Sygeplejersken
Faglig kommentar: Landfødsler og vandfødsler
En hygiejnesygeplejerske bliver mødt med respekt og en vis frygt af sygeplejersker, akkurat som tante Sofie i Kardemomme By. Deltagelse i et årsmøde afslører, at hygiejnesygeplejersker ikke er farlige, men faglige.
Sygeplejersken 1999 nr. 25, s. 29
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Når hygiejnesygeplejersken fra Viborg fortæller om udredningen af tolv tilfælde af barselsfeber, kan Agatha Christie og Anders Bodelsen godt gå hjem og lægge sig. Historien om infektionerne bygges op med delkonklusioner, pauser og nye spændende vinkler.
Et kort historisk tilbageblik med Semmelweis i fokus er strategisk anbragt midt i oplægget. Konklusionen på det hele er ikke mindre opløftende. Smittekilden bliver sporet, og fremtidige infektioner bliver forsøgt forebygget gennem en særlig indsats.
Med beundringsværdigt greb om mediet ledsages den mundtlige beretning af overheads, som ikke skal fortælle historien, men blot underbygge den.
Som en sidegevinst dukker et nyt forskningsområde op. Ingen ved nemlig, hvor mange kvinder der behandles for infektioner hos egen læge efter fødslen, infektioner, som godt kan være opstået på hospitalet. Et bedre samarbejde mellem egen læge og fødested kunne være med til at kortlægge, hvor mange mødre der går hjem med både et barn og en infektion.
Af med klokken
På hygiejnesygeplejerskernes årsmøde var temaet forebyggelse af infektioner i føde-barselsafdelinger og neonatale afdelinger. Temaet blev belyst af danske hygiejnesygeplejersker, en jordemoder, en overlæge og to norske hygiejnesygeplejersker.
Ud over det faglige er det norske sprog velegnet til at fastholde opmærksomheden. Man skal for eksempel anvende patientbundet stellekappe, hvis patienten har en infektion, og man skal tage sin klokke af. Det sidste er noget, danske sygeplejersker bestandigt forsynder sig imod.
Danske babyer kan alt efter amtsligt tilhørsforhold komme til verden på land eller i vand. Sundhedsstyrelsen har udgivet anbefalinger for fødsler i vand i maj 1997, men i nogle amter synes man ikke, emnet er belyst grundigt nok, så fødende kvinder kan nok få lov at nedsænke deres legeme i vand i en periode, men barnet fødes af samme årsag på land.
De uafklarede spørgsmål drejer sig om, hvorvidt der kan ske krydsinfektioner mellem fødende, og om, hvad afløbet på et fødebadekar indeholder af bakterier.
I Roskilde Amt er en undersøgelse af 100 land- og 100 vandfødsler på vej, muligvis kan den give et fingerpeg om risikoen eller manglen på samme ved at lade slægt følge slægters gang under vand.
Ordenssans og forståelse
Danske og norske præmature lever livet i kuvøse under forskellige vilkår. I Norge får de små vasket deres kuvøsetæppe ved 85 grader, i Danmark er 40 grader nok.
Hvis mor har malket ammemælk ud til den lille, må mælken stå i køleskab i seks timer i Hvidovre, inden den fryses ned, i Bergen må morsmelk stå to døgn i køleskabet, inden den skal en tur i fryseren.
Og lammeskindene, som lægges under det lille barn, hvor snavsede og farlige er de egentlig? Hvordan kan man bedst rengøre dem, og hvem skal have ejerskabet til skindet?
Skal man bruge handsker, når man skifter en nyfødt baby?
Der blev stillet mange spørgsmål på årsmødet, og mange områder viste sig at blive håndteret vidt forskelligt. Det kan ikke overraske, for der findes ikke undersøgelser, der belyser tingene.
Men vigtigt er det, at de sygeplejersker, der er på arbejde, har ordenssans og forståelse for de hygiejniske principper, fastslog en norsk hygiejnesygeplejerske.
Konklusionen må være, at der er masser at tage fat på. Røverne lærte et og andet af tante Sofie, og sygeplejersker kan også lære et og andet af hygiejnesygeplejerskerne. Også uden frygt og bæven. Tag dem med på råd.