Sygeplejersken
I kø for Kosovo
Mens danske soldater siger nej til Kosovo, ringer sygeplejersker selv og beder om at blive sendt ud med den Danske Internationale Brigade.
Sygeplejersken 1999 nr. 31, s. 4-6
Af:
Anne Lea Landsted, journalist
Det skortede ikke på undskyldninger, da forsvaret for nylig ringede rundt for at samle danske deltagere til den internationale styrke i Kosovo, KFO (Kosovo Force). Mere end hver tiende af de kontraktansatte soldater, der var udset til styrken, sagde fra.
Helt anderledes så det ud på oversygeplejerske Helle Bloms kontor i Forsvarets Sundhedstjeneste på Jægersborg Kaserne. Her stod sygeplejerskerne i kø for at komme af sted. Kun to af de 120 sygeplejersker, Helle Blom kontaktede, sagde, at de helst ikke ville være blandt de første, der blev sendt til Kosovo. Ellers var stemningen helt i top.
''En sygeplejerske fra Viborg sagde ligeud, at hun ville sige sit job op, hvis hun ikke fik lov til at rejse,'' siger Helle Blom.
På hendes skrivebord ligger yderligere 16 spontane ansøgninger fra sygeplejersker, der gerne vil være en del af den Danske Internationale Brigade.
''Og jeg bliver kimet ned af sygeplejersker, der gerne vil vide, hvordan man kommer ind i forsvaret.''
Sygeplejersker, der gerne vil være en del af den Danske Internationale Brigade, skal have mindst fem års erfaring og helst have speciale inden for anæstesi eller kirurgi. Deres opgave er primært at tage sig af syge eller sårede soldater.
I Bosnien er det mest skadestuearbejde med sportsskader og trafikuheld, der præger dagligdagen hos de danske sygeplejersker.
I Kosovo er situationen en lidt anden. Den 850 mand store danske bataljon skal kontrollere et område i det nordvestlige Bosnien tæt ved grænsen til Serbien. Der er stadig spændinger og miner i området. Men det afskrækker ikke sygeplejerskerne.
''De er topmotiverede, og vil gerne være med, der hvor tingene sker. I Kosovo skal de for eksempel være med til at opbygge den danske lejr fra grunden. Så vidt jeg har forstået, er der ikke andet end en bar mark, der hvor styrken skal bo. Derudover bliver sygeplejerskens rolle i høj grad og i samarbejde med præsten at være sjælesørger for soldaterne. Ofte er sygeplejersken en af de første, soldaterne betror sig til, hvis de har problemer,'' siger Helle Blom.
Diplomuddannelse mangler
Sygeplejerskerne er godt klædt på. Ud over 14 dages øvelse med soldaterne i Oksbøllejren inden afrejsen, får de tilbudt et kursus i International Sundhedsstøtte. Kurset består af fire moduler og omfatter blandt andet katastrofehåndtering, tropemedicin og hygiejne.
Kurserne svarer til de kurser, der bliver tilbudt læger, som skal sendes ud. Men hos lægerne er der tale om en diplomuddannelse. Oversygeplejerske Helle Blom vil arbejde for, at kurset i International Sundhedsstøtte også kan blive en diplomuddannelse for sygeplejersker.
De 120 sygeplejersker, der for tre år siden skrev kontrakt med den Danske Internationale Brigade, er tilknyttet felthospitalet. Hospitalet er et moderne, mobilt sygehus, som kan sættes ind overalt i verden. Men det kræver en Folketingsbeslutning, som lader vente på sig. Det betyder, at de sygeplejersker, der om kort tid drager til Kosovo, er sendt ud på enkeltmands-kontrakter, og det har givet problemer i forhold til nogle af arbejdsgiverne.
''Nogle af sygeplejerskerne har haft svært ved at få fri. Og desværre er arbejdsgiverne i deres gode ret til at sige fra, fordi de kontrakter, sygeplejerskerne bliver sendt ud på i dag, ikke er dem, de skrev under på i 1996. Derfor forsøger jeg i øjeblikket at få lavet kontrakterne om, så sygeplejerskerne ikke længere er bundet til felthospitalet,'' siger Helle Blom.
Hun regner med, at der i løbet af det kommende år vil blive sendt i alt 12 sygeplejersker til Kosovo med den Danske Internationale Brigade.
35 på turnus
I Oksbøllejren er en del af det danske lægeteam to læger og fire sygeplejersker ved at gøre
Side 5
klar til at tage af sted til Kosovo. Overlæge Erik Thornval og anæstesisygeplejerske Henning M. Hansen rejste for et par dage siden. De er en del af forkommandoen, der skal ned og forberede den danske bataljons ankomst nogle uger senere. I alt skal 35 danske læger, sygeplejersker og sygepassere på turnus i Kosovo.
To medlemmer af teamet en læge og en sygeplejerske vil blive tilknyttet det franske felthospital i området. Det er her, danske soldater med alvorlige skader vil blive bragt ind.
Anæstesisygeplejerske Henning M. Hansen brugte en del tid på at forberede familien, inden han blev sendt til Makedonien sidste efterår. Det var første gang, han var ude med brigaden, siden han skrev kontrakt for tre år siden.
''Familien synes, det er i orden. Jeg er jo heller ikke væk mere end tre måneder ad gangen,'' siger Henning M. Hansen, der er gift og har tre børn.
Han regner med at forny kontrakten med den Danske Internationale Brigade, når den udløber om kort tid.
''Det er rart at komme lidt væk fra den daglige trummerum en gang imellem. Og med så mange mand samlet med så meget farligt legetøj kan man vel også gøre lidt gavn.''
Henning M. Hansen har ikke haft problemer med sin arbejdsgiver, selvom han tager af sted som enkeltperson og ikke med felthospitalet, som var det, han i sin tid skrev kontrakt med.
''Men en af mine kolleger har store problemer. Under øvelsen her i Oksbøl har hun været nødt til at tage hjem for at gå i nattevagt.''
Henning M. Hansen rejste i slutningen af juli til Kosovo sammen med overlæge Erik Thornval som en del af fortroppen.
23 års erfaring
Liselotte Mørk Andersen er helt sikker på at undgå at få problemer med arbejdsgivere. For nogle år siden sagde hun sit faste job som neuro-traumesygeplejerske op på Aalborg Sygehus og blev vikar. For som hun selv udtrykker det ''at blive lidt løs på tråden og kunne rykke ud med kort varsel.''
''Jeg blev oprindelig sygeplejerske, fordi jeg gerne ville arbejde i ulande,'' siger Liselotte Mørk Andersen, der med sine 47 år og 23 års erfaring som sygeplejerske hører til i den tunge ende af det danske lægeteam.
Det er første gang, hun skal ud. At det ikke er sket tidligere, skyldes private årsager, som hun ikke ønsker at komme nærmere ind på.
''Jeg skrev kontrakt med den Danske Internationale Brigade i 1997 efter at have læst en artikel i Sygeplejersken. Jeg er ikke nervøs, men jeg er da spændt på, hvad der skal ske. Siden efteråret har jeg siddet foran fjernsynet og tænkt: Nu må de da snart sende det felthospital af sted.''
Felthospitalet bliver foreløbig hjemme, men Liselotte Mørk Andersen tager ligesom sine kolleger af sted som enkeltperson. Og hun har ikke ladet sig afskrække,
Side 6
selvom det er en helt ny og anderledes verden, hun har mødt under de seneste ugers træning med soldater i Oksbøllejren.
''Det tager tid at lære forretningsgangene at kende. Man skal også lige vænne sig til at bære våben. Jeg er ikke vild med det. På den anden side kan det være nødvendigt.''
Og så er der de mange nye og meget unge mandlige kolleger. Liselotte Mørk Andersen trækker på smilebåndet og fortæller om en sjov oplevelse, hun havde en af de første dage i lejren. Her overhørte hun tilfældigt en samtale mellem en gruppe unge soldater.
''En af dem sagde: Nu skal det ikke undre mig, at de sender sådan en gammel havtaske med 20 års erfaring som sygeplejerske af sted. Jeg vendte mig om og sagde: 23 år. Ham, der havde sagt det, blev frygtelig flov. Men nu har vi det helt fint. Jeg tror faktisk, de synes, det er betryggende at have sådan en gammel pige med på holdet.''
Liselotte Mørk Andersen er med i det første hold sygeplejersker, der rejser til Kosovo i begyndelsen af august. Hun bliver tilknyttet det franske felthospital.
Familie på Balkan
Skadestuesygeplejerske Peter Dzougov står i sengeafsnittet i det infirmeri, som er stillet op i en lagerhal i Oksbøllejren. Her er det hele. Skadestue, operationsstue og sengeafsnit. Sådan nogenlunde kommer det til at se ud i Kosovo bortset fra at større traumer vil blive overflyttet det franske felthospital.
''Jeg tager det som en udfordring. Det bliver spændende at være med til at bygge noget op fra starten,'' siger Peter Dzougov, der med sine 35 år er tæt på at være teamets Benjamin.
Hans kone var ikke vildt begejstret, da han fortalte om sin beslutning. Men nu har hun accepteret det.
''Det er en egoistisk oplevelse at blive sendt ud. Derfor er det vigtigt at have baglandet i orden. Min kone har givet mig rum til at rejse, og det er vigtigt for mig. Ellers var jeg ikke taget af sted.''
Balkan har en særlig plads i Peter Dzougovs hjerte. Han har familie i Bulgarien og Makedonien. Derfor har han også brugt en del tid på at sætte sig ind i situationen på Balkan.
''Jeg har ikke noget personligt forhold til Kosovo, men det ligger i mit nær-område,'' siger Peter Dzougov.
Han har tidligere været FN-soldat, men det er første gang, han skal ud som sygeplejerske. Og det bliver næppe sidste. Han har lige fornyet sin kontrakt med den Danske Internationale Brigade.
''Jeg overvejede at søge ind i Læger Uden Grænser, men valgte forsvaret af familiemæssige og økonomiske grunde, men jeg kender da sygeplejersker, der har opsagt deres kontrakt med Den Internationale Brigade og søgt over i Læger Uden Grænser. Der er større udfordringer i Læger Uden Grænser, men du får ingen løn, og det er svært at klare sig uden, når man har familie og børn, så foreløbig bliver jeg, hvor jeg er. Men man skal aldrig sige aldrig,'' siger Peter Dzougov.
Han afløser det første hold sygeplejersker i Kosovo til oktober.
Kontraktperiode: 3 år.
Løn og ydelser under tjeneste i udlandet for sygeplejersker og radiografer:
Løn: Skalatrin 22-32
Tillæg: 2.079 kroner per måned (april 1998-niveau)
Skattefrit udetillæg: 7.345 kroner per måned (april 1998-niveau)
FN/NATO-tillæg: 3.250 kroner per måned (april 1998-niveau)
Skattefrit IFOR tillæg: 276 kroner per måned (april 1998-niveau)
Fri kost og logi
Nøgleord: Den Internationale Brigade, felthospital, Kosovo.
Billedtekst
Anæstesisygeplejerske Henning M. Hansen er i Kosovo for at forberede de øvrige danske hjælpearbejderes ankomst.''Jeg blev oprindeligt sygeplejerske, fordi jeg ville arbejde i ulande,'' siger sygeplejerske Liselotte Mørk Andersen, som er på vej til Kosovo.