Tobakspenge trækker dyre renter

Siden Usbekistan for snart otte år siden blev selvstændigt, er det blevet en lækkerbisken for store udenlandske investorer. De bliver tiltrukket af et stort marked, en stabil politisk situation, en relativt stabil økonomi, meget rige naturressourcer og en geografisk placering som knudepunkt mellem øst og vest.

De fleste investorer har været velkomne i Usbekistan, der så smertefrit som muligt skal overvinde tabet af den tætte økonomiske tilknytning til Rusland. Frem til 1997 har den usbekiske økonomi tiltrukket investeringer i et omfang af 2,6 milliarder US-dollars.

Cigaretproducenterne var i fortroppen af investorer, der væltede ind over Usbekistan. Den aktive kamp mod rygning i USA og Vesteuropa har fået mange tobaksproducenter til at søge nye markeder. Og Usbekistan er blevet en af de vigtigste brohoveder for tobaksproduktion i Centralasien.

Det multinationale tobakskompagni British American Tobacco er i dag størst i Usbekistan. Siden sin indtræden på det usbekiske marked i 1994 har British American Tobacco investeret mere end 300 millioner US-dollars i den usbekiske økonomi, heraf 232 millioner i tobaksindustrien.

Første skridt på vejen til den usbekiske forbrugers hjerte tog tobaksproducenterne med ombygningen af en gammel tobaksfabrik i Usbekistans hovedstad, Tasjkent. Denne fabriks projekterede kapacitet er nu opnormeret til syv milliarder cigaretter om året.

I 1997 byggede British American Tobacco en ny tobaksfabrik i en af verdens ældste byer, Samarkand. Tobaksproducenterne har investeret mere end 100 millioner US-dollars i byggeriet af denne fabrik. Hen mod slutningen af 1998 planlagde tobaksproducenterne at være oppe på 10 milliarder cigaretter om året.

Tobaksfabrikken oplyser, at produktionen kan forøges til 25 milliarder cigaretter om året. Desuden udnyttes produktionsarealerne på nuværende tidspunkt kun 50 procent.

Ryg gode cigaretter

British American Tobacco har også sat stort ind på at skabe en råstofbasis i Usbekistan. Det har renoveret en fermenteringsfabrik i byen Urgut, og firmaet har fået de lokale landmænd til at dyrke tobak. I løbet af 1998 har British American Tobacco opkøbt 10 tons tobaksblade. Fabrikkens behov udgør kun halvdelen af denne mængde, resten har firmaet solgt på eksportmarkedet.

Ifølge Poul Halderman, firmaets kommercielle direktør, kontrollerer British American Tobacco på nuværende tidspunkt 92 procent af produktionen og 50 procent af markedssalget af tobak i Usbekistan.

Disse fakta vidner om, hvor planlagt tobaksmagnaterne erobrer et nyt og uden tvivl perspektivrigt marked. Tobak har altid været forbundet med store penge. Men afgørende for tobaksproducenternes store resultater har været regeringens støtte.

Usbekistans premierminister, Utkir Sultanov, sagde til journalisterne ved pressekonferencen, der blev holdt i anledning af åbningen af cigaretfabrikken i Samarkand: ''Vi giver British American Tobacco grønt lys som vor seriøse udenlandske investor. Dette er sammenfaldende med vore moralske principper og bygger på ønsket om at påføre det menneskelige helbred så lidt skade som muligt. Hvis man endelig ryger, bør man ryge gode cigaretter med kvalitetsgaranti og beskyttelsesniveau.''

Tobaksfirmaets indtog hjælper til med at udvikle infrastrukturen i regionerne og forøger beskæftigelsen.

''Siden cigaretfabrikken åbnede i Samarkand, har byen fået yderligere 700 arbejdspladser. Alene forbrugsafgifterne udgør, ud af den samlede mængde skatter og afgifter, som firmaet British American Tobacco betaler til statens budget, 46,6 millioner US-dollars. Halvdelen af denne sum tilfalder det lokale budget og kan bruges til dækning af byens behov,'' fortæller Samarkands borgmester, Aziz Nasyrov.

I de landsbyer, hvor der er landmænd, der dyrker tobak, er der bygget nye huse, vejene er reparerede, og der er installeret vejbelysning. Mange af de kulturelle og sportslige arrangementer, der afholdes i Samarkand,

Side 40

finansieres også af British American Tobacco.

Tobaksmagnaterne strør om sig med 'almisser' til udvikling af sport, kultur og videnskab. Både for at vinde regeringens tillid, men også for at vinde respekt hos de almindelige borgere ­ de mulige forbrugere.

I 1997 havde tobaksfirmaet fra Bristish Museum i London erhvervet et yderst sjældent håndskrift udført i 1451 i Samarkand. Det blev foræret til byens museum ved en overrækkelsesceremoni med stor pomp og pragt og en massiv reklamedækning.

Men staten, der har fået øjeblikkets fordel af tobaksinvesteringerne, risikerer til sidst at blive taberen.

Lederen af WHOs repræsentation i Usbekistan, Roufat Yansoupov, sagde til BBCs journalist i et interview:

''Tobaksselskabernes investeringer i den usbekiske økonomi kan man sammenligne med den Trojanske Hest. Samtidig med at Usbekistan har fået 300 millioner dollars ind i landet, har den fået 300 problemer på halsen.''

Det drejer sig om de helbredsmæssige følger af tobakken.

Ifølge statistik fra WHO røg 50 procent af mændene og 10 procent af kvinderne, eller 30 procent af den voksne befolkning, i midten af 1990'erne. Nu er dette tal steget (tabel 1).

Foreløbig er det primært bybefolkningen i Usbekistan, der har fået smag for cigaretterne. Landboerne foretrækker frem for cigaretter med 'beskyttelsesniveau' at bruge nasvaj ­ en slags skråtobak, som man tygger på. Landboerne dyrker selv nasvaj, som kan købes på enhver basar. Nasvaj anses faktisk for at være mere farlig for helbredet end cigaretter, idet brugen giver stor risiko for udvikling af læbekræft.

Unge er målgruppen

Den gruppe forbrugere, som tobaksproducenterne mest ønsker at få fat i, er de unge. Og i Usbekistan udgør de unge mere end 50 procent af den samlede befolkning. Derfor har alle kræfter og reklamer været rettet mod denne befolkningsgruppe, og i dag er det sådan, at blandt unge associeres rygning med seksuel

Side 41

tiltrækningskraft, romantik, vestens glans og et voksent liv.

I 1990 skrev tobaksfirmaet Phillip Morris i sin årsberetning:

''Hvis man ser på Østeuropa og SNG-landene under et, så finder man her det andet store marked for cigaretter i verden. I hele regionen kender forbrugerne allerede og ønsker Marlboro, og vore andre internationale mærker har et betydeligt potentiale. Vi planlægger en aggressiv ekspansion i denne del af verden.''

I beretningen fra WHO, Regional Office for Europe, kan man læse:

''I løbet af de sidste ti år er verdensforbruget af cigaretter uændret, mere end 1.600 cigaretter per voksen per år. Der er blot sket en omfordeling i forbruget: i de højt udviklede lande falder antallet af rygere, i udviklingslandene stiger det.''

Allerede i dag er 48 procent af alle dødstilfælde i Usbekistan forbundet med hjerte-karsygdomme. Stigningen i dødsfald, der skyldes hjerte-karsygdomme, er direkte proportionel med stigningen i tobaksforbruget. Ifølge Usbekistans sundhedsministeriums statistik var hjerte-karsygdomme årsag til 40 procent af dødsfaldene i 1993. Forbruget af cigaretter per indbygger var det år på 780. I 1996 skyldtes 48 procent af dødstilfældene hjerte-karsygdomme, og forbruget af cigaretter per indbygger er nået op på 1.080.

''Inden for det usbekiske sundhedsområde stiger udgifterne snart til undersøgelse og behandling af syge, der er blevet syge som følge af rygning. Desuden vil den totale arbejdsproduktivitet falde som et resultat af det øgede tobaksforbrug. Rygere har flere sygedage. Livskvaliteten vil falde. Levealderen vil falde,'' siger Tahir Karimov, Usbekistans sundhedsministeriums koordinator af kampen mod rygning.

WHO skriver i udgivelsen 'Befolkningens sundhed i Europa 1997':

Side 42

''I SNG-landene vil 20 procent af alle mænd, der nu er 35 år, dø af sygdomme forbundet med rygning, inden de bliver 69 år. Dette parameter er dobbelt så højt som det tilsvarende for mænd i Vesteuropa. Hvis der ikke sker en ændring i den nuværende tendens, kan man forvente, at år 2020 vil der dø flere af tobaksforbrug end af nogen anden grund.''

Kamp mod tobakken

Der er opstået en tvetydig situation i Usbekistan. På den ene side erkender sundhedsministeriet nødvendigheden af at føre en aktiv antitobakspolitik. På den anden side er det i praksis tvunget til at ty til billige og forældede løsninger. Mange af de gamle plakater om rygningens farer, der hænger på hospitaler og poliklinikker (lægehuse), har hængt der siden sovjettiden.

Et stort problem er statens splittede interesser. En af de ledende personer i sundhedsministeriet, der beder om ikke at få sit navn nævnt, siger:

''På mit arbejdsbord ligger mange interessante forslag og projekter til antitobakskampagner. Men jeg skynder mig ikke med at fremkomme med et sådant initiativ på højt niveau af én grund. Tobak er store penge. Investe-ringer ­ det er jo det, vor økonomi har brug for nu. Når regeringen giver tobaksproducenterne grønt lys og aktivt udvikler tobaksindustrien i landet, så er det, fordi nogen har brug for det.''

Verdensbanken er, ud fra en cost-benefitanalyse, kommet til den konklusion, at af alle eksisterende foranstaltninger til bevarelse og forbedring af sundhedstilstanden er den mest effektive forebyggelse af rygning.

Således koster forebyggelse af rygning i udviklingslande, hvor bruttonationalproduktet per indbygger er cirka 2.000 US-dollars, cirka 20­40 dollars, for hver gang et liv forlænges med et år. Samtidig kræver behandling af lungekræft 18.000 dollars, for hver gang et liv forlænges medet år. (Fra materiale udgivet af WHO, Regional Office for Europe.)

På et tidspunkt vil de 300 millioner dollars investeret i tobakken forekomme det usbekiske sundhedsministerium at være håndører i sammenligning med udgifterne til helbredelse af lidelser forbundet med rygning.

Men foreløbig befinder de multinationale tobakskompagnier sig i en mere privilegeret situation. Til forskel fra sundhedssektoren har de enorme midler, og de holder sig ikke tilbage for at sprede tobaksbudskabet i det usbekiske samfund.

I 1997 opstod der i Usbekistan et let anstrøg af en antitobaksholdning. Man indførte begrænsninger på reklame for cigaretter i massemedierne. Nu må der kun reklameres for tobak på fjernsynet efter klokken 22. Enhver reklamemeddelelse skal indeholde en påmindelse om rygningens skadelige virkning.

Men kort efter dukkede der reklameskilte og store reklameskærme for tobak op overalt. Tobaksproducenterne begyndte at uddele gratis reklamecigaretter på byens gader. Firmaet Phillip Morris arrangerede i Tasjkent regelmæssige diskoteksshow for unge med deltagelse af popstjerner, hvor adgangsbilletten var en pakke Marlboro. Der kom hver gang flere tusinde.

Mange populære aviser annoncerede tobakslotterier, og vinderne modtog dyre gaver. Tobaksindustrien mobiliserede sine tilhængere, og dem er der ikke helt få af blandt indehavere af restauranter, barer og natklubber, blandt alkoholproducenter og inden for handel og showbusiness. Endog visse journalister 'var til fals'. I aviserne begyndte der at komme klart bestillingsarbejde frem, der forsvarede tobaksproducenternes interesser på reklamemarkedet. For eksempel offentliggjorde den usbekiske ugeavis 'BVV' artiklen ''Man skal helst ikke ryge. Men det er bedst at ryge kvalitetscigaretter.''

I april 1998 besluttede bystyret i Usbekistans hovedstad at forbyde reklameskilte, der reklamerede for tobak, i alle Tasjkents gader. Som svar på dette tilbød British American Tobacco at sponsorere en aktion for at stimulere forbrugerne til kun at købe cigaretter med banderole. Resultatet var, at et sæt reklameskilte blev skiftet ud med et andet sæt. På de nye så man en pakke af British American Tobaccos cigaretter (med banderole) med følgende tekst: ''Lad os sammen arbejde for en overholdelse af loven.'' 

Kilde: WHO: Den europæiske befolkningssundhed 1997 

Nøgleord: Rygning, tobak, Usbekistan.

Billedtekster
Denne store reklame har fulgt det lovbefalede krav om, at der skal advares mod rygning. Men teksten står diskret for neden, skrevet på usbekisk, som kun få forstår, da russisk er det officielle skriftssprog.Tobaksfirmaernes markedsføring af cigaretter er aggressiv. Billedet viser, hvor meget reklamen for Malboro fylder i dette indkøbscenter.Reklameskilte for cigaretter fylder godt i gadebilledet. I lande som Usbekistan forsøger tobaksfirmaer at vinde den afsætning, de har tabt i Vesten.De multinationale tobaksfirmaer har investeret 300 millioner dollars i Usbekistan, hvor stigningen i dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdomme er proportional med væksten i tobaksforbruget.Rygning er blevet et enormt sundhedsproblem i lande som Usbekistan. Forbruget af cigaretter er nået op på 1.080 per indbygger om året.