Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Abort hører til i en kvindes liv

I Usbekistan er abort tilladt og foretages gratis. I et land med ringe brug af moderne prævention fører det til, at aborter bruges som familieplanlægning.

Sygeplejersken 1999 nr. 14, s. 36-38

Af:

Dina Yafasova, journalist

De delte stue på abortafdelingen på klinikken i Tasjkent. Syttenårige Marina og fyrreårige Gultjekhra. Begge var nervøse, skjulte tårerne og ventede uroligt.

Den unge Marina græd over et forhold, der var gået galt. Kæresten havde snydt hende, og hun hadede det lille væsen, der var begyndt at udvikle sig inde i hende. Gultjekhra tænkte, at gid hele proceduren var overstået, så hun kunne vende hjem til sin store familie ­ manden og de fem børn.

Endelig gik døren til stuen op, og en sygeplejerske råbte nonchelant: ''Så er der abort!'' De to kvinder kravlede i tavshed ud af sengen og vaklede opgivende hen mod den hvide dør, bag hvilken lægen, det gynækologiske leje og indgrebet ventede dem.

Da det hele var overstået, og patienterne var vågnet efter narkosen, hviskede Marina vredt: ''Aldrig skal en mand komme nær mig igen! Jeg har fået nok!''

Den erfarne Gultjekhra så medfølende på sin unge medpatient og sagde roligt:

''Det er snart glemt, livet bliver snart normalt igen. Men aborterne må du vænne dig til ­ sådan er det at være kvinde.''

I Usbekistan, hvor indbyggertallet er 23,5 millioner, er store familier meget almindelige. I mange usbekiske familier er der fire-fem børn. På landet kan man finde familier med 6-12 børn. Den ældste søn er måske allerede 20 og tænker på at gifte sig, mens den yngste stadig bruger sut og lærer at gå.

Store børnefamilier har fra gammel tid været en national tradition. I sovjettiden belønnede regeringen oven i købet kvinder, der fødte fem eller flere børn. De blev udmærket med en særlig moderheltinde-medalje og fik tildelt en række økonomiske og sociale privilegier. Staten stillede store lejligheder til rådighed for familier med mange børn, eller den hjalp med at skaffe bolig.

I de fleste tilfælde var årsagen til denne 'nationale tradition' ganske banal. Uvidenhed på det seksuelle område og manglende evne til at beskytte sig. Aborter var uglesete, så derfor var kvinderne nødt til at føde, hver gang de blev gravide.

300 aborter om dagen

Allerede i 1970'erne og 1980'erne begyndte situationen dog at ændre sig i Usbekistan. Familierne i byerne begyndte at nøjes med at få to-tre børn.

Men det betyder ikke, at befolkningen nu er oplyst på det seksuelle område. Antallet af kvinder, der får foretaget abort, er simpelthen steget. I Usbekistan er abort tilladt og foretages gratis.

Ifølge officielle tal fra Usbekistans Sundhedsministerium er der i løbet af de sidste år blevet foretaget 300 aborter hver dag. Det er 8.750 om måneden eller 105.000 om året. For hver tusind kvinder er der tale om ni-ti aborter.

Aborter foretages af forskellige sociale og medicinske årsager. Følgende situationer er ifølge loven særlige kriterier for at få abort:

  • hvis kvinden eller hendes mand er handicappet i en grad, der svarer til tilkendelse af mellem 75 og 100 procent af maksimal invalidepension,
  • hvis kvinden eller hendes mand er frihedsberøvet,
  • hvis kvinden eller hendes mand er arbejdsløs,
  • hvis en domstol har beskåret forældrerettighederne,
  • hvis kvinden er ugift,
  • hvis parterne er blevet skilt under graviditeten,
  • hvis kvinden er blevet gravid som følge af voldtægt,
  • hvis familien står uden egen bolig,
  • hvis der er tre eller flere børn i familien,
  • hvis der er et handicappet barn i familien,
  • hvis indtægten per familiemedlem ligger under eksistensminimum.

Trods denne ufuldstændige liste over kriterier for at få abort er den mest udbredte grund dårlig økonomi, altså fattigdom.

Sukhra, en af patienterne på abortklinikken, udtrykker det sådan: ''Jeg har allerede et barn og vil gerne have et mere, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan skaffe mad nok, holde barnet med klæder og give det et værdigt liv. I vores familie har kun min mand arbejde, og en skolelærer tjener ikke meget, det rækker kun lige til maden. Så barn nummer to må vi vente med...''

Den næsthyppigste årsag til abort er, at familien allerede har flere børn. På tredjepladsen kommer graviditet uden for ægteskab. Mange unge i byerne er seksuelt aktive. Halvdelen af de piger under 19 år, som bliver gravide, havde ingen planer om at blive det, og kun få af dem er villige til at blive enlige mødre.

Side 37

Billeder

Side 38

Ifølge Usbekistans Forskningsinstitut for Obstetrik og Gynækologi optræder der hos 15 procent af de kvinder, der har fået foretaget abort, forstyrrelser i forplantningssystemet inden for et år efter aborten. Efter tre til fem år er sådanne forstyrrelser blevet konstateret hos 50 procent af kvinderne. Fem til syv procent af kvinderne lider inden for et år efter aborten af betændelsesprocesser, der fører til sterilitet.

De fleste kvinder kender ikke farerne ved abort og tror kun, det drejer sig om risiko for at blive steril. Derfor betragter mange usbekiske kvinder det på niveau som en tur til tandlægen.

Men ifølge lægevidenskaben er spontane aborter, for tidlige fødsler og svage fødselsveer også direkte følger af en sådan operation. Det samme gælder svulster på livmoder og æggestokke, uregelmæssig menstruation, betændelsesprocesser og sygdomme i mælkekirtlerne.

Eksperter fra Usbekistans Forskningsinstitut for Obstetrik og Gynækologi mener, der er sammenhæng mellem antal aborter og de efterfølgende komplikationer. Tre aborter øger antallet af komplikationer til det dobbelte, og efter syv aborter er risikoen for betændelsesprocesser og sygdomme i mælkekirtlerne stor.

Prævention

Alternativet til de mange aborter er effektiv svangerskabsforebyggelse. Men en rundspørge på gynækologiske klinikker viser, at kvinder i Usbekistan stadig foretrækker de to traditionelle former for beskyttelse, kalendermetoden (med 'sikre' dage) og afbrudt samleje.

Mange kan stadig ikke få sig selv til at diskutere prævention med deres mænd, og i fjernere landområder er det slet ikke noget, man taler om. Selv over for egen læge skammer kvinder sig over at drøfte sådanne problemer.

Selv hos par, der kender til moderne prævention, bruges det ikke rutinemæssigt. Hvert femte par, der ønsker at undgå graviditet, sætter udelukkende deres lid til tilfældet. 40 procent af kvinderne benytter sig af dårligt egnede beskyttelsesmidler, og for 15 procent er abort en fuldt acceptabel form for familieplanlægning.

Af moderne præventionsmetoder foretrækker usbekiske kvinder spiralen og derefter hormonpræparater og præservativer. I udviklede lande indtager hormonal prævention førstepladsen og præservativer andenpladsen.

Hvordan kan det være, orientalske kvinder ikke vælger P-piller som præventionsmiddel? Frygten for at tage på i vægt eller få skægvækst har fæstnet sig i deres bevidsthed helt fra fremkomsten af de første piller, hvor en tablet indeholdt lige så mange hormoner, som nu kræves til en hel cyklus. Det er først inden for de sidste fire-fem år, lægerne er begyndt at udbrede kendskabet til den nye generation af præparater, og det hovedsagelig kun i storbyerne.

At købe en pakke præservativer på apoteket er stadig noget, de fleste har svært ved. Derfor er usbekiske kvinder nødt til at vælge spiraler. Men for halvdelen af disse kvinder er den pågældende metode helt uegnet.

Maya Kim, lederen af kontraceptionsafdelingen på Usbekistans Forskningsinstitut for Obstetrik og Gynækologi, fortæller:

''Spiralen er uegnet, hvis kvinden har været udsat for gentagne aborter. I Usbekistan er det den typiske situation. Hvis en kvinde har fået foretaget en abort, før hun fødte, og måske to derefter ­ så går det simpelthen ikke længere an, at hun får sat en spiral op, fordi hun dermed øger risikoen for betændelsessygdomme, herunder betændelse af livmoderens slimhinde. Som resultat ser vi, at kvinder er nødttil at lade sig operere for sværebetændelsestilstande fremkaldt af intrauterine præventionsmidler.''

Den seksuelle revolution

I Usbekistan findes der faktisk et bredt udvalg af præventionsmidler fra de internationale medicinalselskaber. Desuden gik disse selskaber allerede i 1995 sammen om et socialt orienteret markedsføringsprogram for præventionsmidler kaldet 'Røde Æble'.

Programmet oplærte farmaceuter og læger i moderne præventionsmetoder, kliniske arbejdsgange og måder at yde rådgivning på. De målrettede netop deres indsats i forhold til den talrige gruppe kvinder, der ikke har råd til at betale de traditionelt høje priser på præventionsmidler, som udbydes på det kommercielle marked. Som følge af deres indsats er antallet af aborter faldet i Usbekistan.

Men for virkelig at komme abortfænomenet til livs er det kvindernes livsform, der skal ændres. Pigerne skal, fra de er helt unge, lære at tænke på sig selv. Det problem kan ikke løses af lægevidenskaben, men kun af samfundet som helhed. Men oplysning om sundhed er et forsømt område i Usbekistan.

Så snart man i den offentlige debat nævner, at der er behov for at indføre seksualundervisning og oplysning om svangerskabsforebyggelse i skolerne, protesterer mange mennesker imod et sådant undervisningsprogram. De argumenterer med, at de unge i forvejen er seksuelt aktive, og hvis man indfører tidlig seksualundervisning, vil deres seksualliv begynde endnu tidligere.

Imens griber den seksuelle revolution om sig. Stadig oftere kan man opleve, at der ved skolepultene sidder gravide piger, mens læreren tripper rundt omkring dem og på tidligere tiders maner forklarer om blomster og bier.•

Nøgleord: Aborter, prævention, Usbekistan.

Billedtekster
Ung kvinde venter på at få foretaget en abort på sygehus i Usbekistan.Fattigdom er den mest udbredte årsag til abort. Til dette primitive rum bringes kvinderne efter abortindgrebet.Ældre kvinde med medaljer, som sovjetstaten belønnede kvinder i Usbekistan med, hvis de fødte fem eller flere børn.

Tema: Usbekistan

Ung stat med en gammel kultur                    

Bryllup med uskyldseksamen                   

Uvidenhed på bryllupsnatten                 

Abort hører til i en kvindes liv                

Tobakspenge trækker dyre renter                

Sygeplejersken nr. 12/1999

Landet mellem øst og vest             

Organsalg motiv til drab                

En demonstrativ afsked               

En levende fakkels historie