Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Verdens sygeplejersker fejrer 100-års jubilæum

Den internationale sygeplejerskeorganisation ICN har på hundrede år vokset sig fra at repræsentere tre lande til at være en sammenslutning af 118 nationale sygeplejerskeorganisationer. I disse dage fejrer organisationen sit 100-års jubilæum. For danske sygeplejersker har ICN især betydet international udveksling og faglig udvikling.

Sygeplejersken 1999 nr. 25, s. 20-24

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

ICN er i dag en moderne organisation, der står i elektronisk kontakt med sine 118 medlemslande. Organisationen udgiver tidsskrifter og publikationer, og ICN har også en hjemmeside på Internettet. Der er omkring 20 ansatte, og hovedkvarteret ligger i Geneve i Schweiz.

Forholdene ligger 100 år og milevidt fra dengang, ICN blev dannet i kølvandet på den spirende kvindebevægelse på tærsklen til det tyvende århundrede. Dengang havde organisationen ingen midler, intet kontor, og kommunikationen fungerede langsommeligt per brev eller telegraf. Når medlemmerne skulle mødes, måtte de selv betale rejsen.

Det var sygeplejerske Ethel Fenwick fra England, der i 1899 tog initiativet til at forene sygeplejersker fra forskellige lande, og sammen med Lavinia Dock fra USA og Agnes Karll fra Tyskland dannede hun den internationale sygeplejerskeorganisation, hvor Ethel Fenwick blev den første formand.

De arbejdsopgaver, den nye organisation tog fat på, var blandt andet at arbejde for at få autoriseret sygeplejefaget, at få en standardiseret sygeplejerskeuddannelse og at skabe minimumskriterier for, hvad en uddannet sygeplejerske skulle kunne. Organisationen skulle også sætte fokus på sygeplejerskers rolle som talsmænd for bedre sundhed. Hovedkvarteret blev etableret i et værelse i nummer 431 på Oxford Street i London.  

SY-1999-25-20a
I 1997 blev tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Stallknecht, udpeget til formand for ICN frem til næste kongres, som skal afholdes i København i år 2001. Foto: Søren Svendsen.

Side 21

SY-1999-25-20bDelegerede fra 10 nationale organisationer deltog i ICN-repræsentantskabsmødet i København i 1922. Formand for Dansk Sygeplejeråd og afgående formand for ICN, Henny Tscherning, sidder i forreste række nummer tre fra venstre. 

Side 22

Dansk Indflydelse

Dansk Sygeplejeråd har været med i det internationale samarbejde som medlem af ICN siden 1909. Tre gange i historien har en dansk sygeplejerske været formand for verdens sygeplejersker, og i flere perioder har danske sygeplejersker sat afgørende fingeraftryk på ICNs internationale arbejde.

En interessant periode i ICNs historie, set med danske briller, er tiden omkring første verdenskrig, hvor formanden for Dansk Sygeplejeråd, Henny Tscherning, blev valgt som formand for ICN. Ifølge ICNs tradition afholder man efterfølgende en kongres i formandens hjemland, men på grund af krigen måtte ICN imidlertid flytte kongressen til USA i 1918.

''Når Henny Tscherning blev valgt som formand, var det primært, fordi Danmark var et neutralt land i krigen, man kunne for eksempel under ingen omstændigheder have en tysk formand. Efter krigens afslutning var de nationale modsætninger så store, at ICN ikke ville have den tyske formand med. Først på et repræsentantskabsmøde i København i 1922 blev der åbnet op for, at man igen på en konference i 1923 kunne invitere Tyskland med,'' fortæller historiker Nete Balslev Wingender, der netop er ved at lægge sidste hånd på Dansk Sygeplejeråds 100-årige historie, og i den forbindelse også har interesseret sig for samarbejdet med ICN.

I 1922 blev den danske sygeplejerske Christiane Reimann ansat som ICNs første lønnede medarbejder med titel af sekretær. Christiane Reimann talte flere sprog og brugte en stor del af sin tid på at rejse ud og tiltrække nye sygeplejerskeorganisationer til ICN. Hun inspirerede sygeplejersker i flere lande til at etablere uddannelsesprogrammer og danne nationale sygeplejerskeorganisationer.

I 1922 sluttede Kina, Sydafrika, Belgien, Italien og Norge sig til ICN, der nu talte 14 medlemslande.

''Christiane Reimann var kontroversiel sammenlignet med den gamle ledelse med Ethel Fenwick i spidsen. Blandt andet tog hun initiativet til, at ICN i 1924 begyndte at udgive tidsskriftet 'ICN Bulletin'.

Det var også Christiane Reimann, der i 1920'erne etablerede kontakt til den internationale arbejdsorganisation, ILO, og det var meget imod de gamle sygeplejerskers ønsker. De syntes ikke, at det var rimeligt, at sygeplejerskerne skulle samarbejde med sådan et socialdemokratisk foretagende,'' siger Nete Balslev Wingender. 

Anden verdenskrig

I slutningen af 1930'erne stod anden verdenskrig for døren, og både den tyske og den italienske sygeplejerskeorganisation blev forbudt i deres hjemlande. I 1939 pakkede

Side 23

den amerikanske formand Effie Taylor ICNs arkiv og flyttede det til Yale Universitet i New Haven. Tre år senere blev den bygning, hvor ICN havde kontor, ødelagt af tyske bomber. Først i 1965 flyttede ICN-hovedkontoret til Geneve.

''Under begge verdenskrige går det internationale arbejde i stå, og latente nationale forskelle blusser op til overfladen. Hvor det er svært at samle samarbejdet op efter første verdenskrig, viser det sig ikke at være så vanskeligt at få ICN til at arbejde sammen efter anden verdenskrig,'' siger Nete Balslev Wingender.

Efter anden verdenskrig holdt ICN kongres i Atlantic City, New Jersey, i 1947 for 30 medlemslande. I de næste 10 år udvidede ICN medlemsskaren med lande fra Mellemøsten, Latinamerika og Afrika. ICN udviklede derfor programmer, der skulle hjælpe til at opbygge professionelle sygeplejerskeorganisationer. 

SY-1999-25-22
De delegerede på ICNs kongres i Canada i 1929 er forsamlet foran parlamentet i Ottawa. På det tidspunkt havde 22 sygeplejerskeorganisationer sluttet sig til ICN. 

Udvekslingsprogrammer

Et af de ICN-projekter, der har haft størst betydning for menige danske sygeplejersker, er ICNs udvekslingsprogram, som Christiane Reimann var initiativtager til, og hvor en anden dansk sygeplejerske, Margrethe Kruse, blev formand for udvekslingskomiteen. Programmet gik ud på, at de nationale sygeplejerskeorganisationer skulle støtte sygeplejersker i at kunne tage på studierejser eller blive ansat på udenlandske hospitaler. Alle ansættelser og studieophold i udlandet skulle koordineres af sygeplejeorganisationerne.

''Sygeplejeorganisationerne garanterede betryggende arbejdsforhold, blandt andet at lønnen var i orden. Det viste sig, at især danske sygeplejersker brugte udvekslingsprogrammet meget mere end eksempelvis både norske, svenske, engelske og tyske sygeplejersker.

De danske sygeplejersker søgte primært til USA, og forklaringen kan være, at de ønskede faglig udvikling. Op til uddannelsesreformen i 1958 var den danske uddannelse ikke på niveau med uddannelsen i England og USA,'' siger Nete Balslev Wingender.

I 1968 blev programmet ændret, så sygeplejersker nu kunne rejse ud uden at skulle gå gennem deres organisationer og få deres ansættelser og ophold godkendt. Sygeplejerskeorganisationerne kunne nøjes med at aftale rammerne for udveksling, og programmet hedder i dag 'Nursing Abroad'.

Margrethe Kruse var, ud over sit arbejde i ICN, førstesekretær i Dansk Sygeplejeråd fra midten af 40'erne til slutningen af 60'erne. Hun havde også en tæt kontakt til den internationale arbejdsorganisation, ILO, hvor hun sidst i 50'erne havde stået for en rapport om sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Hun udbyggede det samarbejde, som Christiane Reimann havde været med til at etablere i 20'erne, og danske sygeplejersker har derfor haft stor indflydelse på ICNs kontakt til den internationale arbejderbevægelse.

''Når man ser tilbage på de 100 år, så har ICN især spillet en rolle for danske sygeplejersker i de første og i de senere år. I 30'erne, 40'erne og 50'erne lå samarbejdet mere eller mindre brak. Det har dels noget at gøre med de særlige personer, der har spillet en rolle, men den stigende internationalisering siden 60'erne, der har rykket det internationale samfund tættere, har også rykket sygeplejerskerne tættere sammen,'' siger Nete Balslev Wingender. 

Flere danske formænd

I 1969 bliver Margrethe Kruse valgt som ICNs formand, og Kirsten Stallknecht er året før blevet valgt som formand for Dansk Sygeplejeråd. De to formænd er ifølge Nete Balslev Wingender to af den håndfuld danske sygeplejersker, der har haft størst betydning for det internationale sygeplejesamarbejde i de senere år.

''Kirsten Stallknecht har blandt andet været primus motor i et af de ICN-projekter, der i 80'erne har haft betydning for verdens sygeplejersker, nemlig SEW-projektet, der står for social and økonomisk velfærd. Projektet går ud på at styrke kvaliteten i sygeplejen ved at forbedre sygeplejerskernes leve- og arbejdsvilkår i lande, hvor organisationerne ikke er så udviklede,'' siger Nete Balslev Wingender.

I 1997 blev Kirsten Stallknecht som den tredje dansker i ICNs hundredårige historie valgt som ICNs formand.

I 80'erne og 90'erne har ICN samarbejdet med WHO om mål for projektet 'Sundhed for alle', der strækker sig ind i næste årtusind. ICN beskæftiger sig også med patienters rettigheder og med at udvikle ledelse inden for sundhedssektoren. Det har altid været et mål for ICN at udvikle et fælles sprog ­ et sygeplejens esperanto. Et internationalt klassifikationssystem for sygepleje er under udarbejdelse med dansk ledelse af Randi Mortensen, institutleder på Dansk Institut for Sygeplejeforskning, DISS.

ICN markerer sit jubilæum ved en storstilet jubilæumskonference i London i dagene fra den 26. juni til 1. juli. Den første kongres i de næste hundrede år af ICNs historie bliver afholdt i København i juni 2001.

ICNs internetadresse er: http://www.icn.ch   

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, ICN, jubilæum.