Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra Stankovac til Randers

De kosovo-albanske flygtninge er psykisk meget traumatiserede og lider i høj grad af posttraumatisk stresssyndrom. De er endnu i en fase, som er præget af lettelse over at have reddet livet, at være blevet modtaget med venlighed og være sluppet for skyderi.

Sygeplejersken 1999 nr. 25, s. 12-15

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Asylcenter Randers i den nedlagte Randers Kasernes bygninger er for tiden modtagecenter for flygtninge fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Baggrunden herfor er Kosovo-nødloven, som blev vedtaget af Folketinget i foråret 1999.

Asylansøgere, som opnår opholdstilladelse efter denne lov, får af Udlændingestyrelsen dækket udgifter til underhold, transport til Danmark og sundhedsydelser. Indtil videre har Danmark givet de Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) tilsagn om at modtage 3000 asylansøgere fra Kosovo.

Flygtningene vil efterhånden blive fordelt til flygtningecentre over hele landet, som drives af Dansk Røde Kors, men først efter fem-ti dages ophold i modtagecentret. Her behandler Udlændingestyrelsen asylansøgningerne, opretter sag, giver midlertidig opholdstilladelse og sørger for et erstatningspersonnummer. Centermedarbejderne i Dansk Røde Kors tager sig af indkvartering, fører en helbredssamtale med hver flygtning, visiterer om nødvendigt til læge, psykolog, tandlæge med videre og tilbyder forskellige sociale aktiviteter, inden flygtningene rejser til et mere permanent center.

Danmark modtager kun personer, der er flygtet til Makedonien, og indtil videre er alle flygtninge kommet fra Stankovac I-lejren, som ligger få kilometer nord for Skopje i Makedonien.

I Stankovac I-lejren sidder en delegation fra Udlændingestyrelsen, som sammen med en Røde Kors medarbejder, en sygeplejerske, interviewer alle flygtninge, der ønsker at komme til Danmark. Familier med gamle, syge og børn prioriteres, og man lægger desuden vægt på, at familier rejser sammen, og at familien i forvejen har en eller anden form for tilknytning til Danmark. Ingen kommer til Danmark mod deres vilje. 40-50 procent af flygtningene, der kommer til Danmark, er børn.

Udlændingestyrelsens delegat og Røde Kors sygeplejersken giver besked til det danske konsulat i Makedonien, som faxer en navneliste direkte til modtagecentret. Listen rummer hver gang omkring 170 navne, det vil sige så mange, der er plads til på flyveren. Navne og fødselsdata er ordnet efter familietilhørsforhold. Navnelisten stemmer ikke altid overens med, hvem der rent faktisk ankommer til Danmark med flyveren. I Makedonien orienteres de udpegede flygtninge om flyafgang via opslag i lejren, men af forskellige grunde kan alle ikke møde op til afgangen, der som regel ligger inden for 24 timer. Flyene fyldes så op med andre flygtninge, der står stand-by.

Inden flyafgang gennemgår passagererne et lægecheck vedChief Medical Officer fra International Organization for Migration (IOM), hvis bemærkninger faxes til sygeplejerskerne i modtagecentret. Ud for enkelte navne kan være markeret 'red' eller 'yellow'. 'Red' angiver, at personen trænger til akut lægebehandling efter ankomst til Danmark. 'Yellow' angiver, at personen har et helbredsproblem, man skal være opmærksom på.

170 flygtninge ad gangen

Den 26. maj, da Sygeplejersken besøgte modtagecentret, ventede man 170 flygtninge samme aften. Seks af disse var markeret med 'red', 25 med 'yellow', og en kortfattet diagnose var skrevet på listen. De resterende kunne man så betragte som 'green', det vil sige uden særlige helbredsproblemer. Med aftenens fly ville der blandt andet komme en kvinde med en reaktiv psykose, en kvinde i syvende måned, et handicappet par, en enlig mor og en 14 årig dreng, som havde set sin bror blive myrdet.

I flyveren får flygtningene udleveret et tæt beskrevet foldet A4-ark med de mest nødvendige oplysninger. Overskriften er: 'Beskyttelse i Danmark'. Her orienterer

Side 13

Bilede

Side 14

Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors om den midlertidige opholdstilladelse, hvem der behandler deres sag i Danmark, om indkvarteringsforhold, registrering med fotografering og fingeraftryk, myndigheder i Danmark, Røde Kors medarbejdernes tavshedspligt, skoleundervisning, børnehave, aktivitetsmuligheder og undervisning for voksne, arbejdspladspraktik, kost- og lommepenge og dansk prisniveau. Mulighederne for tilbagevenden til Kosovo, eftersøgning af familiemedlemmer gennem Røde Kors og familiesammenføring nævnes også. Flygtningene forberedes også på normale reaktioner på traumatiserende oplevelser og orienteres om den forestående helbredssamtale med en sygeplejerske og mulighed for gratis undersøgelse og behandling i det danske sundhedsvæsen.

Tre gange om ugen lander flyveren i Tirstrup med cirka 170 flygtninge, som straks køres til Randers, hvor de modtages med varm gullashsuppe, måske det første varme måltid i adskillige uger. Familien får udleveret nøgler og følges til deres værelse af en Røde Kors-medarbejder og en tolk. Der er to former for indkvartering. De gamle belægningsstuer kan rumme en stor familie, og to familier deler toilet og brusebad, som ligger mellem belægningsstuerne. I en anden bygning er mindre værelser med eget bad og toilet indrettet til fire personer. Der uddeles også telefonkort, så flygtningene kan komme i kontakt med familie og bekendte i Danmark. Mange kommer uden ordentligt tøj på og må have udleveret tøj. De fleste mænd går derfor rundt i næsten ens, nye kondisko.

Børn får nye familier

Flygtningene indkvarteres familievis, og de få enlige hører som regel til i en storfamilie, de kan bo sammen med. De store familiestuer er søgt indrettet så indbydende som muligt med lave enkelt- og dobbelsenge, kulørte gardiner og puder, bord og et par stole. Beboerne har nøgle til værelset og er selv ansvarlige for orden og rengøring. Al mad serveres i kantinen, hvor man spiser i hold. Det er ikke tilladt at tage mad med på værelserne af hygiejniske hensyn, da der ikke er køleskab. Syge og svage flygtninge udgør en undtagelse. De får udleveret en madrekvisition, så et familiemedlem kan hente mad til dem. Det første rekvisitionssystem virkede ikke helt efter hensigten, for i enkelte tilfælde har personalet opdaget, at madrekvisitionerne har cirkuleret i centret som en handelsvare.

Første dag på centret er flygtningene til interview med en person fra Udlændingestyrelsen, som konfirmerer deres identitet, kontrollerer navn og fødselsdato og bekræfter det ønskede ophold i Danmark. Familierelationer i Kosovo og Danmark afklares også.

Side 15

Helbredssamtalen med en sygeplejerske eller en sundhedsplejerske udgør flaskehalsen i systemet, blandt andet fordi der ikke er for mange tolke. Man stræber efter at nå 70 samtaler om dagen, men endnu er man ikke kommet over 50-60.

I forbindelse med helbredssamtalerne har sygeplejerskerne indtil nu fundet otte forældreløse børn, som andre familiemedlemmer har taget til sig for at bringe dem i sikkerhed i Danmark.

Børnenes rette identitet er ikke kommet frem under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Familierne har opgivet falsk navn af frygt for, at børnene skulle blive taget fra dem. Det er så kommet frem under samtalerne med centersygeplejerskerne eller -sundhedsplejerskerne, der gør meget ud af at forsikre dem om, at man ikke skiller familierne ad i Danmark. Adskillige børn er desuden blevet registreret med fødselsdag den 1. januar, når de rigtige data ikke har været tilgængelige i Makedonien.

Det er sygeplejerskerne, der suverænt har den faglige ledelse og ansvaret for, at sundhedspolitikken i centret føres ud i livet. Sygeplejerskerne foretager den helbredsmæssige screening af asylansøgerne og visiterer til behandling. Praktiserende læger fra Randers har på skift lægekonsultation på centret. En laborant sidder i et andet lokale, hvor hun tager ordinerede blod- og urinprøver. Der tages ikke rutineprøver ud over måling af højde og vægt ved helbredssamtalen og de syns- og høreprøver, sundhedsplejersken tager sig af.

Overfladen krakelerer let

På Randers Centralsygehus sidder afdelingslæge Birte Hansen som medicinsk koordinator. Hun har to væsentlige opgaver. For det første skal hun koordinere al sygehusbehandling og sørge for, at flygtningene visiteres de rette steder hen i sundhedsvæsenet. Den anden opgave består i at forebygge smittespredning.

Det er suverænt de danske myndigheder, repræsenteret ved en delegation fra Udlændingestyrelsen, der udvælger flygtninge i Makedonien, som skal til Danmark. Røde Kors-sygeplejersken deltager som en slags konsulent, der vurderer de medicinske tilfælde (medical cases). Danmark prioriterer børn, hele familier og et socialt netværk i Danmark, og Danmark er indstillet på at modtage de flygtninge, der har størst behov for behandling i sundhedsvæsenet. Det har overrasket noget, at flygtningene ikke har nær den mængde somatiske sygdomme, man havde forberedt sig på i Randers, fortæller Birte Hansen.

Det helt overvejende problem er de psykiske skader. Flygtningene er meget traumatiserede og lider i høj grad af posttraumatisk stresssyndrom. På overfladen virker de rolige, og de er ikke tilbøjelige til at tale om deres oplevelser. De er i en fase præget af lettelse over at have reddet livet. Der skal dog ikke spørges ret meget til hændelserne, før overfladen krakelerer, og flygtningene overvældes af følelser. Behandlingen består i første omgang i at yde sikkerhed og ro, og flygtningene anbefales at tale om deres oplevelser indbyrdes. Samtidig får de tilbud om professionel hjælp, hvis og når de måtte få brug for det.

Nogle asylansøgere har haft brug for akut psykiatrisk hjælp, og sygeplejerskerne har haft brug for en psykiaters vurdering af, om nogle af flygtningenes symptomer var normale stress-reaktioner, eller om der var tale om egentlig psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk hjælp er etableret i et samarbejde mellem Dansk Røde Kors og psykiatrisk hospital i Risskov og hører således ikke ind under den medicinske koordinators område. Akut ungdomspsykiatrisk tilsyn måtte for eksempel arrangeres til en helt apatisk ung pige, som var blevet indlagt med en dysreguleret diabetes mellitus. Alle mænd i hendes familie var dræbt under en massakre, og hun havde selv overværet, hvordan hendes far var blevet slået ihjel.

Multiresistente bakterier

Det ville være en katastrofe, hvis sygehuset blev kontamineret med for eksempel multiresistente stafylokokker. Det ville kunne betyde lukning af dele af sygehuset i en periode.

Den almindelige procedure ved screening for multiresistente bakterier er podning fra næse, svælg, navle og perinæum. Det har man dog fundet for voldsomt at udsætte flygtningene for. Man har derfor valgt kun at tage næsepodninger som stikprøver fra 20-50 flygtninge, og der er heldigvis ikke fundet multiresistente stammer.

Ved indlæggelse må alle forholdsregler imidlertid tages. Indlagte kosovo-albanere behandles som andre patienter, der indlægges fra et hospital uden for de nordiske lande. Patienterne podes fra næse, svælg, navle, perinæum og eventuelle sår og dræn. Indtil dyrkningssvarene foreligger efter to-tre dage, lægges patienten blot på enestue, hvis der i øvrigt ikke er tegn på infektion. Der er indtil nu ikke fundet multiresistente mikroorganismer på flygtningene. Hvis der skulle blive fundet multiresistente bakterier, ville Birte Hansen øjeblikkeligt kontakte den klinisk mikrobiologiske afdeling og den infektionsmedicinske afdeling og anmode om med det samme at få flyttet de pågældende patienter væk fra sygehuset. Marselisborg Hospital har en infektionsmedicinsk afdeling, hvor patienterne ville kunne isoleres.

Nøgleord: Asylansøgere, Dansk Røde Kors, flygtninge, kosovo-albanere, multiresistente bakterier, posttraumatisk stresssyndrom, Udlændingestyrelsen.

Billedtekster
Tre gange om ugen ankommer der fly med flygtninge fra Stankovac.Storfamilier indkvarteres på den tidligere kasernes belægningsstuer, hvortil de har nøgle, og de selv må sørge for orden og rengøring.Ved behov for sygehusbehandling skal asylansøgerne straks visiteres til relevante behandlingsafdelinger. Betalingsspørgsmål og lignende må eventuelt afklares senere, så undersøgelser og behandling ikke forsinkes, siger afdelingslæge Birte Hansen, der er medicinsk koordinator på Randers Centralsygehus. Familier med børn, syge og gamle prioriteres, når Udlændingestyrelsen udvælger flygtninge, der ønsker at komme til Danmark.

Asylcenter

Vi glemmer aldrig         

Fra Stankovac til Randers           

Reserverne melder sig             

Læs også

Hun vil tilbage til Kosovo - Sygeplejersken nr. 26/1999