Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det er en vits at le

'' Ja, så gik det sexliv fløjten -­ så nu kan jeg koncentrere mig mere om golf,'' udbryder en patient, der venter på at blive hjerteopereret. På en overvågnings- eller intensivafdeling oplever patienterne ofte stresssituationer, hvor humoren kan komme den pågældende til undsætning, sætte tingene i et nyt perspektiv og skabe afstand til problemerne her og nu. At se det humoristiske i en situation er derfor ofte en måde at overleve på. Humor skaber også en bedre kontakt mellem patient og personale, ligesom flere undersøgelser har påvist, at latter er godt for helbredet.

Sygeplejersken 1999 nr. 31, s. 28-33

Af:

Jette Schou Nielsen, sygeplejerske,

Hanne Sagen, sygeplejerske

At der dagligt bruges humor i forholdet mellem patient og sygeplejerske, kan der næppe herske nogen tvivl om. Også indbyrdes mellem personalet eksisterer der humor, men spørgsmålet er så, hvilken betydning humor kan have på godt og ondt? Humor kommer af det latinske ord 'umor', som betyder fugtighed, væske. Så når vi spørger patienterne om, hvordan deres humør er, så siger vi egentlig: ''Hvordan står det til med dine væsker?'' eller ''Hvordan står det til med din væskebalance?'' (1).

Slår man op i et leksikon, kan humor forklares ved 'sans for det komiske, evnen til med latteren at forsone sig med tilværelsens modsætninger' (2). For eksempel hvis man bliver akut syg og indlagt på et sygehus. For at forstå betydningen af humor i forhold til en akut og kritisk syg patient må man forstå patientens situation. En pludselig, og ofte meningsløs, omvæltning i en persons liv fører til en stresssituation præget af angst og bekymringer for fremtiden (3). Patienten befinder sig i en situation, hvor der pludseligt er opstået en sygdom eller skade, og efter devisen ''sygdom rammer ikke mig, men naboen,'' er det for mange en situation, der strider direkte mod deres forventning om at forblive raske gennem hele livet. Latteren kan i den forbindelse bruges til at forsone sig med situationen, indtil man er i stand til at fatte, at man er blevet alvorligt syg.

Patienten er alvorligt, måske livstruende syg og er ofte helt uforberedt på, hvad der venter ham. Man kan forestille sig et indre tryk, som opstår i forbindelse med en oplevelse af meningsløshed. Det kræver en eller anden form for udløsning, og her kan for eksempel galgenhumor bidrage til at lette på trykket (4). Patienten vil på den måde opleve mindre stress og få lettere ved at håndtere sin situation. Humor kan sætte tingene i et nyt lys, fordi humor nærmer sig situationerne sidelæns, omvendt, bagvendt og fra vrangen. Når vi ser noget morsomt i problemerne, virker de ikke længere så store eller betydningsfulde. Humor udvider med andre ord vores ellers begrænsede synsvinkel og viser os andet og mere end bare problemet (5).

Galgenhumoren er en form for humor, som vi ofte bruger, når vi oplever vanskelige situationer. Her er det igen interessant at slå op i et leksikon og konstatere, at galgenhumor egentlig betyder 'en fortvivlet lystighed hos en, der er dømt til galgen' (6).

Sarkasme, ironi og spøg er forskellige former for humor, som ofte dukker op sammen med galgenhumoren. Patienter i stressfyldte situationer griber ofte til galgenhumoren, og ikke uden grund.

En sund latter

Latteren øger eksempelvis produktionen af katekolaminer, som sætter kroppen i fysisk beredskab, fremgår det af amerikanske laboratorieundersøgelser. De viser også,

Side 29

Illustration

side 30

at latter styrker respirationssystemet ved at forbedre oxygenudvekslingen i lungerne (3, 7, 8).

Hos for eksempel lungesyge patienter kan man således forestille sig, at latter kan være med til at bryde det syge respirationsmønster. Latteren fremkalder en gunstig hoste, som løsner slim og bedrer iltoptagelsen. Samtidig må vi have for øje, at latter hos marginalt dårlige lungepatienter kan have den modsatte effekt ved at virke udmattende, så patienten får åndenød.

Det er også påvist, at latter hos hjertepatienter øger hjertefrekvensen, og cirkulationen bedres. En amerikansk professor, som har studeret hjertepatienter, mener, at latter er god træning for hjertet og kan sidestilles med fysiske aktiviteter som jogging, tennis og sneskrabning (9).

Vi må nok alligevel tage vore forbehold, når det gælder latter i forhold til hjertepatienten med ekstremt dårlig pumpefunktion. Han tåler ikke noget spild af ilt. Latteren vil medføre øget forbrug af ilt i blandt andet musklerne og på den måde stille større krav til hjertets pumpefunktion. Patienten skal jo nødig le sig til et hjerteinfarkt.

Undersøgelser viser også, at mængden af endorfiner, kroppens eget naturlige smertestillende hormon, stiger og frigøres i forbindelse med et latteranfald (7). En professor og tidligere patient Norman Cousin skrev en bog om sit sygdomsforløb sidst i 70`erne. Han led af en alvorlig bindevævssygdom og havde store smerter. Han oplevede, at han ved at grine hver dag, for eksempel ved at se morsomme film, kunne opnå smertefrihed i flere timer bagefter.

Norman Cousin blev faktisk helt rask (10). Det hører med til historien, at han måtte flytte på hotel for ikke at forstyrre medpatienterne med sin rungende latter.

Vi er vel flere sygeplejersker, der har oplevet en situation, hvor en patient, som har bedt om smertestillende medicin, ikke behøver det alligevel. Grunden er, at vi uden at tænke over det er faldet i snak med patienten om et eller andet morsomt. Vi ler, og patienten oplever, at smerterne helt eller delvist er borte. Her kan det tænkes, at patienten, ud over at have fået distraheret tankerne lidt, via latteren har fået udløst endorfiner, hvilket kan være noget af forklaringen på, at patienten føler sig bedre.

Nogle patienter kan naturligvis have så store smerter, at de ikke en gang orker at snakke, og må selvfølgelig have smertestillende medicin. Sygeplejersker må bruge deres intuition og erfaring, når de står over for den enkelte patient. Det er fint at have i baghovedet, at en god latter over for nogle patienter kan være på sin plads og i andre tilfælde ikke.

Det er også værd at bemærke, at immunforsvaret styrkes ved latter. Det fremgår af undersøgelser, hvor immunglobulin A (IgA) i spyttet stiger hos folk, der ser morsomme film (11). Endnu en god grund til, at det kan være gunstigt for patienten at le og have det sjovt.

Dialog med et glimt i øjet

Humor og latter kan, anvendt positivt, endvidere være med til at forbedre kommunikationen mellem sygeplejerske og patient. Det kan skabe gensidig tillid og tryghed og samtidig virke motiverende på samarbejdet. Det er befriende at le, fordi vi ikke kan tænke og le samtidig.

På en overvågnings- eller intensivafdeling bruges galgenhumoren ofte af patienten som forsvarsmekanisme i alvorlige eller vanskelige situationer. For eksempel hvis en patient siger : ''God nat'' til sygeplejersken efterfulgt af ''vi ses i morgen ­ hvis jeg da lever så længe...,'' eller hvis en patient beder sygeplejersken afbestille en tandlægeaftale og tilføjer: ''Det kan jo hurtigt vise sig at blive spildte penge...''

Vi skal passe på ikke at nedbryde disse forsvarsmekanismer, men hellere være opmærksom på, at de eksisterer. Selvom vi ved, at der kan ligge meget alvor og ængstelse bag humorens ironi, skal vi også kunne tage en spøg for en spøg. Opfatter sygeplejersken ikke patientens signal om at holde alvoren på afstand og i stedet konfronterer ham med alvoren i situationen, risikerer hun, at patienten mister kontrollen over sig selv og i værste fald bryder sammen.

Med galgenhumor prøver patienten hensigtsmæssigt at holde alvoren lidt på afstand i kortere eller længere tid. Tag for eksempel patienten, der får besked om, at han skal blive på overvågningsafdelingen lidt endnu. Han siger så med et glimt i øjet: ''Så slipper de da for besværet med mig på arbejdet et stykke tid.''

Eller den anden patient, som skulle have været rejst til syden og smågrinende bemærker: ''Så slipper jeg i det mindste for alt det feriestress og sparer de penge.'' Med sådanne humoristiske kommentarer hæver patienterne sig over alvoren i deres situation. Forfatteren Allen Klein fremhæver, at humor giver os styrke: ''Gennem latteren sætter vi os ud over vores vanskeligheder. Vi bliver hævet over vores følelser af frygt og

Side 31

desperation. Folk, der kan le ad deres modgang, har ikke længere ondt af sig selv. De føler sig opløftet, opmuntret og styrket (9).

Den akutte, kritisk syge patient har ofte brug for lidt tid, inden han kan rumme det, som er sket. Det kan være en patient, som er kommet ud for en alvorlig trafikulykke og måske har været bevidstløs i en længere periode. Han kommer så til bevidsthed og opdager, hvad han har været udsat for. Han har ingen følelser i benene og tør endnu ikke tænke på, hvad det betyder. I den situation kan humoristisk sans og ikke mindst galgenhumor være ganske forsonende, en måde at tackle nuet på, eller skal vi sige flygte fra nuet på.

Vi må dog også være opmærksomme på, at der kan være patienter, som bruger humoren uhensigtsmæssigt. Patienten er ikke i stand til at se problemerne og alvoren i øjnene, i hvert fald ikke over for sine nærmeste omgivelser. Patienten spøger uafbrudt og er efter lang tid endnu ikke begyndt at bearbejde sin situation. Det kan være svært for familien at tackle, fordi de ikke kan forstå, at patienten tilsyneladende kan være så ligeglad med sit helbred, men derimod laver spøg med alt og alle.

Det kan for eksempel være en patient, der har haft et hjerteinfarkt. Han tager ikke sin angina alvorligt og spøger ofte, når han får ondt. Mens en snert af smerte glider over ansigtet, siger han: ''Åh, en smule rusk i brystet kan jeg vel tåle ­ det dør jeg nok ikke af,'' ligesom han undlader at tage nitroglycerin.

Her må sygeplejersken forsøge at komme bag om humoren og hjælpe patienten til at forstå alvoren af sin sygdom ved at fortælle ham, hvordan han mindsker risikoen for at udvikle hjerteinfarkt, når han tager sin medicin. Hans nærmeste pårørende vil også slippe for at være bekymrede for ham. Igen må sygeplejersken bruge sine kundskaber, erfaring og ikke mindst intuition til at vurdere, om patientens brug af humor er hensigtsmæssig.

Grøntsager og galgenhumor

Nogle patienter bruger humor som signal til at diskutere et underliggende problem i tilknytning til en alvorlig sygdom. En patient, der venter på en hjerteoperation, siger spøgefuldt: ''Ja, der røg sexlivet ­ men så har jeg jo golf at koncentrere mig om.'' Denne patient kan have et indirekte ønske om at høre, hvorvidt operationen kan give ham problemer med sexlivet bagefter. Situationsfornemmelse vil igen være afgørende for, hvordan sygeplejersken vælger at forstå patienten og hans situation. Det kan også være, at patienten spøger, uden at der er noget underliggende problem. I så fald kan sygeplejersken jo gå med på spøgen.

Humor på patientens bekostning kan derimod give patienten en oplevelse af ydmygelse og latterliggørelse. Det kan for eksempel være tabuemner som sex, religion eller raceforskelle, som sygplejersken må være forsigtig med at bruge i humoristiske sammenhænge. Det kan ofte misforstås og virke stødende. Man kan forestille sig patienter, der er stærkt religiøse, for eksempel muslimer, ortodokse jøder eller katolikker, hvor vitser, hvis pointe er at latterliggøre en religiøs figur, kan være frygtelig stødende. For eksempel følgende vits, som fortælles ukritisk: ''Hvad er ligheden mellem paven og Bill Clinton?'' ''De udøver begge to magt gennem staven!'' En vits, der næppe vil falde i god jord hos alle. Negervitser og vitser om indvandrere og andre folkeslag vil selvsagt være aldeles upassende.

Endvidere skal man være opmærksom på, at ord og vendinger brugt i en humoristisk sammenhæng, eksempelvis på grund af sprogforskelle og dialekter, ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af begge parter. Humor er ofte kulturafhængig, og netop vores kulturbaggrund kan være ganske afgørende for, om ens humor også opfattes som morsom af andre (12). En sygeplejerske må derfor altid lægge godt mærke til, hvordan patienten reagerer på humoristiske udsagn. Ler han, eller begynder han at rødme, eller bliver han pludselig stille og slår blikket ned? Vi kan aldrig være helt sikre på, om patienten opfatter humoristiske kommentarer positivt, selv om de er nok så velmente. Nogle chancer må vi alligevel tage, for at det ikke skal blive alt for kedeligt. Patienter er forskellige og reagerer forskelligt, og skulle vi træde i spinaten, så kan man jo bede om en undskyldning og

Side 32

derved bevare patientens tillid. Vi kommer langt med en god portion social intelligens.

At bruge humoren som en ressource i sygeplejen til en patient kræver, at sygeplejersken er i stand til at spille med på tangenterne, når situationen byder sig. Tag for eksempel følgende situation: En ung mandlig patient har problemer med vandladning og skal have blærekateter. Han sætter sig selv i et humoristisk lys ved at fremkomme med følgende advarsel, der leveres med et smil: ''Nu må du se, hvad du kan stille op med den lille snurretop, jeg har.'' Sygeplejersken løfter dynen og udbryder: ''Det bliver nok ikke så let ­ hvor er den?'' Patienten ler. I denne situation bruger patienten humoren til at mestre en situation, som let kunne føles pinlig og flov, men som nu bliver afslappet.

Sygeplejersken ved i dette tilfælde, at hun kan spøge med patienten, netop fordi det er ham, som inviterer. Havde det derimod været sygeplejersken, der havde startet samtalen med at spørge: ''Hvor er den?'' idet hun løfter dynen og tror, hun er evig sjov, ville risikoen for, at patienten føler sig latterliggjort og mindreværdig være langt større. Han ville måske føle sig endnu mere hjælpeløs, og hans mulighed for at mestre situationen ville blive gjort vanskelig.

Uheldige kommentarer og galgenhumor blandt personalet kan af patienten opleves, som om det er ham, der er centrum for morsomhederne. Brug af galgenhumor blandt sygeplejerskerne er et kendt fænomen og bliver brugt til at få afløb for frustrationer og stress (13). Det er selvfølgelig helt afgørende, at den form for humor ikke kommer patienten for øre!

Sygeplejersker på overvågnings- eller intensivafdelingen oplever mange tragiske situationer, der påvirker dem stærkt følelsesmæssigt, og galgenhumor hjælper netop til med at holde den nødvendige balancegang mellem at involvere sig og holde afstand. For eksempel kan en spøg lyde sådan i vagtværelset: ''Hvad er det, man ikke kan spise på en grøntsag? ­ Kørestolen!'' Kollegaerne ler. Umiddelbart kan vittigheden opfattes som værende på grænsen af, hvad der er etisk og moralsk forsvarligt, men denne type humor må ses i lyset af, hvad personalet har oplevet på afdelingen. Netop denne spøg fremkom efter en episode med mange mislykkede genoplivningsforsøg, hvilket naturligvis påvirker personalet. Den grove vittighed er derfor en måde at overleve på. Det tragiske i situationen vendes til noget tragikomisk.

Hvis humor skal anvendes yderligere som et redskab i sygeplejen, kræver det, at sygeplejersker bliver mere bevidste om humorens effekter på godt og ondt. Ved at bruge deres intuition og sociale intelligens er de imidlertid godt på vej.

Det er i den forbindelse vigtigt, at vi skelner mellem egne behov og patientens behov. Føler vi os usikre, kan det resultere i overdreven brug af humor og skabe en kunstig munterhed. Spøg bliver på den måde brugt til at distancere sig og undgå en seriøs samtale (6). Bruger vi derimod humoren på en positiv og forsvarlig måde, vil det være i overensstemmelse med de sygeplejeetiske retningslinier om at respektere patienten og skabe tillid og tryghed (14).

Humorkonsulenter

For at skabe bedre plads til humor og latter i hverdagen på en afdeling må vi tilrettelægge forholdene bedre. For det første må vi få afdelingen til at se mere imødekommende ud, både af hensyn til os selv og patienterne og deres pårørende. På væggene kan man for eksempel hænge humoristiske eller farverige billeder og tegninger. At have noget lunt og rart at se på har formentlig en positiv virkning på de fleste og kan være medvirkende til, at man føler sig velkommen og tryg, når man kommer på afdelingen.

En opslagstavle i korridoren med vittigheder og morsomme avisnotitser kan også være en ide. Eller der kan være fotos af personale og patienter i sjove situationer. Og hvad med en hylde med humoristiske bøger og tegneserier til brug for både personale og patienter? Lydbøger kan endvidere være et godt tilbud til nogle patienter, for eksempel en vågen respiratorpatient, og

Side 33

så kan man jo foreslå en bog i den morsomme genre.

Tv og video kan også bruges til at vise morsomme og humoristiske film. Vores erfaring på intensivafdelingen viser, at intensivpatienter i rehabiliteringsfasen kan have stort udbytte af at se tv. Intensivpatienten, der ser på noget morsomt sammen med andre, for eksempel medpatienter og personale, kalder pludselig de muntre sider frem. Et længe ventet smil dukker pludselig op og udarter sig til latter.

Vigtigst er nok vores egen holdning til og bevidsthed om brug af humor. Vi må hver især blive mere bevidste om, hvordan vi bruger humor i sygeplejen. Er vi bevidste om humorens effekter på godt og ondt, vil vi lettere kunne anvende humoren positivt over for patienter, deres pårørende og personalegruppen. Vi kan legalisere humoren i nogle situationer i stedet for at forarges over den. Når galgenhumoren for eksempel florerer på sit højeste i vagtstuen, må vi acceptere de bearbejdningsmekanismer, der ligger indbygget i den form for humor. Det er selvfølgelig vigtigt at beskytte patienterne mod den slags humor, som let kan misforstås. For eksempel ved at lukke døren til vagtstuen når vi bliver for højrøstede.

En måde at skabe en positiv stemning på kan være at have et motto i afdelingen, som lyder: ''Glæd en kollega hver dag.'' Det vil også smitte af på patientene. Som en patient i avisen gav udtryk for: ''Personalets latter og gode stemning smitter af på os patienter'' (15). I stillingsannoncer kan vi lægge vægt på kreativitet og humoristisk sans, så vi også udadtil viser, at humor i afdelingen er en kvalitet, der sidestilles med at være seriøs og ambitiøs.

I USA ansætter man ligefrem sygeplejersker som humorkonsulenter. Konsulenterne deler eksempelvis skemaer ud til patienterne. Her skal de svare på, hvad de synes er morsomt, hvad der får dem til at le, hvilke film der er morsomme, hvilke komikere de kan lide og så videre (7). Det lyder ganske interessant, men sådanne spørgeskemaer kan måske hurtigt gå ud over humorens spontanitet. Det kan virke lidt overdrevent med skemaer, fordi man derved pakker humoren ind i faste rammer. Desværre fremgår det ikke, hvordan den form for humorafdækning fungerer i den praktiske hverdag.

Det er dog sikkert, at man ved at ansætte humorkonsulenter, får sat humor i fokus, og det er måske ikke så dum en idé endda. Måske gemmer der sig en humorkonsulent i flere af os, og hvorfor ikke få netop den kvalitifikation frem i lyset

Litteratur

  1. Holck P. Norsk Folkemedisin. J.W. Cappelens Forlag; 1996. p.12-6.
  2. Gyldendals Leksikon. København: Gyldendal; 1978.
  3. Åstedt-Kurki P, Liukkomen A. Humour in nursing care. J Adv Nurs1994(20): 183-7.
  4. Eide H, Eide T. Kommunikasjon i relasjoner. Oslo: Ad Notam Gyldendal; 1996. p.17-33, p. 210-18.
  5. Klein A. Latter for livet. Lynge: Bogans Forlag; 1988. p. 7-88, p.107-14, p.121-47.
  6. Aschehoug og Gyldendals store leksikon. København: Aschehaug og Gyldendal; 1996.
  7. Audette IM. The use of Humor in Intravenous Nursing. J Intraven Nurs 1994(1):25-7.
  8. Dugan DO. Laughter and Tears: Best medicine for Stress. Nurs Forum 1989 (1):18-26.
  9. Fry WF. Humour. Physiology and the Aging Process. In: Nahemow L. McCluskey-Fawsett K. Humour and aging. Academic Press, inc. Harcourt Brace Jovanovich, publishers;1986. p 91-3.
  10. Cousin N. Anatomy of an illness. 1979. p.25-41.
  11. Dillon KM. Positive emotional states and enhancement of the immune system. Int J Psychiatry Med 1985;15(1):13-7.
  12. Pasquali EA. Learning to laugh: Humor as therapy. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv 1990; (3): 31-5.
  13. Rosenberg L. A delicate Dose of Humor. Nurs Forum 1989; (2): 3-7.
  14. Natvig R-S. Sykepleie-etik. Oslo: Universitetsforlaget; 1993.
  15. Aftenposten. Kan ikke få det bedre her i Tromsø. Norge: Aftenposten 1997.

Nøgleord: humor, latter.