Sygeplejersken
Stille revolution på sygehusene
Amterne er begyndt på en stille ledelses- og strukturrevolution på sygehusområdet. De øverste ledelser bliver tilpasset lokale forhold, specialerne bliver samlet, og der bliver færre akutfunktioner. Sygehusene skal i højere grad sætte fokus på kvalitet og faglighed.
Sygeplejersken 1999 nr. 11, s. 24-26
Af:
Claus Leick, journalist
Amterne er godt i gang med at vende op og ned på den hidtidige måde at lede og organisere sygehusene på.
Hvor sygehusene hidtil har fungeret hver for sig med egne tredelte ledelser, har tilbudt både akutfunktioner og forskellige specialer, går udviklingen hastigt i retning af mere tværgående ledelser, færre sygehuse med akutfunktioner og en koncentration af specialerne.
I nogle amter bliver den øverste ledelse samlet i sundhedsforvaltningerne, andre steder er det amtets største sygehus, som bliver til hovedcentral med de øvrige sygehuse som en slags filialer. Andre amter igen har valgt at lade sygehusene rykke tættere sammen to og to.
''Det er en stille sygehusrevolution, vi oplever i disse år. Vi har erkendt, at den tid er forbi, hvor det enkelte sygehus er sig selv nok. Der er brug for en mere tværgående måde at lede og organisere sygehusene på,'' siger Bent Hansen (S), der er amtsborgmester i Viborg Amt og formand for Amtsrådsforeningens sygehusudvalg.
I HS og Fyns Amt har man allerede i nogle år opereret med andre ledelsesmodeller end den traditionelle trojkaledelse, hvor en administrator, en chefsygeplejerske og en cheflæge har det overordnede ansvar for sygehusdriften.
Frederiksborg og Sønderjyllands Amt har også ændret på ledelsesstrukturen. Det samme er sket i Ribe Amt, mens en stribe andre amter er på vej med lignende struktur- og ledelsesændringer. Det gælder blandt andet Vestsjællands og Viborg Amter.
Amterne finder typisk deres egne modeller for, hvordan strukturen og ledelsen skal organiseres. Et fællestræk er dog, at specialerne typisk bliver samlet enten på centralsygehusene eller de bliver fordelt mellem de mindre sygehuse.
Trojkaledelse på retur
''Formålet er dels at spare ressourcer, men samtidig også at sikre, at det fremover bliver muligt at tiltrække og fastholde overlæger til specialafdelingerne. Det er selvfølgelig især vigtigt for udkantsområderne, der mange steder har svært ved at skaffe læger nok. Ved at samle specialerne opnår man både en mere optimal udnyttelse af ressourcerne og kan samtidig sikre et bedre fagligt miljø, der kan være med til at holde på og tiltrække nye læger,'' siger Bent Hansen.
Han oplever ikke den igangværende ledelsesrevolution som et opgør med den såkaldte trojkaledelsesmodel.
''Nogle steder ændrer man mere radikalt på ledelsesstrukturen end andre steder. Derfor er der for mig at se ikke tale om et entydigt opgør med trojkamodellen. Udviklingen kræver mere tværgående samarbejde, og det tvinger amterne til at prøve nye ledelsesmodeller,'' forklarer Bent Hansen.
Trojkamodellen er i de seneste par år fra flere sider blevet kritiseret for at fungere dårligt nogle steder.
Kritikken er blandt andet kommet fra tidligere amtssundhedsdirektør i Nordjylland, Per Okkels. Han har i Sygeplejersken tidligere udtalt, at ledende læger og sygeplejersker med trojkamodellen stivner i deres egen faglighed.
Frem for at fungere som overordnede ledere, kommer cheflægerne og chefsygeplejerskerne i stedet til at optræde som repræsentanter for deres egne faggrupper med dårlig overordnet ledelse til følge.
Både samler og uddelegerer
Den ny måde at organisere sygehusene på, er både et udtryk for en centralisering, men på samme tid også en decentralisering.
På topniveau bliver ledelserne samlet, og den overordnede styring af for eksempel budgetter kommer fremover til at foregå mere centralt.
Det samme er tilfældet for styringen af de enkelte sygehuses funktioner.
Hvor hvert sygehus hidtil har kunnet tilbyde de fleste funktioner, sker der nu en samling, så de enkelte sygehuse i højere grad får hver deres specialer.
Et sygehus kommer måske til fremover udelukkende at tage sig af planlagte operationer, mens et andet bliver genoptræningscenter. Et tredje sygehus bliver måske center for de akutte
Side 25
Billede
Side 26
behandlinger. Også skadestuefunktionerne bliver samlet.
''Samtidig med denne centralisering, vil de enkelte afdelinger og funktioner få tildelt mere kompetence. Udviklingen går mod øget fokus omkring faglighed og kvalitet. Med decentraliseringen af kompetencen til de enkelte funktioner vil afdelingerne blive bedre gearet til at honorere disse krav,'' forklarer Bent Hansen.
I Frederiksborg Amt er man allerede langt med en ledelsesreform på sygehusområdet.
Tidligere havde de enkelte sygehuse hver deres trojkaledelse, der hver især refererede til amtssundhedsdirektøren.
I dag er den øverste lægefaglige og sygeplejefaglige ledelse blevet samlet for alle sygehusene og er dermed rykket et skridt op i systemet.
Der sidder nu en ledende læge og en ledende sygeplejerske i sundhedsforvaltningen sammen med amtssundhedsdirektøren. Dermed er den lægefaglige og sygeplejefaglige ledelse kommet tættere på det politiske system.
''Det er en stor fordel for både patienter og personale, at den sygeplejefaglige og lægefaglige ledelse er rykket tættere på politikerne. Det er en ledelsesstruktur, der er med til at understøtte det gode patientforløb,'' siger amtskredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, Frederiksborg Amt.
Tid til personaleudvikling
Samtidig er en del af den overordnede styring og planlægning flyttet fra sygehusene til sundhedsforvaltningen. På den måde får de enkelte sygehusledelser mulighed for at bruge deres kræfter på områder, som der tidligere ikke har været tilstrækkelig fokus på.
''Sygehusledelserne behøver ikke længere at bruge så meget tid på budgetter og økonomi, og det giver blandt andet mere tid til personaleudvikling og kvalitetsudvikling,'' forklarer Connie Kruckow, der glæder sig over denne udvikling.
Hun er også positiv over for udviklingen med at samle specialerne, selvom det for hendes medlemmer kan betyde, at nogle måske skal skifte arbejdssted.
''Det, vi som fagforening skal være med til at sikre, er, at ressourcerne følger med, når man flytter rundt på specialer og funktioner. Eksempelvis vil et sygehus, der primært skal tage sig af planlagte operationer og behandlinger, som udgangspunkt ikke skulle bruge de samme ressourcer, som et sygehus, der alene eller overvejende skal varetage akutte funktioner,'' forklarer Connie Kruckow.
Ny koordinering af sygeplejen
Også i Sønderjylland er amtet nået langt med at ændre ledelsesstrukturen. Her er modellen, at amtets fire sygehuse er rykket tættere sammen to og to.
Amtskredsformand Jan Toft er generelt positiv over for disse ændringer blandt andet fordi der hidtil har været alt for mange ledelsesniveauer under sygehusledelsen.
En forestående samling af specialer og nedlæggelser af en række akutfunktioner kan han også se fordelene ved.
''Problemet ved at ændre på strukturerne er dog, at ændringerne er styret af lægespecialerne. Det giver for mig at se nogle problemer i forhold til sygeplejen, der med en ny struktur må tilrettelægges mere tværgående og ikke nødvendigvis har det bedst med at følge lægespecialerne,'' siger Jan Toft.
''Med det tidligere system havde vi chefsygeplejersken til at sikre en overordnet og fornuftig koordination af sygeplejen. Med den nye struktur er denne funktion faldet ud, og derfor mangler vi et forum, hvor der kan ske en overordnet koordination af plejen,'' siger Jan Toft.
En række mindre sygehuse vil formodentlig i løbet af en årrække miste det akutte beredskab herunder skadestuerne. I stedet bør vagtlægerne assisteret af sygeplejersker overtage en del af skadestuefunktionen, mener formanden for amternes sygehusudvalg.
I takt med den strukturændring, som sygehusene i de fleste amter er i gang med eller står over for, vil det akutte beredskab på en række af de mindre sygehuse helt eller delvis forsvinde.
Det betyder, at skadestuerne på disse hospitaler enten helt eller delvis lukkes.
Men lokalbefolkningen i de berørte områder behøver ikke frygte for udviklingen, mener formanden for amternes sygehusudvalg, amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S).
''Vi må finde en metode, hvor vi kan spare de meget ressourcetunge, akutte beredskaber uden samtidig at forringe servicen over for lokalbefolkningen,'' siger han og mener, at det godt kan lade sige gøre.
Han forestiller sig, at vagtlægerne på især de mindre sygehuse i fremtiden kan overtage skadestuefunktionen. Sammen med sygeplejersker skal vagtlægen stå for det akutte beredskab, hvor man kan tage sig af de mindre problemer herunder også medicinske patienter mens de mere komplicerede tilfælde må sendes videre til et af de større sygehuse i området med en egentlig skadestuefunktion.
Bent Hansen er klar over, at en nedlæggelse af akutfunktionerne på de mindre sygehuse ikke blot er noget, som amterne kan gennemføre fra den ene dag til den anden.
''Vi kommer uden tvivl til at opleve nogle politiske slagsmål, men jeg tror ikke, at debatten bliver lige så hidsig som tidligere, hvor debatten var rettet mod, om man skulle nedlægge hele sygehuse,'' siger Bent Hansen.
Nøgleord: Ledelse, struktur, sygehuse.
Billedtekst
Der sker ændringer på sygehusene i øjeblikket. Ledelserne bliver tilpasset lokale forhold.