Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Rigtige signaler på rigtigt tidspunkt

Der var anerkendelse og konstruktiv kritik, da et udkast til national strategi for sygeplejeforskning for nylig blev fremlagt til høring blandt forskningskyndige, såvel inden for som uden for sygeplejerskernes egne rækker.

Sygeplejersken 1999 nr. 25, s. 30-33

Af:

Søren Palsbo, journalist

Sygeplejen skal være baseret på forskning for at sikre fagets udvikling, sygeplejens kvalitet og en fornuftig anvendelse af ressourcer. Samtidig er sygeplejeforskningen en uundværlig del af den samlede sundhedsvidenskabelige forskning.

Det blev klart understreget på den høringskonference, som Dansk Sygeplejeråd havde indbudt til for nylig i Gammel Dok, København. Formålet med høringskonferencen var at skabe dialog og stillingtagen til et oplæg til national delstrategi for sygeplejeforskning. Forskningsstrategien er ved at finde sin endelige udformning, og der er lagt op til, at strategien får en treårig tidshorisont, så den evalueres i år 2002.

Det fremgik af høringen, at sygeplejerskernes faglige ambitionsniveau ­ også på det forskningsmæssige område ­ aftvinger respekt hos myndigheder og andre forskere, og at udmeldingerne om fremtidens sygeplejeforskning i Danmark er 'de rigtige signaler på det rigtige tidspunkt'.

Det var Dansk Sygeplejeråds 2. næstformand, Aase Langvad, der bød de forsamlede forskningskyndige velkommen og rettede en særlig velkomst til forskningsminister Jan Trøjborg. Aase Langvad er formand for arbejdsgruppen, der har udarbejdet udkast til national delstrategi for sygeplejeforskning.

I sin velkomst sagde Aase Langvad blandt andet:

''I dag stilles der fra samfundets side store krav til sundhedsvæsenets ydelser, hvor målet er at opnå og videreudvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen. Sygeplejen udgør i den sammenhæng en af sundhedsvæsenets kernefunktioner, som er nødvendig i forhold til sygdomsforebyggelse, opretholdelse og fremme af sundhed og ­ ikke mindst ­ i relation til menneskers mulighed for at mestre sygdomsforløb.

Sygeplejeforskning er samtidig en forudsætning for kvalitetsvurdering af sundhedsvæsenets indsats. Der er således behov for at udvikle sygeplejeviden inden for det forebyggende, behandlende og lindrende aspekt i sygeplejen, hvor sygeplejeforskningen fremover kan bidrage til at forbedre folkesundheden.''

Dansk Sygeplejeråds næstformand konstaterede, at den stagnerende middellevetid i Danmark set i forhold til udviklingen i andre OECD-lande også er et anliggende for sygeplejersker. Selv om der allerede er iværksat en række sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, har de ikke i tilstrækkeligt omfang medført den ønskede ændring i befolkningens sundhedsadfærd.

''Sundhedsfremme og forebyggelse er en integreret del af sundhedsvæsenets praksis og dermed også af sygeplejerskernes forskningsfelt. Mere end nogen sinde står dansk sygepleje i dag over for den udfordring at udvikle en sygeplejepraksis, der er baseret på viden og forskning. En forudsætning herfor er, at der sker en styrket indsats i uddannelse, produktion og rekruttering af sygeplejeforskere.

Forskning inden for sygepleje er herhjemme et forsømt område, både i forhold til de øvrige skandinaviske lande og i forhold til resten af den vestlige verden. Hvorfor? Det skyldes nok den forholdsvis nye erkendelse af, at sygepleje er en lige så væsentlig del af patientbehandling som den lægefaglige behandling.''

Aase Langvad tilføjede, at det endnu er ganske få danske sygeplejersker, der har erhvervet akademiske ph.d.-grader inden for sygeplejen ­ i maj kom tallet op på 20 ­ og at dette i en del tilfælde er sket gennem studier på udenlandske universiteter og højere læreanstalter. Skal sygeplejekvaliteten sikres fremover, må der efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse arbejdes for, at et større antal sygeplejersker får uddannelser på kandidat- og ph.d.-niveau, samt at der

Side 31

etableres adjunkt- og lektorstillinger med forskningsret og -pligt. Samtidig er der behov for at oprette flere forskningsprofessorater, lektorater med videre i klinisk sygepleje.

En nøglerolle

Forskningsministeren tilkendegav, at regeringen hele tiden er optaget af målet: at sikre borgerne sundhedsydelser af høj kvalitet med en fornuftig anvendelse af ressourcer, sagde forskningsministeren. Midlerne til at nå dertil er mangfoldige, men det er klart, at sygeplejerskerne varetager en nøglerolle i forhold til patientvelfærd, pleje og omsorg, sagde ministeren. Han tilføjede, at forskning og uddannelse er væsentlige forudsætninger for at nå målet.

''Der tales hele tiden om begrænsede ressourcer, og at det er nødvendigt at prioritere. Det er også nødvendigt at prioritere forskningsindsatsen i sundhedssektoren. Derfor synes jeg, at det er utrolig positivt, at Dansk Sygeplejeråd har taget initiativ til at iværksætte et vigtigt arbejde med udvikling af en national delstrategi for sygeplejeforskning,'' sagde Jan Trøjborg.

Ministeren tilføjede, at det er væsentligt, at sygeplejeforskerne betragter sig selv som en del af den samlede sundhedsforskning.

Selvstændigt område

Den nationale delstrategi for sygeplejeforskning for perioden 1999-2002 blev præsenteret af seniorforsker, dr. i folkesundhedsvidenskab Lis Wagner, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF). Hun sammenlignede det danske akademiske sundhedsvæsen med et torneroseslot, hvor der snorkes bag en tyk tjørnehæk, mens sundhedsvæsenets 'lavadel' udenfor udvikler verden i trit med tiden. I sit indlæg beskrev Lis

Side 32

Wagner det dilemma, der ligger i dels at udnytte muligheder i det eksisterende universitære system, dels at fastholde sygeplejen som et selvstændigt forskningsområde.

Lis Wagner sagde blandt andet:

''Sundhedsvæsenets ledere og økonomisk ansvarlige har brug for forskningsbaseret information, som kan demonstrere kvalitet og omkostningseffektivitet i sygepleje og omsorg. Ligeledes behøver uddannelsesansvarlige information, som kan sikre, at nye studerende uddannes relevant med henblik på at blive ansvarlige udøvere af faget. Endelig har forbrugerne af sundhedsservice behov for at vide, at de, som tager sig af dem, er fuldt informerede om løbende og relevant praksis.

Sygeplejerskerne tilhører gruppen af mellemlange videregående uddannelser og behøver en bred vifte af fag fra flere discipliner, fordi deres fag præges af dele af natur-, sundheds- og samfundsvidenskab samt humaniora. Hvis man kortlagde, hvor pædagoger, lærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker har taget deres kandidat- og/eller ph.d.-uddannelser, ville man opdage, at de ikke har søgt deres moderinstitutioner for at få videreuddannelser.

Når vi efter mange års professionelt arbejde underkaster os store arbejdsbyrder for at gå den lange vej til en videnskabelig kvalifikation, vil vi heller ikke fremover kun acceptere disse grundmiljøer.

Samtidig med, at der er en fornyelsesdynamik i gang netop omkring de mellemlange videregående uddannelser, er der også en modsatrettet udvikling, som drejer sig om at underlægge alle fag, som har med sundhed, sygdom og helbredelse, omsorg, behandling og pleje at gøre, de medicinske paradigmer. Og sygeplejersker er 'let til købs', fordi vi ikke bærer en lang videnskabelig tradition med os. Derfor må vi også deltage aktivt i debatten om, hvordan vi strategisk skal arbejde med en forskningsbaseret uddannelse og videreuddannelse fremover, som tager udgangspunkt i fagets egenart: pleje og omsorg.''

Hvorfor sygeplejersker?

Hvorfor skal sygeplejersker blande sig i sundhedsvæsenets akademiske miljø? Det går jo så godt, så godt uden. Sygeplejerske ­ bliv ved din sengekant, sagde Lis Wagner og replicerede selv:

''Ja, tak, gerne! Men det kræver betydelig klinisk indsigt at færdes netop tæt ved sengekanten. Patienterne er mere vidende om deres sygdom i dag, og det kræver gode informationer og omsorg på de rigtige tidspunkter. Her er ikke kun tale om almen eller generel sygepleje som i 'de gode gamle dage', men også om ualmindelig og speciel sygepleje, som kræver mere teoretisk viden for at kunne arbejde inden for specialerne.

Århus og Odense universiteter har åbnet for, at de mellemlange uddannelser kan få forskeruddannelser dér. Både i form af kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser. København har sagt, at de vil, men tænker stadig over hvordan.''

Lis Wagner tilføjede, at en delstrategi for sygeplejeforskning ikke har til formål at sikre uddannelsen den nødvendige anerkendelse. Sygeplejeforskningens formål er derimod ­ som formuleret af Den europæiske Sundhedskomité i 1996 ­ ''at udvikle viden, som er vejledende for- og støtter alle områder af sygeplejepraksis og sygeplejefaget.''

Omkring en snes danske sygeplejersker har forsvaret akademiske afhandlinger. Lis Wagner konstaterede, at disse forskere faktisk har betydet ikke så lidt for udviklingen i det danske sundhedsvæsen i de sidste ti år.

Lis Wagner oplyste, at arbejdsgruppen, der har udarbejdet udkastet til national delstrategi for sygeplejeforskning, har tilsluttet sig OECDs betragtninger om videnskabeligt arbejde som forskning, hvis primære formål er at skabe ny viden, at udvikle nye produkter

Side 33

eller processer eller at forbedre et produkt eller en proces. Forskning og udvikling karakteriseres som skabende arbejde baseret på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden samt bruge denne viden til praktisk anvendelse.

Vitaminpillen i madskålen

Sygeplejeforskningen skal som anden forskning give sundhedsvæsenet ''noget at leve af,'' sagde Lis Wagner afslutningsvis.

''Sundhedsvæsenet skal have noget at leve af i sin madskål, for at professionerne kan bevare initiativerne til stadig sikring og gerne genskabelse af vores ry som et af verdens bedste og kæreste 'væsener'. Finansieringen af uddannelses- og forskningsmiljøer for sygeplejersker skal virke som daglige vitaminpiller i madskålen.''

Lis Wagner udtrykte håb om, at delstrategien for sygeplejeforskningen og debatten om den vil lette vejen for fremtidens sygeplejeforskere til at finde gunstige forskningsmiljøer. Eller med andre ord finde 'huller i tjørnehækken' med mulighed for, at flere nysgerrige forskerspirer kommer indenfor og aktivt er med til at præge fremtidens sundhedsvæsen.

Eliten

Formanden for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, overlæge, professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital, kommenterede udkastet til national delstrategi for sygeplejeforskning med en konstatering af, at sygeplejerskerne med den fremlagte strategi kommer med en masse positivt ladede udmeldinger.

Hvorfor er der så få forskere inden for sygepleje, spurgte formanden for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og svarede selv, at det dels skyldes tradition, dels manglende efterspørgsel fra arbejdsgiverne og endelig manglende strategisk tænkning. Henning Beck-Nielsen advarede imod, at sygeplejersker svigter forskningen med samme undskyldning som læger, der hævder, at de ikke har tid til at forske. ''Hvad hjælper det, at vi bruger al tid til pleje og behandling, hvis den pleje og behandling, vi giver, ikke er den rigtige? Vi må give os tid til fordybelse ­ til forskning.''

Forskning skal være elitær og 'farlig', sagde forskningsrådets formand. Han sammenlignede forskerne, der løfter deres fag, med høje bøgetræer, der rejser sig over den faglige underskov ''selv om jeg ved, at den slags betragtninger giver nogle røde knopper.''

Det kræver lyst, flid, talent og intuition at blive en god forsker. Han rådede i øvrigt sygeplejerskerne til at satse på den kliniske sygepleje som forskningsområde.

''Glem ikke kvaliteten. I vil blive målt med den samme målestok ­ nemlig den, der måler god forskning ­ som alle andre forskere,'' sagde formanden for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, som lovede sygeplejerskerne opbakning, hvis de 'leverer varen'.

Faglig stolthed

I den efterfølgende høring med indlæg fra repræsentanter for blandt andre Sundhedsministeriet, Forskningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning og de ph.d.-uddannede sygeplejersker blev der fra flere sider udtrykt anerkendelse af den faglige stolthed og det ambitionsniveau, som delstrategien for sygeplejeforskning er udtryk for.

Flere påpegede nødvendigheden af en forskningsindsats på tværs af fag. En spændende faglig udvikling finder ofte sted på kanten af de traditionelle fagområder, som det blev udtrykt.

Repræsentanten for sygeplejerskernes største arbejdsgiver, Amtsrådsforeningen, kontorchef Peder Ring, kunne ikke generelt støtte en yderligere akademisering af sygeplejen. Han betegnede det som bekymrende, at sygeplejerskerne ''udvikler sig bort fra patienterne og ind på kontorerne,'' men tilføjede, at arbejdsgiverne er villige til fortsat dialog om forskningsstrategien.

Repræsentanter for forskende sygeplejersker havde gennemgående ros til det fremlagte udkast til forskningsstrategi og forsikrede om, at sygeplejeforskningen i høj grad har noget at byde på, såvel for patienterne som for de ressourcebevidste politikere.

Et ambitiøst og godt initiativ på det rigtige tidspunkt, som det blev konkluderet af dagens ordstyrer, chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun, Århus Universitetshospital. 

Derfor strategi for sygeplejeforskning (side 32)

Regeringen vedtog i 1996 en national forskningsstrategi, der dels indeholder overordnede mål, rammebetingelser og virkemidler for dansk forskning, dels faglige delstrategier for forskningsområder, hvor regeringen vurderer, at samfundet har et særligt behov.

Med henblik på at igangsætte udvikling af en national delstrategi for sygeplejeforskning besluttede Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i januar 1998 at nedsætte en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i Europarådets rapport og anbefalinger om sygeplejeforskning skal udarbejde forslag til en model for udvikling af en national strategi for sygeplejeforskning. Dansk Sygeplejeråds 2. næstformand, Aase Langvad, har været formand for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen har i øvrigt været sammensat med repræsentation fra Rektorforsamlingen, Landsrådet for Chefsygeplejersker, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning samt Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning.

Udkastet til model for en national delstrategi for sygeplejeforskning har tidligere i år været til høring blandt danske sygeplejersker, der har erhvervet sig en ph.d.-grad.

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, forskning, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, sygeplejeforskning.

Billedtekst
Gammel Dok i København var rammen om høringskonferencen vedrørende en national delstrategi for sygeplejeforskning. Forskningsminister Jan Trøjborg roste sygeplejerskernes engagement og ambitionsniveau. Dansk Sygeplejeråds 2. næstformand Aase Langvad var blandt de opmærksomme tilhørere.