Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Uvidenhed på bryllupsnatten

I mange usbekiske skoler er seksualundervisningen ikke kommet videre end til historien om blomsterne og bierne. Den udbredte seksuelle uvidenhed blandt unge kan give store problemer, når bryllupsnatten helst skal fuldbyrdes med et blodplettet lagen.

Sygeplejersken 1999 nr. 14, s. 34-35

Af:

Dina Yafasova, journalist

Det var ingen overraskelse for forældrene, da den 17-årige pige Mukhabbat fik besøg af ægteskabsformidlere. Datteren var netop blevet færdig med skolen og var efter de landlige traditioner giftemoden. Pigen selv var også glad. Mukhabbat kunne godt lide den unge mand, der havde sendt sine ægteskabsformidlere. Ganske vist havde hun kun set ham et par gange i den lokale butik.

''Han er pæn, kommer fra en respektabel familie og har en uddannelse, altså kan han forsørge sin familie. Hvad resten angår, så vænner man sig til det,'' havde Mukhabbats mors sagt.

Brylluppet blev man hurtigt enig om. Mukhabbat var ikke urolig for at leve op til kravet om at være jomfru. Bobur skulle blive den første og eneste mand i hendes liv.

Bryllupsdagen oprinder. Alt har man forberedt. Veninderne tryller med Mukhabbats ydre. Alt fra frisure og makeup til bryllupskjole skal understrege brudens skønhed og jomfruelighed. Ved middagstid ankommer brudgommen og hans venner for at hente bruden, og ceremonien begynder.

Da hun vågnede morgenen efter brylluppet, gik Mukhabbat stille, for ikke at vække sin mand, ud i badeværelset. Da hun kom tilbage nogle minutter senere, fandt hun sin svigermor i soveværelset. Hun holdt lagenet i hånden og hviskede: ''Magen til slyngeltøs. Alle de penge vi har brugt på brylluppet, og så viser hun sig at være en tøjte. Men som hun forstod at spille engel, hendes øjne lyste ligefrem af uskyld . . .''

Den unge ægtemand kiggede på det hvide lagen uden spor af blod og gik tavs udenfor. Længe gik han ophidset rundt og røg, og da han kom tilbage, sagde han: ''Saml dine ting sammen og forsvind. Tag hen til den første, du var sammen med. Jeg har ikke brug for en utugtig kvinde.''

''Jeg forstår det ikke,'' græd Mukhabbat, ''jeg er sikker på, at jeg var jomfru!'' Hun græd og mistede selvbeherskelsen af skam, bekymring og den sorg, der pludselig var overgået hende. Hun svor hele tiden på, at hun først havde mistet sin uskyld samme nat. Ingen troede hende.

Bryllupslejets lagen strålede forræderisk i sin hvidhed. Fraværet af blod betød, at den unge hustru var dumpet til sin uskyldseksamen.

Hele dagen blev Mukhabbat i værelset uden at turde løfte blikket og uden at spise eller drikke. Hun græd bare i et væk. Om aftenen fandt man hende i hendes og mandens seng, bevidstløs og liggende i en blodpøl. Pigen havde snittet sig i håndleddene.

Kontaktcenteret

Lægerne reddede Mukhabbats liv. Men efter den skam og nedværdigelse, pigen havde været igennem, var det svært for hende at vende tilbage til en normal tilværelse. Efter at Mukhabbat blev udskrevet fra hospitalet, tog svigermoren hende med til en gynækolog. Lægen bekræftede, at pigen var jomfru selv efter bryllupsnatten, og indkaldte manden til en samtale. Resultatet var, at Mukhabbat vendte tilbage til sin familie.

En læge i Samarkand, Bibisora Oripova, der arbejder frivilligt på kontaktcentret Sabr (Tålmodighed) fortæller om et andet lignende tilfælde fra sin praksis.

Fra den 18-årige Asisa var der heller ingen blodpletter på lagenet efter den første bryllupsnat. Asisa svor på, at hun var jomfru, men ingen troede på hende. Efter fire måneder opsøgte Asisa en gynækolog. Svigermoren tog med. Lægen undersøgte pigen og opdagede en ubeskadiget jomfruhinde (efter fire måneders ægteskabeligt samliv), samt at pigen var gravid i tredje måned. Lykkelige vendte kvinderne hjem.

Så måtte manden også til læge. Og minsandten om ikke man konstaterede, at han led af en erektionsforstyrrelse. Det burde have glædet ham. Hans kones ærbarhed var blevet bekræftet. Men for ham, der intet kendte til seksualoplysning, kunne hans diagnose kun betyde en ting: han var syg og kunne ikke få børn, og altså måtte konen være blevet gravid med en anden. Han vendte hjem med det faste forsæt at smide den 'utro' kone på porten. Først da barnet blev født, lykkedes det lægerne at overbevise ham om, at han faktisk var faren.

I de ovenfor omtalte tilfælde blev hovedpersonerne ofre for deres egen seksuelle uvidenhed. De havde kort sagt travlt med at lede efter blodpletter der, hvor der ingen blodpletter behøvede være.

Mændene blev skuffede, når deres elskede under det første samleje ikke blot ingen smerte følte, men heller ikke blødte det mindste. Med andre ord var mændene overbevist om, at deres koner havde 'snydt' dem. Problemet var ikke kun, at konen pludselig viste sig ikke at være jomfru, men

Side 35

også at hun havde løjet, at hun ikke havde turdet fortælle sin kommende ægtemand 'hele sandheden'. Det førte straks til uoverensstemmelser i familien, der var så meget mere ubehagelige, fordi kvinden følte sig uretfærdigt krænket af de grove beskyldninger.

Sagen er, at en pige godt kan være jomfru, selvom det ikke bløder ved første samleje. Jomfruhinden kan være gået i stykker, selvom pigen ikke har været i seng med nogen, og jomfruhinden kan også være så elastisk, at den slet ikke går i stykker på bryllupsnatten. Hvis unge mennesker vidste sådanne ting, før de blev gift, kunne mange problemer undgås. Men at mere end halvdelen af de nygifte i Usbekistan er seksuelt uvidende, er et sørgeligt levn fra sovjettiden. Mange emner inden for seksualoplysning var dengang forbudte. Selv skolelærere veg uden om at forklare kildne spørgsmål i biologi- og anatomitimerne.

Da jeg i slutningen af 1980'erne gik i niende klasse på en meget moderne byskole, skulle vi engang i anatomi- og fysiologitimen gennemgå de mandlige og kvindelige kønsorganer. Uden mindste forsøg på at kommentere emnet sagde læreren: ''De organer, som befinder sig under bæltestedet, kan I læse om som selvstændigt hjemmearbejde.''

De fleste elever fandt et påskud for ikke at komme til den næste time. Alle var bange for at blive kaldt op til tavlen og skulle fortælle om det 'uanstændige' emne til klassens latter. Men det var der ingen grund til, for læreren sprang emnet over og begyndte i stedet timen med at gennemgå teksten til næste gang.

Uddannelsessystemets berøringsangst med hensyn til seksualoplysning har haft sine negative følger. De fleste skammer sig over at diskutere seksuelle problemer åbent eller gå til specialister efter hjælp. Det er tydeligvis ikke populært at blive sexolog eller som læge at specialisere sig i kønssygdomme. Det usbekiske sundhedsministerium oplyser, at der i et land med 23,5 millioner indbyggere per 1. januar 1999 kun fandtes tolv speciallæger i kønssygdomme, heraf kun en på højeste kvalifikationstrin.

Går i frø

Dr.med. Rano Salokhutdinova pensioneret fra lærestolen for menneskets anatomi på Samarkands Medicinske Institut siger: ''Generthed og hæmninger på seksualopdragelsens område har ført til, at de fleste usbekiske kvinder og piger ikke kender sig selv og deres egen krop og intet kendskab har til, hvordan forplantningssystemet udvikler og ændrer sig med årene. Som i middelalderen bliver de usbekiske piger fortsat gift i 15-17 års alderen. Det er oven i købet noget, forældrene selv presser på for. Usbekere tror fejlagtigt, at en ugift pige over 20 'går i frø'. Det fører til tidlige graviditeter og fødsler.''

Da Rano Salokhutdinova gik på pension, oprettede hun foreningen Kvinder og Sundhed i Samarkand for at afhjælpe situationen. Hver dag tager hun rundt på Samarkands skoler og gennemfører timer i dialogform med pigerne. Det er ikke kun kvindens fysiologi, anatomi og svangerskabsforebyggelse hun fortæller om. De problemer og den frygt, der er forbundet med bryllupsnatten, bliver også forklaret og diskuteret.

''Da jeg først begyndte at tale med pigerne,'' fortæller Salokhutdinova, ''sad de med hovedet sænket uden at løfte blikket eller stille spørgsmål. Der gik lang tid, før pigerne overvandt deres skam og begyndte at spørge. Men nu kommer de med så mange spørgsmål, at der nogle gange ikke er tid til at besvare dem i timen. Det viser sig, at mange 14-15-års piger ikke engang ved ordentlig besked om den første menstruation og er for generte til at spørge deres mødre. Mødrene skammer sig også tit over at tale om den slags. De tænker naivt, at når tiden kommer, vil naturen selv vejlede deres døtre.''

Det, som Rano Salokhutdinova udretter i Samarkand, kan siges at være revolutionerende på de breddegrader. Men den frivillige forening i Samarkand kan ikke på egen hånd ændre et helt folkeslags mentalitet, der er blevet til gennem århundreder. Desuden har Dr. Salokhutdinova og hendes kolleger valgt at koncentrere sig om kvinderne. Mændene står foreløbig udenfor.

Chefpsykolog ved Kontaktcentret Sabr i Samarkand Ermat Iskandarov fortæller: ''Vores kontaktcenter bliver tit ringet op af unge mænd, der står og skal giftes. Deres største problem er uvidenhed om seksualitet, usikkerhed og mindreværdsfølelse. De fleste, der ringer, er raske både fysisk og psykisk. Men deres problem er, at de er seksuelt inkompetente, at de mangler ikke blot det praktiske, men også det teoretiske kendskab til sex. Vi har ingen gode populærvidenskabelige værker, i skolen hører man heller ikke noget, og den gældende mentalitet tillader ikke forældre at diskutere seksualopdragelse med deres børn.

Oplysninger om deres egen fysiologi og deres eget seksualliv må de unge oftest hente fra upålidelige kilder, fra kammeraters vittigheder og spydige bemærkninger. Resultatet er manglende seksuel harmoni, neuroser og ulykkelige ægteskaber. Eller det der er værre. Jeg har været ude for enkelte tragiske tilfælde, hvor unge mænd på 20-25 år begik selvmord nogle dage før brylluppet. Årsagen var manglende kendskab til seksuallivet og ledsagende frygt, usikkerhed og mindreværdsfølelse.''

Nøgleord: Gynækologi, seksualundervisning, Usbekistan.

Tema: Usbekistan

Ung stat med en gammel kultur                    

Bryllup med uskyldseksamen                   

Uvidenhed på bryllupsnatten                 

Abort hører til i en kvindes liv                

Tobakspenge trækker dyre renter                

Sygeplejersken nr. 12/1999

Landet mellem øst og vest             

Organsalg motiv til drab                

En demonstrativ afsked               

En levende fakkels historie