indhente for at danne sig et første indtryk af sagen, er allerede til stede i systemet og umiddelbart tilgængelig for politi og socialrådgivere.

Børneregister

Socialforvaltningen har et særligt register ­ Child Protection Register ­ hvor man kan se, om der er en sag på det pågældende barn. Det vil der være, hvis der tidligere har været en mistanke om misbrug, eller hvis eventuelle søskende har været misbrugt. Ligeledes bliver børn registreret ved omsorgssvigt eller risiko for omsorgssvigt.

Er barnet kendt i registeret, kan man handle hurtigt, da de fleste oplysninger allerede er til stede. Uden for normal arbejdstid er der et særligt hold ­ Emergency Duty Team ­ på socialforvaltningen, som har adgang til registeret.

Men hvis barnet ikke står opført i registeret, må det fælles efterforskningshold ud at samle viden ind i en fart.

Det fælles efterforskningshold kontakter sundhedsplejersken for at få informationer om forholdene i hjemmet. Hvis barnet går i skole, taler holdet med en kontaktperson på skolen.

På de engelske skoler er der udpeget en særlig lærer med uddannelse og ansvar i misbrugssager. Også familielæge og eventuelle fritidstilbud bliver kontaktet med henblik på oplysninger. Ligeledes undersøger man faderens forhold for at se, om han er tidligere straffet.

Når man har samlet den fornødne viden om sagen, holder politi og socialrådgivere endnu et møde, hvor de diskuterer fremgangsmåden. I denne fase handler det om at vurdere risikofaktorer for barnet. Det vil sige, at efterforskningsholdet på baggrund af de indhentede oplysninger identificerer risikomomenter. Samtidig vurderer politi og socialrådgivere løbende, hvordan man kan imødegå de forskellige risici for barnet.

Er der tale om en far, som misbruger sin datter seksuelt, er det vigtigt at finde ud af, om moderen har kendskab til misbruget. Og det er vigtigt at finde ud af, om hun muligvis vil dække over faderen eller tage datterens parti.

Eller måske bruge datteren til at få ram på faderen.

Derfor bliver alle væsentlige oplysninger og forhold i sagen diskuteret igennem på forhånd, så man bedst muligt undgår at skulle tage stilling til nye oplysninger, når man står i familiens hjem og præsenterer en alvorlig mistanke for faderen.

Omvendt vil det grundige forarbejde eventuelt kunne frikende faderen, hvis der er tale om en grundløs anmeldelse. Forarbejdet gør, at politi og socialrådgivere ikke kommer i en situation, hvor de skal træffe afgørende beslutninger, når de står ved familiens hoveddør og banker på.

Når faderen er blevet konfronteret med mistanken om misbrug af datteren, går politiet efter at finde objektive beviser. Det vil sige, at misbrugets omfang skal dokumenteres. Det kan ske ved en lægelig undersøgelse af datteren, som kan foretages af en børnelæge på et sygehus eller på en specialindrettet klinik hos politiets Child Protection Unit, hvor en retsmediciner bliver tilkaldt og undersøger barnet for tegn på overgreb.

Videoafhøring

Efter den lægelige undersøgelse skal barnet afhøres. Det foregår som et interview, der bliver optaget på video. Det kan enten finde sted hos den specielle Child Protection-enhed hos politiet eller hos en børnelæge på et sygehus.

Politiet har et et lokale, der er indrettet som en almindelig dagligstue, hvor man afhører børn.

I lokalet er der to videokameraer og mikrofoner i væggene. I et tilstødende lokale kan advokater og eventuelt moderen følge med bag et dobbeltspejl. En operatør fjernstyrer det ene videokamera og kan zoome ind og aflæse ansigtsudtryk og kropssprog hos interviewerne. Det giver et overbliksbillede af hele situationen, når man ikke udelukkende filmer barnet. Når interviewet eventuelt senere skal afspilles i retten,

Side 19

Billede

Side 20

vil det ikke kun vise barnets reaktioner, men også vise, hvordan de to interviewere forholder sig under barnets beretning.

Som hovedregel videointerviewer man kun børn over fem år, men der har været sager, hvor for eksempel tre- og fireårige bliver videoafhørt. Det afhænger blandt andet af, hvad barnet har været udsat for, samt dets almindelige udviklingsniveau.

Både en politibetjent og en socialrådgiver er til stede. De har begge en specialuddannelse i en særlig interviewteknik, da det er en særdeles krævende opgave at tale med et barn om et eventuelt overgreb. På den ene side skal de sørge for, at barnet kan klare at fortælle om det, men på den anden side skal der fakta på bordet, hvis man senere skal i retten.

''Vi er ikke terapeuter. Vores opgave er at skaffe en så troværdig forklaring fra det misbrugte barn som overhovedet muligt. Det værste, der kan ske, er, at videoafhøringen af et voldsomt misbrugt barn bliver underkendt i retten, fordi der bliver skabt tvivl om barnets troværdighed,'' siger Alison Allsopp.

Forud for videoafhøringen får barnet grundigt forklaret, hvorfor man er nødt til at høre hele historien, og hvorfor det er nødvendigt at stille supplerende spørgsmål undervejs. Man gør ikke brug af dukker, tegninger eller andre rekvisitter, da erfaringen er, at en samtale med en politibetjent og socialrådgiver med særlig træning i interviewteknik virker udmærket. Det er meget sjældent, at et barns videoudsagn bliver underkendt i en senere retssag.

Siden 1994 har politiet i South Yorkshire ført statistik over sager om misbrug af børn. Ud af 250 såkaldte 'fast track' (hurtigt behandlede, redaktionen) -sager, er der i 84 procent af sagerne faldet dom over krænkeren. Fast track-sager er typisk sager, hvor vedkommende har tilstået misbruget, eller hvor der har været stærke beviser på, at misbruget har fundet sted.

Når videoafhøringen er slut, sørger socialrådgiverne for at finde den bedst egnede midlertidige løsning for barnet. Det kan for eksempel være akut psykologbistand eller midlertidig anbringelse uden for hjemmet, og man har også mulighed for at sende faderen ud af hjemmet, hvis han er årsagen til problemet.

Fælles konference

Den endelige og detaljerede plan for, hvad der skal gøres for barnet, bliver der taget stilling til på en fælles konference, hvor alle involverede myndigheder er med. Også forældrene deltager.

Side 21

På konferencen ­ Child Protection Conference ­ skal de forskellige myndigheder sammen finde ud af, om barnet skal i et register for truede børn. Et barn kan kun optages i registeret, hvis det bliver besluttet på den særlige konference mellem de forskellige myndigheder.

På konferencen drøfter myndighederne og forældrene, hvad der skal og kan gøres for at sikre barnet en mere tryg tilværelse. Man tager ikke stilling til, om et eventuelt misbrug har fundet sted ­ det overlader man til retsvæsenet ­ men beskæftiger sig udelukkende med, hvordan man nedbringer risikoen for barnet. Hvis faderen udgør en risiko for barnet, så er det ham, der skal væk.

Normalt afholder man konference senest otte dage efter, at man har modtaget en anmeldelse om misbrug.

På konferencen deltager:

  • Politi
  • Socialforvaltning
  • Sundhedsvæsen (læge, sundhedsplejerske)
  • Skole (specielt udpeget kontaktperson)
  • Kriminalforsorg
  • Forældre

Opgaven er igen at fremlægge al relevant viden om sagen. Alle parter har på forhånd udarbejdet skriftlige rapporter om deres kendskab til de involverede. Typisk vil for eksempel sundhedsplejersken have en rapport bygget på hendes kendskab til barnet og familien. Socialforvaltningen vil også have en rapport om deres kontakt til familien.

Hvis konferencen beslutter sig for, at barnet skal i registeret, udpeger man en socialrådgiver som nøgleperson. Det er herefter hans opgave at være koordinator og kontaktperson, som sørger for, at alle myndigheder hele tiden ved, hvad der foregår i sagen. Samtidig sammensætter man et særligt program ­ Child Protection Plan ­ hvor alle, der har med barnet at gøre, er med.

Man lægger stor vægt på at få inddraget hele familien i sagen ­ også en eventuel krænker. Selvom der er tale om en far, som seksuelt har misbrugt sin datter, så kommer han alligevel med til konferencen. I Barnsley deltager 95 procent af forældrene på konferencerne. Hvis faderen ikke har tilstået misbruget, bliver han sendt uden for døren, når politiet fremlægger sin viden.

''Det er utroligt vigtigt med samarbejde med forældrene. Det er en alvorlig sag, at en far skal i fængsel, og det påvirker hele familien. Ikke mindst det misbrugte barn, som mister en far og nemt kan føle skyld over, at det er årsag til, at faren er i fængsel,'' siger Stephen Jacques.

Side 22

De forskellige repræsentanter fra myndighederne danner en speciel gruppe, som skal holde øje med, at planen bliver ført ud i livet. Gruppen mødes løbende for at drøfte sagens udvikling og kan justere forløbet undervejs. Det er samtidig via denne gruppe, at de forskellige myndigheder og fagpersoner får deres viden opdateret om barnet og får information om, hvad de øvrige myndigheder foretager sig.

Gruppen følger barnet nøje. For eksempel skal sundhedsplejersken løbende holde sig orienteret om barnets tilstand. Hvis det skal til læge eller på sygehuset, skal sundhedsplejersken udfærdige en rapport og sende den til børneregisteret. Samtidig vil barnets lærer eller børnehavepædagog holde ekstra øje med barnet og melde videre til gruppen.

Når man går sagen igennem igen, vil man have et opdateret billede af alle forhold, der angår barnet.

Hvis der sker nyt i sagen, indkalder man til et nyt møde. Alle myndigheder kan indkalde til en konference, som skal holdes inden for kort tid. Igen har det stor betydning for sagsbehandlingen, at de forskellige myndigheder og fagpersoner kender hinanden. Det betyder en hurtig sagsbehandling.

Hvis en familie med et barn i registeret flytter, skal den udpegede nøgleperson øjeblikkelig tage kontakt med det lokale register i den by, familien er flyttet til, og give dem alle oplysninger i sagen.

SY-1999-11-16-1
Nøgleord: England, incest, pædofili, sexmisbrug.

Billedtekst
''Det handler om at arbejde sammen og dele viden med hinanden. Så enkelt er det,'' siger Alison Allsopp fra politiet i South Yorkshire, England.''''Det er vigtigt at hjælpe hele familien,'' siger socialrådgiver Stephen Jacques fra Lundwood Health Centers Child Protection Team.

Tema: Sexmisbrug

Mødre til misbrugte børn: Hjælpen kom for sent            

Vi ville gøre det samme i dag             

Engelsk socialrådgiver: Et paradis for pædofile            

Vadstrupgård: En casestory i uheld                 

England: Rustet mod sexmisbrug af børn             

Sygeplejersken nr. 12/1999

Børn får sex-tilbud på internet          

Undersøgelse uden tårer             

Tag børns udsagn alvorligt

Sygeplejersken nr. 15/1999     

Huller i systemet                    

Professionelle nægter at se overgreb                  

Kommuner bryder loven 

Sygeplejersken nr. 16/1999     

Fokus på børnenes signaler

Sygeplejersken nr. 19/1999      

Både offer og krænker    

Pædofile kan ikke helbredes