Resumeer af international forskning

MONITORERING AF HJERTEOPEREREDE PATIENTER EFTER TIDLIG UDSKRIVELSE

Savage LS, Grap MJ. Telephone Monitoring After Early Discharge for Cardiac Surgery Patients. Am J Crit Care 1999; 8(3): 154-9.

Det fordrer kreative strategier at monitorere det postoperative forløb hos hjerteopererede patienter, da indlæggelsestiden er nede på fem dage eller mindre. Den beskrevne undersøgelse havde til formål at finde frem til, hvad der har betydning for patienterne i løbet af den tidlige rehabiliteringsfase efter hjerteoperation, så specialuddannede sygeplejerskers indflydelse kunne beskrives (Advanced Practice Nurses).

En kardiovaskulær klinisk sygeplejespecialist udførte opfølgende telefoninterview hos 342 hjerteopererede patienter 7-14 dage efter udskrivelse. Patienter fik både åbne og lukkede spørgsmål. De største problemer var ødem i benet (48 procent), appetitforstyrrelser (35 procent), dyspnø (29 procent), søvnforstyrrelser (12 procent) og væskende sår (9 procent).

Sygeplejeintervention i telefonen omfattede beroligelse af patienten med hensyn til det postoperative forløb (86 procent af patienterne), diætvejledning (31 procent), aktivitetsvejledning (29 procent), emotionel støtte (25 procent), henvisning til læge (16 procent) og medicinvejledning (13 procent). Som følge af disse fund blev standarden for sygeplejen revideret, så den omfattede problemer med sårheling, søvn og appetit.

Konklusionen var, at telefonmonitorering af patienter, som er tidligt hjemsendt efter hjerteoperation, kan lette en ofte stressende overgang til postoperativ genoptræning hjemme. Den kardiovaskulære kliniske sygeplejespecialist kan tilbyde patient og familie støtte og indprentning af udskrivningsinformationen. 

Af Ingrid Egerod, forskningsmedarbejder, cand.cur.

BØRNEFAMILIERS OPLEVELSE AF SUNDHED

Åstedt-Kurki P, Hopia H, Vuori A. Family health in everyday life:a qualitative study of well-being in families with children. J Adv Nurs 1999; 29: 704-11.

19 familier (børn og voksne sammen) blev interviewet to gange med fokus på det, man gjorde, vidste og følte med hensyn til sundhed. Data blev analyseret hermeneutisk-fænomenologisk for at finde den mening, familierne lagde i det at leve sundt. Man antog, at summen af familiemedlemmernes ideer om sundhed dannede et mønster for hele familien.

Som forventet var sundhedsforståelserne mangeartede. I nogle familier beskrev man sundhed som ''en fælles følelse af, at alting er godt (a shared feeling that everything is well)''. I andre familier var man uenige om, hvordan sundhed kunne beskrives, eller man beskrev det simpelthen som det ikke at være syg, eller at alle i familien er raske og sunde. Et interessant spørgsmål var, hvad familierne gjorde for at opretholde og fremme sundhed, og man fandt flere strategier:

Man talte sammen, havde lov til at udtrykke følelser, så positivt på livet, havde fælles regler, holdt aftaler, havde frigjort sig fra sine forældre, havde humor og selverkendelse.

I artiklen diskuteres, om man kan tro på en undersøgelse, hvor samtlige familiemedlemmer deltager. Forsøger familiemedlemmerne at behage hinanden, eller får man styrker og svagheder frem i familiemønstret? Forfatternes løsning på problemet var at interviewe familierne to gange. I det andet interview kom man mere i dybden, og eventuelle spændinger fra første interview blev løst. Et lignende studium i Danmark kunne give interessante oplysninger om, hvordan danske børnefamilier oplever sundhed og velvære. 

Af Elisabeth Hall, cand.cur., ph.d.-stud., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.