Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 1999 nr. 14, s. 59-61
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
LÆGGER OP TIL KLINISK TÆNKNING
Oluf Nielsen, Anni Springborg
Biokemi
2. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende
København: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1998
252 sider, 384 kroner
Lærebogen ligner i store træk førsteudgaven fra 1992, men er udbygget på visse områder. Den veksler mellem let forståelig tekst og indrammede områder med uddybning af formler og mere avanceret stof. Det er en udmærket måde at gå frem på, da den basale tekst i første omgang godt kan stå alene. Senere kan man gå tilbage og udvide sin forståelse. Den pædagogiske fremstilling, et godt stikordsregister og relevante henvisninger gør den velegnet til selvstudium.
Gentagelserne er tilsigtede og letter læsningen, da man ikke skal blade for meget frem og tilbage mellem henvisninger. Samtidig er der taget hensyn til, at stoffet skal kunne integreres med andre fag i sygeplejerskeuddannelsen. Kendskab til anatomi og fysiologi er en forudsætning, mens forkundskaber i kemi ikke er nødvendige. Set i det lys er bogen et godt supplement til pensum i anatomi og fysiologi, som forklares godt, samtidig med at kemien gøres mere relevant. Det lægger op til at tænke klinisk, læseren sættes i stand til at forbinde beslægtede fag.
Hvert kapitel indeholder således basal viden, detaljeret viden og et resumé. I de ældre kemibøger var kapitlerne ofte delt op i mere kemiske emner som opløselighed, fedtstoffer og kulhydrater. Her er stoffet bedre integreret med beslægtede fag, idet det er beskrevet inden for områder som cellen, proteiner, kulhydrater, leveren, blodet, respirationen. Emnerne læner sig mere op ad fysiologi end almen kemi, og der er således ikke medtaget grundstoffernes periodiske system, som sætter biokemien i relief i forhold til anden kemi. Biokemien relateres til kroppen, for eksempel til et område som leverens fysiologi.
Grafikken er forbedret i forhold til sidste udgave. Der er mange gode illustrationer, og bogen er velskrevet både strukturelt og indholdsmæssigt. Det mere avancerede stof er ikke fjernet langt fra det basale stof, så man må håbe, at læseren er nysgerrig og tilegner sig det lidt mere komplekse, da det i virkeligheden giver mere overblik over stoffet.
Forfatterne er to cand.scient.er med erfaring i at undervise sygeplejestuderende i biokemi.
Af Ingrid Egerod, cand.cur., forskningsmedarbejder, UCSF.
EFTERSPURGTE REDSKABER TIL SYGEPLEJE OG DOKUMENTATION
Undtagelsesvis er to anmeldere blevet bedt om at anmelde samme publikation, som beskriver sygeplejen til en gruppe patienter, sygeplejersker møder overalt i sundhedsvæsenet.
Lone Krogh Kjær, Lone Dall, Anne Vibeke Jørgensen
Sygepleje til patienter med hjerteinsufficiens
Klinisk dokumentation
København: Dansk Sygeplejeråd 1998
57 sider, 108 kroner
Forfatterne giver en systematisk og klar beskrivelse af årsager til hjerteinsufficiens og beskriver potentielle problemer hos patienterne. Samtlige problemer, der knytter sig til diagnosen hjerteinsufficiens, gennemgås udførligt og giver læseren et godt indblik i sygdomsforløbet, både på det fysiske og psykiske område. Endvidere inddrages det forebyggende og undervisende aspekt.
Opdelingen af emner og problemstillinger gør publikationen utrolig læsevenlig og samtidig anvendelig som opslagsbog. Som eksempel kan tages problemet 'ødematøse ben', hvor man på få sider får en systematisk beskrivelse af profylakse, hudpleje, vesikler, staseeksem, bullae, støttebind og differentialdiagnoser. Om kvalme og andre problemer findes tilsvarende afsnit.
Et plus er vægtningen af de plejemæssige tiltag med brugbare forslag og ideer, som er samlet og sat skematisk op i form af standardplejeplaner, der indgår som bilag.
Der er ingen tvivl om, at publikationen vil være meget anvendelig og kan sprede viden om, hvad det vil sige at have hjerteinsufficiens, hvordan vi kan hjælpe patienterne, hvordan vi kan forebygge, og hvordan vi kan undervise patienter, pårørende og kolleger.
Med standardplejeplanerne er vist en metode til at beskrive og dokumentere sygeplejen.
Hjerteinsufficiens er ikke kun en diagnose, der forekommer på hjertemedicinske afdelinger, den er i det hele taget hyppig blandt ældre patienter på kirurgiske og øvrige medicinske afdelinger. Publikationen er derfor også anbefalelsesværdig for sygeplejersker og studerende både i primær og sekundær sundhedstjeneste.
Af Hanne Melchiorsen, klinisk sygeplejevejleder på Hjertemedicinsk afdeling, Skejby Sygehus.
Så er det første forsøg på at beskrive den specielle pleje i forbindelse med et helt patientforløb ude i afdelingerne, og mange sygeplejersker har allerede taget publikationen til sig. Yderst aktuel og brugbar nu, hvor dokumentation er på dagsordenen de fleste steder, for her er en fremstilling af de daglige handlinger for og med patienten. Her er de redskaber, som sygeplejersker ofte efterspørger. Her fremgår det, hvorledes forskellige hjælpemidler til dokumentation i sygeplejen kan supplere hinanden.
Patienter med hjerteinsufficiens forsvinder ofte mellem mere 'interessante' eller strukturerede forløb. Som det også fremgår, er diagnosen uklar eller drukner i en indlæggelse af andre årsager. Man fornemmer, hvordan respekten for patienterne har været drivkraften i dette arbejde. Der bliver formodentlig flere og flere af disse patienter. Her kan sygeplejersker gøre et fornemt stykke arbejde ved en systematiseret indsats, som kan fremme livskvalitet og måske også nedsætte antallet af genindlæggelser.
Det fremgår, at mange års erfaring og et stort arbejde ligger bag bogen. Som det ofte er med bøger af denne slags, som beskriver et projekt, kan den være lidt kedelig at læse fra ende til anden især for sygeplejersker, som ikke har interesse i det kardiologiske speciale. Som inspiration og idégiver er den brugbar for alle, som er i gang med dokumentationsarbejde, på trods af nogle få mangler og uundgåelige gentagelser.
Vægten er lagt på beskrivelse af viden og erfaring, som ligger til grund for udarbejdelsen af dokumentationsredskaberne, hvilket er i bogens favør. I nogle tilfælde kunne det dog være ønskeligt med lidt mere beskrivelse af baggrunden for, at der er valgt til og fra i forhold til emner, fokus, forklaringer og litteratur. Jeg kunne for eksempel have ønsket mig et afsnit specielt om angst.
De kliniske plejeplaner er pudsigt bygget op. I mit hoved og i forhold til sygeplejeprocessen, som de fleste sygeplejersker er oplært i, kommer mål (her kaldt forventede resultater) før handlinger. Og så et lille hjertesuk: Hvis mål ikke er konkrete og målbare, kan man ikke bruge dem til at evaluere op mod.
Begrundelser eller rationale for den udførte sygepleje er godt beskrevet, om end ikke gennemført uddybet. Det kunne være rart, om det fremgik, hvorvidt der systematisk er søgt litteratur på emnerne og/eller patientforløbet. Med de kilder, der henvises til, er det næppe tilfældet.
Dansk Sygeplejeråd må endelig fremover støtte publikationer af denne art. Mange lignende projekter er i gang, nogle efter inspiration fra denne og tidligere publikationer. Måske skulle man stille nogle enkelte kvalitetskrav om for eksempel søgning af dokumenteret viden inden for emnet.
Patienter med hjerteinsufficiens er en gruppe, som har behov for speciel opmærksomhed, og hvis pleje sygeplejerskerne fra Århus Amtssygehus har valgt at kvalitetsudvikle. Tak for det! Bogen er bygget op om indsatsen for at give patienterne bedre handlemuligheder og dermed større kontrol i forhold til deres egen lidelse. Det er grundstenen i plejen af mange andre patientgrupper med en kronisk lidelse.
Af Jeanette Rasmussen, udviklingssygeplejerske på Hjertecentret i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Rigshospitalet.
DIAGNOSER BESKRIVER EN FORANDERLIG TILSTAND
Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen
De psykiatriske diagnoser
København: Psykiatrifondens Forlag 1998
115 sider, 120 kroner
Diagnosen er navnet på en lidelse, som viser sig ved en gruppe af karakteristiske symptomer, som man kan have i kortere eller længere tid, og som kan afhjælpes gennem behandling. Der er altså altid tale om en foranderlig tilstand, hvorved der gøres op med tidligere ikke særligt fjerne tiders tendens til at stemple patienter som for eksempel kronisk skizofrene.
Her foretages en systematisk gennemgang af de psykiatriske diagnoser med udgangspunkt i det internationale diagnosesystem ICD-10, som anvendes over det meste af verden. Det er kendetegnet ved at definere diagnoserne alene ud fra symptomer og forløb og ikke ud fra teoretiske forklaringsmodeller.
Samtlige diagnostiske hovedgrupper i psykiatrien gennemgås. Det drejer sig om organiske og misbrugsbetingede, psykiske lidelser, hvor de psykotiske symptomer er fremherskende, herunder skizofreni. Desuden affektive lidelser, nervøse og stress-relaterede tilstande, fysiologiske forstyrrelser, som medfører adfærdsændringer, eksempelvis anorexia nervosa. Personlighedsforstyrrelser tilhører en gruppe for sig, og de tre sidste hovedgrupper anvendes i børnepsykiatrien. Det drejer sig om blandt andet mental retardering og psykiske udviklingsforstyrrelser som autisme.
Foruden de psykiatriske diagnoser beskrives symptomer, hyppighed og behandlingsmuligheder. Nogle af diagnoserne er eksemplificeret med sygehistorier.
Bogen henvender sig til fagfolk og psykiatriinteresserede generelt. Den giver et bredt og overskueligt indblik i den psykiatriske verden og vil være en glimrende opslagsbog. Sproget er let at forstå, og de uundgåelige fagudtryk forklares i en ordliste. Sygeplejersker i psykiatrien kan finde en samlet beskrivelse af psykopatologien, på samme tid ganske udførligt og alligevel enkelt og overskueligt.
Psykiatrifonden har gjort det igen, kunne man fristes til at sige, idet bogen er endnu et bidrag i rækken af udgivelser, som tjener til at leve op til målsætningen om at udbrede kendskabet til psykiske lidelser, deres årsager og behandling.
Af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske, Distriktspsykiatrisk Center, Lyngby-Taarbæk og Søllerød.
GODT FUNDAMENT FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER
Marin Hansen, Birgitte Andersen, Jeanet Kragerup
Psykiatri - sygepleje og sygdomslære
København: Munksgaard 1998
296 sider, 298 kroner
Social- og sundhedsassistentelever har, mens uddannelsen har eksisteret, været henvist til faglitteratur tilegnet uddannelsessøgende på tværs af fag, og det har ikke altid været lige nemt for elever og praktikvejledere.
Denne lærebog er meget omfattende og medtager også psykiatriens historie og samfundets tilbud i dag til sindslidende inden for sygehus, distriktspsykiatri og socialpsykiatri. Herefter forklares de psykodynamiske grundprincipper og teorier inden for udviklingspsykologien, så eleven på et psykiatrisk afsnit får et udmærket fundament. Eleven indføres i grundlæggende psykiatrisk observation, hvor observationsparametrene er kontakt, bevidsthed og sansning, orientering, følelsesliv, psykomotorik, tænkning, ressourcer og interesser. Kontakt og socialt samvær, kommunikation, aktiviteter og miljø er gennemgående træk i beskrivelsen af sygeplejen. Sygeplejens grundprincipper til patienter med psykoser, angst, mani, depression, demens, misbrug og tvang er tydeligt og godt beskrevet, og samarbejdet med pårørende er flot fremhævet. Forfatterne formår at fastholde den grundlæggende sygepleje og de sammensatte omsorgsopgaver i relation til social- og sundhedsassistentelevens ansvars- og kompetenceområde. I beskrivelsen af komplekse sygeplejeopgaver, for eksempel til den delirøse patient, kunne social- og sundhedsassistentelevens ansvar og kompetence dog markeres noget bedre.
Til sidst beskrives sygdomslæren med gode årsagsforklaringer, så social- og sundhedsassistenteleven får en ganske nuanceret viden. Sygdomslæren tager afsæt i det psykiatriske diagnosesystem ICD-10.
Lærebogen er overskueligt og læsevenligt opbygget med et kort resume efter hvert kapitel. Alle latinske ord bliver forklaret på dansk første gang, det nævnes.
Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på afdeling M, Sct. Hans Hospital.