Sygeplejersken
Synspunkt: Fejlprioritering i ny struktur
Ny uddannelsesstruktur i Århus Amt forringer social- og sundhedsassistentelevens muligheder for at blive uddannet til en fleksibel og selvstændig arbejdskraft.
Sygeplejersken 1999 nr. 14, s. 23
Af:
Bo Kristian Nielsen, social- og sundhedsassistent
Århus Amt har netop besluttet at få en ny uddannelsesstruktur på sygehusene og øvrige institutioner. Ud over at forbedre vejledningen på det sygeplejemæssige område for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne med flere vil denne ordning medføre en ensidig vejledning af eleverne.
Det bevirker, at intentionerne om en bred kompetence bliver svære at efterleve for social- og sundhedsassistentuddannelsen. Ydermere vil social- og sundhedsassistenterne blive reduceret til en 'hjælper-gruppe' i forhold til sygeplejerskerne. Præcis på samme måde som flere af de hedengangne social- og sundhedsuddannelser var i de gode gamle dage! Et af argumenterne for at oprette de nye og fagligt bredere og mere selvstændige social- og sundhedsuddannelser var netop at aflive de ufleksible strukturer og arbejdsgange, som de tidligere uddannelsers kompetencer afstedkom.
Den nye struktur betyder, at sygeplejerskerne konsekvent bliver uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere for social- og sundhedsassistenteleverne på sygehusene. Den færdiguddannede social- og sundhedsassistent kan herefter få lov til at være praktisk vejleder under ansvar af den kliniske vejleder, den uddannelsesansvarlige og afdelingslederen. Alle tre er sygeplejerskeuddannede.
Alt dette ville selvfølgelig være udmærket, hvis social- og sundhedsassistentuddannelsen var en mini-sygeplejerske-uddannelse, som havde det samme indhold som sygeplejerskernes uddannelse, blot med færre timer og med kompetence i forhold til sundheds- og sygeplejen. Men sådan er det ikke.
Tokulturel uddannelse
Traditionelt er uddannelserne inden for social- og sundhedssektoren primært monokulturelle. Socialkulturen er repræsenteret af for eksempel pædagoger og socialrådgivere, og sundhedskulturen er repræsenteret af eksempelvis sygeplejersker og fysioterapeuter.
Social- og sundhedsassistenten er en nyskabelse ved netop at være tokulturelt uddannet. Undervisningstimerne er cirka ligeligt fordelt mellem de klassiske sundhedskulturelle fag og de klassiske socialkulturelle fag.
Social- og sundhedsassistenten er således både uddannet til aktivitets- og omsorgsområdet (socialkultur) samt til sundheds- og sygeplejeområdet (sundhedskultur).
Det betyder, at social- og sundhedsassistentuddannelsen indeholder fag, som ikke har samme høje prioritering i sygeplejerskeuddannelsen samt fag, som end ikke indgår i sygeplejerskeuddannelsen, for eksempel aktivitetsfaget.
Hermed ikke sagt at sygeplejersker ikke arbejder med tilgrænsende dele af aktivitetsfaget. Dette blev før social- og sundhedsassistentuddannelsens etablering hovedsageligt varetaget på sundhedssektoren via et samarbejde mellem beskæftigelsesvejledere og ergoterapeuter/fysioterapeuter samt i socialsektoren tillige af socialpædagoger.
Nu er den etårige beskæftigelsesvejlederuddannelse ophørt, og den toethalvtårige social- og sundhedsassistentuddannelse har arvet og nyfortolket aktivitetsfaget, som den kombinerer med blandt andet sygeplejefaget.
På nutidens sygehuse består den professionelle indsats for patienterne af mere end sygepleje. Set i et samfundsmæssigt perspektiv er det meget ønskværdigt, blandt andet fordi der derved spares ressourcer, og det samtidig er etisk forsvarlig pleje og behandling, der ydes.
Som et eksempel kan det nævnes, at ergoterapeuterne på Randers Centralsygehus bruger afledende aktiviteter til at forhindre, at urolige psykiatriske patienter fikseres.
Men også på de somatiske sygehuse arbejdes der effektivt med aktivitetsfaget i genoptræning af for eksempel patienter med lårbensbrud og vedligeholdelsestræning af ældre medicinske patienter, så de kan klare sig efter udskrivelsen. Det sker ofte i et tæt samarbejde mellem ergo- og fysioterapeuterne og plejepersonalet.
Fortjener anerkendelse
Præcis omkring dette samarbejde har social- og sundhedsassistenten en af sine forcer på grund af sin tokulturelle uddannelse og brede kompetence. Social- og sundhedsassistenten kan blandt andet med fordel bruges til at arbejde hen over midten og være samlende og opfølgende om indsatsen for patienterne på sygehusene.
Derfor er det umådeligt vigtigt, at social- og sundhedsassistenteleven bliver kvalificeret vejledt på sin brede kompetence under uddannelsen.
Sygeplejerskerne er eksperter, når det gælder sygeplejen, og den ny uddannelsesstruktur vil give et væsentligt løft på dette område for eleverne. Det fortjener anerkendelse.
En ælling, en and og en høne
Men Århus Amt bør grundigt overveje at afsætte en del af midlerne fra den ny uddannelsesstruktur til, at social- og sundhedsassistenteleverne også får klinisk vejledning af eksperter på den aktivitetsmæssige og socialfaglige del af deres uddannelse, mens de er i praktik i amtsligt regi.
Sidst, men ikke mindst, kunne man også bruge nogle af de afsatte midler til at skabe forudsætninger for og etablering af en klinisk vejlederuddannelse for social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det er trods alt social- og sundhedsassistenterne, som kender deres egen uddannelse bedst.
Med andre ord: På samme måde som en ælling ikke kan lære at blive en and af en høne, således kan heller ikke en social- og sundhedsassistentelev udelukkende bruge sygeplejerskerne som rollemodel.
Forfatteren er social- og sundhedsassistent, bostøttemedarbejder og tillidsrepræsentant for FOA-organiserede medarbejdere på Kragelund, Psykiatrien i Århus Amt.