Sygeplejersken
Synspunkt: Masterstuderende efterlyser støtte
Tre studerende på Master of Public Health ønsker, at Dansk Sygeplejeråd giver økonomisk hjælp til studerende på masteruddannelsen.
Sygeplejersken 1999 nr. 11, s. 27
Af:
Mette Bønløkke, sygeplejelærer,
Annette Grønkær, sundhedsplejerske,
Else Snerum, MPH-studerende
Vores faglige organisation er heldigvis interesseret i, at vi som faggruppe fortsat skal udvikle os og have mulighed for videregående uddannelser.
Det fremgår tydeligt af den for nylig udsendte folder fra Sundhedskartellet, hvor Dansk Sygeplejeråd (DSR) også er medlem. Her beskrives vigtigheden af, at professionsuddannelserne har brug for undervisere med en forskningsbaggrund både i klinisk praksis og i uddannelsesinstitutionerne, og at der må dannes forskningsmiljøer til udvikling af professionsfagene og til gavn for brugerne.
De krav gælder vel også for ledere og deres videreuddannelse.
Som Master of Public Health(MPH)-studerende kan det derfor undre os, at vi ikke kan få økonomisk hjælp til vores studium. Vi er blevet informeret om, at al økonomisk støtte i år er fordelt til ph.d.-studerende.
Vi kunne godt tænke os at få indblik i, ud fra hvilke kriterier DSR vælger at støtte sygeplejerskers videreuddannelse.
At DSR støtter sygeplejerskers videreuddannelse, er vi meget tilfredse med. Det er en nødvendighed, da langt de fleste af os er offentligt ansatte, og dermed ikke alle har mulighed for at få støtte fra de respektive ansættende myndigheder.
Vi har spurgt os selv, om DSR egentlig har kendskab til vores uddannelse, når man fravælger at støtte den.
Uddannelsen er forholdsvis ny. Den blev oprettet i september 1996 på Århus og Københavns Universitet under medvirken af Odense Universitet. Det er en to-årig uddannelse: første år er fuldtidsstudium med teoretisk undervisning, andet år er deltidsstudium, hvor et projekt med relation til praksis skal udarbejdes.
Formål for uddannelsen er, at en MPH selvstændigt og på videnskabeligt grundlag skal kunne medvirke til at forbedre befolkningens og befolkningsgruppers sundhedstilstand gennem:
- igangsættelse af, deltagelse i og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende programmer i befolkningens sundhed samt
- deltagelse i planlægning af og ledelse i sundheds- og socialvæsenet.
Indholdet i uddannelsen er efter et introduktionsmodul:
- Metoder i folkesundhedsvidenskab
- Levevilkår og sundhed
- Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet
- Forebyggelse og sundhedsfremme,
hvorefter det er muligt at vælge ét af fem specialemoduler om
- Forebyggelse og sundhed
- Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet
- Miljø og sundhed
- Epidemiologi og biostatistik
- International sundhed og katastrofebistand.
Det er den eneste uddannelse i Danmark, der udelukkende har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme for befolkningen. Dette felt har den politiske bevågenhed men ikke DSRs?
Uddannelsen er tværfaglig. Vores hold består af fem forskellige faggrupper, men i år er halvdelen sygeplejersker; ledende sygeplejersker, sundhedsplejersker og sygeplejelærere. Alle har en videreuddannelse bag sig, men ønsker at supplere den med denne uddannelse i folkesundhed.
Den faglige supplering fra andre akademiske uddannelser er uhyre givende i den daglige undervisning og i diskussioner, hvor til stadighed nye vinkler og synspunkter kommer frem.
Nyeste viden
Uddannelsen rummer mange højt kompetente undervisere. Alle formidler den nyeste viden inden for deres fag og forskningsfelt. Alene inden for en uge har tre af de tilknyttede MPH-lærere været i medierne med nye forskningsprojekter til gavn for den danske befolkning.
Regeringen vil forstærke den forebyggende indsats. Nøgleordene er en forbedring af folkesundheden og en tværgående indsats, baseret på en række sundhedsmål.
I programmet pointeres, at faggrupper, der arbejder med målgrupperne, deriblandt sygeplejersker, skal sikres uddannelse og efteruddannelse for at professionalisere forebyggelsesarbejdet. Her nævnes specielt de nye uddannelser inden for folkesundhedsvidenskab og MPH.
De uddannede MPH'ere og de studerende har oprettet en faglig fraktion under Dansk Selskab for Samfundsmedicin (DSSAM).
Her kan vi som sygeplejersker få faglig viden og inspiration til yderligere forskning og til gavn for den forebyggende og sundhedsfremmende gren inden for sygeplejen.
Som MPH forventer vi at kunne deltage i både den faglige og den politiske debat om danskernes sundhed og vores sundhedsvæsen og være med til at udvikle og forandre, hvor det er påkrævet.
Vi er af den opfattelse, at det er et område, der er værd at støtte, hvor det er muligt. Og det mener vi, det er for DSR.
Brugerbetaling
Har vi så brug for økonomisk støtte?
Ja, i høj grad. Uddannelsen er nemlig ikke gratis. Den går under åben uddannelse og er således uddannelsesorlovberettiget. For dem, der ikke kan få uddannelsesorlov eller orlov med løn, er der ingen indkomst at hente, da de ikke kan få Statens Uddannelsesstøtte.
Uddannelsen koster 90.000 kroner i brugerbetaling, fordelt på fire semestre a 22.500 kroner. Det er ret mange penge, der skal spares sammen af en sygeplejerskeløn.
De nye masteruddannelser har alle brugerbetaling, der er betydeligt højere end det, vi i Danmark er vant til at betale for en uddannelse. Det er for eksempel gratis at deltage i undervisningen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Ph.d.-uddannelserne har heller ikke brugerbetaling i samme størrelsesorden som masterstudierne.
Vi er alle meget glade for at få mulighed for at tage denne uddannelse. Men vi ville stærkt ønske, at vi kunne få en tiltrængt økonomisk opbakning fra vores fagforening.
Mette Bønløkke er sygeplejelærer på Sygeplejeskolen i Silkeborg, Annette Grønkær er sundhedsplejerske i Herning Kommune, Else Snerum er passivt medlem. Alle tre er Master of Public Health-studerende på Århus Universitet.