Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

System med begrænsninger

Patientklagenævnets opgave er at tage stilling til, om den enkelte sundhedsperson har begået fejl. Hvis en klage bunder i dårlig organisation eller økonomi, ligger problemerne uden for nævnets kompetence. Det gør en række sager meget vanskelige, siger Karen Vilsgaard, sygeplejerskerepræsentant i Patientklagenævnet.

Sygeplejersken 1999 nr. 41, s. 16-17

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Hvis en sygeplejerske har givet sin patient forkert medicin, er det en oplagt sag. Så har hun overtrådt sygeplejerskelovens bestemmelse om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Så oplagte er langt fra alle klagesager.

Når patienter eller efterladte pårørende klager, kan der være tale om forløb, hvor det er svært at sætte fingeren på en enkelte persons virksomhed. Så kommer klagesystemet til kort, siger oversygeplejerske Karen Vilsgaard, en af de fire sygeplejersker i Patientklagenævnet.

Karen Vilsgaard vil ikke udtale sig om konkrete klagesager. Men hun kender det ressourceproblem, som indgår i sagen fra Frederiksberg Hospital (se den foregående artikel).

''Vi ser det oftere, og så sent som på det sidste nævnsmøde, jeg deltog i, havde vi igen en diskussion om problemet. Det er jo svære afgørelser i disse ressourcesager. For er den dårlige sygepleje den enkeltes fejl, eller er der noget galt et andet sted? Derfor må vi have det op som en principiel diskussion i Patientklagenævnet. Vi må have diskuteret, hvor stort et ansvar den enkelte fagperson kan have for forhold, der er bestemt uden for afdelingen ­ som budgetterne og andre politiske beslutninger.''

Travlhed og underbemanding kan aldrig blive en undskyldning for, at man fralægger sig sit ansvar, siger Karen Vilsgaard. ''Men i de senere år er Patientklagenævnet blevet bedre til at tage hensyn til de formildende omstændigheder i en sag.

Når sygeplejerskerne kan beskrive, at der har været travlhed i afdelingen, bliver det taget alvorligt. Der kan også være tale om dårlig ledelse, og det skal den enkelte ikke undgælde for.

Men hvornår har en afdelingssygeplejerske eller en oversygeplejerske ansvar for dårlige ressourcer? Hvornår drejer det sig om dårlig planlægning og arbejdstilrettelæggelse, og hvornår er der tale om forhold, som det ligger uden for lederens muligheder at ændre på?

Patientklagenævnets kompetence er jo begrænset til den enkelte klager og den enkelte fagperson. Organisatoriske problemer og følger af politiske beslutninger må vi ikke gå ind i. Systemet har sin store begrænsning. Og det er da dybt problematisk.''

I Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har man i de senere år diskuteret, om patientklagesystemet bør suppleres med et systemtilsyn. Et tilsyn, der skal forebygge fejlene i stedet for først at reagere bagefter.

Den tanke hilser Karen Vilsgaard meget velkommen. Men indtil videre findes systemtilsynet ikke. Patientklagenævnets opgave er begrænset til at placere et ansvar hos den enkelte fagperson. ''Det værste er sager, hvor der er tale om dårlig kvalitet i forløbet, men hvor man ikke kan sætte fingeren på én konkret fejl,'' siger Karen Vilsgaard.

''Hvis man kan se, at der er et generelt kvalitetsproblem, kan man selvfølgelig stile en påtale til ledelsen. Men i andre sager kan der ske det, at man opdager, at en sygeplejerske har begået en mindre fejl. Og så er der en tendens til at give hende en påtale for at vise klageren, at vi heller ikke synes, forløbet er godt.

Vi havde et eksempel for nylig, en meget syg patient, der lå på et patienthotel. Hun hørte til en onkologisk afdeling, men havde også været indlagt på ortopædkirurgisk afdeling med en brækket arm. Hun blev sendt rundt i systemet, fordi ingen kunne finde ud af, hvor hun hørte til.

Til sidst opgav hendes datter og tog hende med hjem. Da hun så blev indlagt igen, glemte sygeplejersken at give hende de puder, hun havde bedt om. Det mente man så, hun skulle have kritik for. Den mildeste kritik, men alligevel.

Det fik vi dog afværget, og det er vi efterhånden blevet gode til. Men på den anden side må man sige, at har man begået en fejl, så skal man vel have en påtale,  

Side 17
 

hvis fejlen ligger inden for det område, der er klaget over. Når folk indsender en klage, bliver den stillet op i punkter, og folk bemærker, at det var det, de ville klage over. Og så kan det godt være, at det lille punkt, hvor sygeplejersken får en påtale, ikke var det, de mente mest alvorligt.''

Krisebearbejdning

­ Når de efterladte til en afdød patient har indsendt en omfattende klage, og sagen ender med en påtale for et mindre forhold, er det så tilfredsstillende for klagerne?

''Det ulykkelige er, at jeg ikke tror, de får ret meget ud af at klage. Vi ser megen krisebearbejdning i klagesagerne, men den forløsning, de pårørende venter af afgørelsen, får de ikke. Mange klager vidner også om dårlig kommunikation. Det bliver anledningen til, at man klager. Men vi er nødt at holde os for øje, om der er begået en fejl. Det er vores opgave.''

­Når en stor sag ender med en lille påtale til en sygeplejerske, bliver du så aldrig spurgt, hvad I dog tænker på i Patientklagenævnet?

''Jo, det gør jeg. Det er jo frygteligt, at der bliver sat spørgsmålstegn ved ens faglige virke. Det er slemt nok, hvis der er sket noget med patienterne.

Men der er også en nedre grænse for, hvad der er god sygepleje. Vi skal vurdere, om det, de har gjort, er fagligt kompetent eller en overskridelse af sygeplejerskeloven. Så regner vi med, at Dansk Sygeplejeråd varetager deres interesser i øvrigt.''•

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, Patientklagenævnet. 

Tema: Patientklagenævnet