Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 2000 nr. 11, s. 48
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
ÅNDELIG OMSORG
Hans Stifoss-Hanssen, Kjell Kallenberg
Livssyn, sundhed og sygdom
Teoretiske og kliniske perspektiver
Oversat fra norsk af Anne Elsebet Overgaard
København: Hans Reitzels Forlag 1999
172 sider, 198 kr.
To norske sygehuspræster bidrager med viden om etiske og kulturelle temaer i sundhedsarbejdet, refleksion og nye arbejdsmetoder.
Vi er blevet rigtig dygtige til at behandle mange forskellige sygdomme og lidelser, og alle i sundhedssektoren er optaget af økonomi, kvalitet og brugerindflydelse. Vi skal også sikre, at sygeplejen tager udgangspunkt i patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov, men hvordan er disse behov vægtet? Har vi viden, uddannelse og erfaring nok til at varetage patienternes åndelige behov og tale med dem om religion, livssyn, livskvalitet og øvrige eksistentielle spørgsmål? Tør vi tale med patienterne om deres tro? Er vi selv afklarede om vort livssyn?
I middelalderen blev sygepleje, medicin og religion udøvet som en helhed. Omsorgen fandt sted i en kristen enhedskultur, hvor det var unødvendigt at definere et begreb som åndelig omsorg. Den blev opfattet på samme måde af alle. Sygepleje og medicin har løsrevet sig fra religionen og fremstår nu som videnskabelige discipliner, og pluralisme, trosfrihed og sekularisering er en realitet. Livssynet er ikke længere fælles, men fælles er fortsat spørgsmål som: ''Hvad er min værdi, når jeg er syg?'' eller ''Hvordan kan jeg møde døden?'' uanset om man er ikke-troende, kristen, muslim eller jøde.
Der findes ikke meget litteratur om den åndelige omsorg. De to norske sygehuspræster har nu gjort det ganske enestående.
De definerer åndelig omsorg og livssyn, og sundheds- og sygdomsbegrebet analyseres grundigt ud fra et kulturelt, samfundsmæssigt og individuelt perspektiv. De introducerer en kortlægningssamtale for at nå frem til en ''åndelig diagnose,'' så den åndelige omsorg kan praktiseres. Modellen bygger på klinisk baserede iagttagelser af, hvad der er relevant at tage op med patienterne på det åndelige område. De deler det op i fire områder: Åndelig smerte, åndelig ressourcefattigdom, problemer med trossystemet og behov for åndeligt relaterede handlinger. Det er en ganske anvendelig model, der kan anvendes som inspiration til indlæggelsesinterview. Forfatterne reflekterer også over, om personalet er forpligtet til at yde patienten direkte assistance til at udøve sin religion, hvor det almindeligvis drejer sig om bibellæsning eller bøn. Svaret kan hverken begrundes i medarbejderens eget livssyn eller et påbud fra ledelsen. Hver enkelt må selv vurdere det grundigt og lægge vægt på at være til rådighed for patienten.
Der ligger en stor faglig opgave i at udvikle viden om livssyn og åndelig omsorg og at integrere den i undervisningen på forskellige niveauer. Danmark bliver en enkelt gang fremhævet af forfatterne ved at have fokus på den åndelige dimension i sygeplejestudiet og på efteruddannelsesniveau, mens andre sundhedsuddannelser i Danmark ikke vægter denne dimension.
Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sct. Hans Hospital, afdeling M.
LÆREBOG OM BØRN
Birthe Lind, Helle Rasmussen
Børn - sundhed og sygepleje
Lærebog til sygeplejestudie
1. udgave
København: Munksgaard 1999
352 sider, 348 kr.
Denne basisbog til sygeplejerskeuddannelsen omfatter et bredt teoriområde og formidler en væsentlig viden om børne- og familieområdet. Den giver et fint overblik over sundheds- og sygeplejen til børn med vægt på det forebyggende og tværfaglige. Den normale, sunde udvikling, forebyggelse og de grundlæggende observationer og sygepleje er prioriteret højt. Begreber som livsformer, mestring, børnekultur og socialisering indgår naturligt. Der er foretaget en gennemgribende revision af ''Pædiatrisk sygepleje'' fra 1990 af de samme forfattere.
Fakta om børns sundhed og sygelighed, deres vilkår og profylakse i forbindelse med svangerskab, orlov, vaccinationsprogrammer m.m. indleder bogen, der har ''Lov om forebyggende sundhedsordning for børn og unge'' som udgangspunkt.
Afsnittet om barnets vækst og udvikling er fyldestgørende og en forudsætning for at udøve sygepleje til børn. Den psykiske udvikling gennemgås kort og kritisk og inddrager Piaget, Mahler, Erikson og Freud. Tilknytningen skitseres ved Bowlbys og Sterns teori. Den motoriske, sproglige og perceptuelle udvikling følges frem til puberteten. Socialpædiatriske begreber som risikofamilier og omsorgssvigt er sat i relation til regeringens prioriteringer på børneområdet i Folkesundhedsprogrammet 1999-2008. Der er en god kritisk indføring i børneopdragelse og et rigtig godt afsnit om børns tanker om døden med henvisning til Anne Jacobsens nyreviderede klassiker ''Kan man dø om natten.'' Første del dækker den viden, den studerende har brug for i sygeplejestudiet, dog ikke dybt nok på det udviklingspsykologiske område.
Anden del er en indføring i sygepleje til børn, hvor forebyggelsen inddrages. Børns vilkår på hospital, plejeformer, kommunikation m.m. belyses. Afsnittene om observation og pleje af det syge barn er informative og lettilgængelige.
Til sidst er et stort afsnit om sygepleje til børn med særlige behov pga. for tidlig fødsel, allergi, respirations-, fordøjelses-, urinvejs- og kredsløbsproblemer, frakturer, sukkersyge, epilepsi, maligne sygdomme og handicap. Her savner jeg noget mere sygdomslære, men der er henvisninger til supplerende litteratur.
Opdaterede henvisninger, kritisk inddragelse af nye teorier og forskningsbaserede referencer øger bogens værdi på sygeplejestudiet.
Af Ulla Houborg, sygeplejelærer og sundhedsplejerske på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev.
KROPPENS ADVARSELSSIGNAL
Lise Ehlers
Ondt i livet
- kvinder og de nye sygdomme
København: Gyldendal 1999
112 sider, 178 kr.
Lise Ehlers er sygeplejerske og neuropsykolog. Hendes interesse for de nye sygdomme udspringer af personlige og professionelle erfaringer specielt med
kvinder, som har et komplekst og kompliceret sygdomsforløb, og som har fået nogle af de nyere diagnoser, f.eks. kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og whiplash. Udgangspunktet er en differentiering mellem illnes og disease. Illnes er patientens oplevede lidelse, f.eks. smerter, ubehag eller oplevelsen af at være syg. Disease refererer til den sygdom, der kan registreres og observeres og dermed diagnosticeres. Ehlers slår til lyd for at lade illness vinde mere indpas i diagnosticering og behandling, netop fordi der er en god grund til, at mennesker oplever sig syge.
Smerter er vanskeligt at forholde sig til for patient og sundhedspersonale. Smerter uden en åbenlys, rationel begrundelse tolkes ofte som ikke-reelle smerter. En af forklaringerne er, at ondt i livet giver sig udslag i fysiske smerter. Kroppens advarselssignal ved langvarige skuffelser, sorg og tab. Smerter kan være et værn mod noget, der er værre, f.eks. overvældende og belastende følelser, der truer identiteten. En definition på smerte kunne være: En ubehagelig, sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel trussel om skade på det fysiske, psykiske og sociale område.
Whiplash opstår efter en accelerations- og deaccelerationsbevægelse af hovedet ved påkørsel bagfra. Nogle har vedvarende symptomer i lang tid efter en ulykke uden objektive tegn på læsioner. Hysteri er en diagnose, som er kommet frem i lyset igen. Den gamle diagnose er afskaffet, men der ses på ny ganske få tilfælde af hysterioforme lammelser og andre invaliderende symptomer. Ehlers påpeger, at lammelserne ofte er forårsaget af sociale belastninger eller en særlig psykisk konstitution.
Lise Ehlers ærinde er at ændre grundholdningen til at være syg og bringe andre aspekter frem i relation til f.eks. smerter og de nyere diagnoser. Behandlingen er både medicin og mere åbenhed over for psykoterapi. Desuden er det en generel opfordring til disse patienter om at handle i stedet for at somatisere, dvs. komme op af sofaen, skabe sit eget liv og ændre de negative sider til en mere opbyggelig tilværelse.
Bogen er et debatoplæg om sygdomsopfattelse og en opfordring til at lytte til patienten. Patienten opfordres til at tage ansvar for egen situation og eget liv og handle ud fra positive referencer. Det er på mange måder kontroversielt og forfriskende at læse den slags opfordringer i klartekst.
Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske på Amtssygehuset Fjorden, Roskilde.
KOMPETENCE TIL AT LEVE LIVET
Hanne Hostrup
Gestaltterapi
- Indføring i gestaltterapiens grundbegreber
København: Hans Reitzels Forlag 1999
248 sider, 250 kr.
Før 1950 var terapi noget, der kun fandtes i Amerika, og den almindelige mening var, at de, som gik i terapi, havde en skrue løs. I dag er de fleste indstillede på, at terapi betyder en behandling, der kan hjælpe, hvis livet gør så ondt, at man ikke kan leve det uden sjælekvaler. Ingen har før skrevet om gestaltterapi i forhold til den kultur, den udfolder sig i og med de normer og værdier, det indebærer.
Cand.psyk. Hanne Hostrup, kendt for sin bog ''Kærestebilleder,'' har gjort det. Gestaltterapien er udviklet i USA, og de bøger, der findes i oversættelse, er skrevet ud fra den teoriudvikling, som er foregået i USA. ''Gestaltterapi'' indeholder de gestaltterapeutiske grundbegreber og deres indbyrdes sammenhænge set i forhold til dansk etik og moral, værdigrundlag, teori og metode, som hænger uløseligt sammen. Rammer, regler, magt og etik er kulturafhængige aspekter, som skal tilpasses den kultur, terapien udøves i. Denne holdning går som en rød tråd gennem teksten.
Frederick S. Perls (1893-1970) var skaberen af gestaltterapien, hvis rødder er at finde i gestaltpsykologien, eksistentialismen og fænomenologien. I dag inkluderer gestaltterapi den nyeste forskning inden for udviklingspsykologi og klinisk psykologi. I Danmark er den under udvikling og langsomt ved at vinde respekt i faglige kredse.
Den kontaktform, det lille barn har lært sig som værende livsvigtig i forhold til elementer i et givent samvær, betegnes som forsvarsmekanismer. Det er oprindeligt udviklet som et sundt forsvar mod farlige og uønskede situationer. Det er barnets kontaktform, som det forholder sig til moderen og faderen på i forskellige aldre. Ved at identificere personens kontaktform gøres det tydeligt for terapeuten, hvordan brug af barnlig kontaktkompetence bliver til et tab af jeg-funktionen, når den anvendes i en voksen og nutidig kontakt. Dette bruges til at stille den gestaltterapeutiske diagnose. De forskellige kontaktforstyrrelser beskrives meget grundigt over ca. 50 sider, og netop denne del af bogen ser jeg som særdeles nyttig for sygeplejersker i forhold til at forstå personers måde at reagere på i forskellige kontaktsituationer.
''Gestaltterapi'' er yderst vigtig og relevant for en mere sober fremstilling af den gestaltterapi, som udøves i dag i Danmark. Bogen henvender sig til forskellige professioner inden for det sundhedsvidenskabelige område. Hanne Hostrup er med til at synliggøre nutidens gestaltterapeutiske værdi og formåen på en meget saglig måde, så fordomme og uvidenhed ikke fortsat behøver præge debatten om de forskellige terapiretningers fuldkommenhed. Bogen er først og fremmest en grundbog, som kræver tid og tanker undervejs. Det er vanskeligt tilgængeligt stof, som indimellem ikke fremstår helt klart.
Af Inger Jerichau, gestaltterapeut og uddannelsesleder i Uddannelses- og Udviklingsafdelingen, Roskilde Amts Sygehusvæsen.