Fra drøm til virkelighed

''Klangen er god nok,'' siger en næsten overstadig Kirsten Stallknecht, mens hun spiller på det gamle harmonium, som har fået sin plads på museets hospitalsgang fra 1930'erne, hvor overlæge og sygeplejersker er i gang med en minikonference, inden de skal ind til deres patienter.

''Tit ville jeg meget hellere spille for at slippe for at smøre mad,'' tilføjer hun og mindes sin egen hospitalstid.

Kirsten Stallknecht, Dansk Sygeplejeråds tidligere formand, er om nogen primus motor for etableringen af Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding, og med åbningen af museet er en længe næret drøm gået i opfyldelse.

Ideen til et sygeplejehistorisk museum dukkede op i 1980'erne, da daværende næstformand i Dansk Sygeplejeråd Benny Andresen kom tilbage fra forhandlinger i forbindelse med omstruktureringen af sundhedssektoren og fortalte om de mange effekter, der nu blev til overs med nedlæggelsen af plejehjem, institutioner og sygehusafdelinger.

Det var ting, som sygeplejerskerne brugte i deres arbejde. De burde bevares, mente Benny Andresen.

''Og det havde han jo ret i,'' siger Kirsten Stallknecht og tilføjer:

''Vores arbejde, den daglige omsorg for patienterne, har været langt mindre i fokus end lægernes. Det er meget mere dramatisk med de medicinske og teknologiske landvindinger. Derfor kan man heller ikke fortænke Medicinskhistorisk Museum og andre i at tage udgangspunkt i netop den udvikling. Men det betyder jo, at sygeplejen har været ret usynlig i historisk sammenhæng.''

Kirsten Stallknecht skrev derfor til alle landets borgmestre og amtsborgmestre om tilladelse til at samle ind:

''Jeg fortalte, at vi gerne ville have det, der var blevet lagt til side, fordi det ikke blev brugt, men som var for godt til at blive smidt væk.''

Henvendelsen blev modtaget meget positivt, og Dansk Sygeplejeråd kunne nu begynde at efterlyse genstande, uniformer, fotografier, breve, dokumenter, undervisningsmateriale og andre arkivalier. Tillidsmænd blev orienteret om indsamlingen, og på medlemsmøder og i Sygeplejersken blev medlemmerne opfordret til at bidrage. Det gav bonus. Tingene begyndte at strømme ind. Dansk Sygeplejeråd måtte etablere et særligt depot og så småt begynde at tænke på, om man skulle entrere med et allerede etableret museum om at huse samlingen af sygeplejeeffekter, eller om man skulle arbejde for at få et eget selvstændigt sygeplejehistorisk museum.

Beslutningen om et eget museum blev truffet i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1990, da købet af det tidligere julemærkesanatorium ved Kolding Fjord var en realitet (1,2).

Det færdige resultat

''Jeg forelskede mig straks i de to pavilloner Fjordglimt og Granly med deres enestående beliggenhed. De var godt nok i en frygtelig forfatning. Især det indvendige var stærkt misligholdt. Men der var store muligheder i de gedigne murstensbygninger,'' siger Kirsten Stallknecht.

I dag huser de to pavilloner henholdsvis museum og arkiv og magasiner, men oprindeligt var det tanken, at de skulle have været udlejet til erhvervsformål. Men heldigvis for museumsplanerne

Side 17

kom en lokalplan på tværs. Erhvervslejemålene kunne ikke realiseres. Da Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse havde besluttet at etablere et sygeplejehistorisk museum, blev der sat en tidsfrist: Åbningen af museet skulle være en del af festligholdelsen af Dansk Sygeplejeråds et hundrede års jubilæum i 1999.

Kirsten Stallknecht , museumsprojektets primus motor. Mere end 10 års forbarbejde er nu kronet med åbningen af det sygeplejehistoriske museum. Glæden og interessen var stor, da hun gik rundt i samlingerne inden den officielle åbning. Her lytter hun andægtigt til instruktionssygeplejerskens anvisninger.

Det kom som bekendt til at passe. Efter ni års intensivt forarbejde kan museet nu byde de første

Side 18

gæster velkommen til et spændende strejftog i sygeplejens historie.

''Når man har satset så meget på et projekt ­ tid, penge og kræfter ­- så håber man inderligt at få et godt resultat ud af det,'' siger Kirsten Stallknecht og tilføjer:

''På forhånd kan man jo ikke vide noget om det endelige resultat. Jeg har fulgt projektet løbende og selv været aktiv med indsamling og information. Jeg har været med i diskussioner og set på planer, og alligevel har jeg været spændt til det sidste. I dag er jeg jublende glad og meget stolt. Dansk Sygeplejehistorisk Museum er en dejlig oplevelse.''

Undervejs har Kirsten Stallknecht haft sygeplejeemblemerne som sit særlige arbejdsområde:

''Da Dansk Sygeplejeråd flyttede ind i sit nuværende domicil i Vimmelskaftet i København, fik vi foræret en samling emblemer, 33 stykker i alt, af en gruppe sygeplejelærere. Den var udstillet i mange år, men blev så gemt af vejen under en ombygning. Jeg ville gerne have den frem igen, men tiden gik, og det blev ikke til noget. Derfor har det været en dejlig opgave at få samlingen frem i lyset igen og supplere den, så vi i dag kan vise mere end 200 danske emblemer frem for museumsgæsterne. Siden skal samlingen i Kolding suppleres med emblemer fra vores danske samarbejdspartnere og vores udenlandske søsterorganisationer. I dag kan vi allerede vise en del både danske og udenlandske emblemer, og flere vil komme til, blandt andet fordi jeg naturligvis bruger min tid som formand for den internationale sygeplejerskeorganisation ICN til at samle ind.''

Voksende historieinteresse

Der er en voksende interesse for at kende sin historie. Det gælder ikke kun inden for sygeplejen. Overalt er der institutioner, organisationer, fag og professioner, der ansætter historikere til at grave i historien, ligesom slægtsforskning er blevet en stor aktivitet.

''Vi lever i en tid, hvor alt går så utrolig hurtigt. Derfor tror jeg, det giver tryghed at kende sine rødder, at kunne trække nogle linjer bagud,'' siger Kirsten Stallknecht og tilføjer: ''At synliggøre sygeplejens historie hænger sammen med den professionalisering, der er sket af faget over de mange år. Vi er blevet en selvstændig profession, vi har vores eget virksomhedsområde og faglige grundlag. Det er indlysende at sætte det ind i en historisk sammenhæng.''

Hun er ikke i tvivl om, at sygeplejerskerne vil tage det nye museum til sig. Det vidner den overvældende interesse, organisationen har mødt undervejs blandt medlemmerne. Mange har doneret smukke og værdifulde ting til samlingerne, andre dybt personlige effekter som breve, fotografier og vandrebøger.

Ud over etableringen af Dansk Sygeplejehistorisk Museum har Dansk Sygeplejeråd haft andre historiske aktiviteter i gang blandt andet på publikationssiden. Historiker Esther Pedersen har eksempelvis skrevet om organisationens og sygeplejens tidlige historie, og historiker Nete Balslev Wingender om SSN, Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden. Når Dansk Sygeplejeråd officielt markerer sit jubilæum den 27. oktober 1999, udkommer hendes tobindsværk om organisationens ethundredårige historie.

Litteratur

1. Kjærgaard G. I særklasse. Sygeplejersken nr. 17/1990.
2. Kjærgaard G. Koldingfjord -­ engang trinbræt til sygeplejen. Sygeplejersken nr. 17/1990.

Nøgleord: Sygeplejehistorisk museum, sygeplejehistorie.