Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Faglig kommentar: Sundhed er mere end ord
Når vi bliver voksne, lever vi så usundt, at ministeren må sig forbarme. En sammenhængende og helhjertet sundhedspolitisk indsats over for børn og unge var måske en del af løsningen, frem for forskellige velmente kampagner i ny og næ.
Sygeplejersken 2000 nr. 11, s. 35
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Med hvor mange km i timen falder maden ned i mavesækken? Er hoste en hvirvelvind i luftrøret? Kan mavesækken blive helt tom? Hvilken farve har den, når den er ren? Kan et øje godt drømme en drøm alene?
Spørgsmål stillet mellem havregryn og cornflakes en almindelig torsdag morgen.
Indtil børn bliver unge og går i gang med at cementere, at danske unge har europæisk rekord i alkoholforbrug, er de meget interesserede i, hvordan kroppen fungerer, og hvad den har brug for. Men motivationen udnyttes ikke. Der er for meget spredt fægtning i indsatsen over for børn og unge og for lidt samarbejde mellem forældre, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, og det er så som så med klare politiske signaler om, hvad sundhed egentlig er for en størrelse.
Der er simpelt hen for mange modsætninger til, at man kan tage de enkelte sundhedskampagner og deres bombastiske budskaber helt alvorligt.
Et par eksempler:
Det er i mine øjne absurd at tillade rygning i folkeskolen og så bruge uanede ressourcer på at hjælpe de samme mennesker med at holde op med at ryge 20 år senere. Eller at tillade rygning i gymnasiets kantine, så ikke-rygerne lige så godt kan tage en smøg, som de kan lade være. De lugter alligevel forfærdeligt, når de er færdige med at spise.
Det er paradoksalt at bringe børn til svømning, og når de dukker op i cafeen, hvor far eller mor venter, kan de kun fristes af selvlysende saftevand og en slikmontre på størrelse med en lastbil. Alternativerne eksisterer ganske enkelt ikke.
Det kræver vel ikke det store politiske mod at give lidt flere valgmuligheder for at signalere, at motion er godt, og at det ikke er nødvendigt at skylle anstrengelserne ned med en hel mundfuld E'er bagefter.
Skolerne er mange steder ikke bedre. Eleverne vil gerne have en automat med læskedrikke, og det får de så. Skoleboden, som burde være et godt alternativ til den fladklemte med leverpostej, kan ikke byde på meget andet end chokoladestænger af tvivlsom værdi. Hvor er visionerne dog henne? Hvor bliver den gode madkultur demonstreret, så ungerne kan røre, dufte og smage ægte, ordentlige råvarer?
10 pct. af de unge i 9. klasse er overvægtige, skal vi så blot nøjes med en ny kampagne om et år med overvægt som tema?
Gulerødder på taget
Når ungerne rykker fra fritidshjem til klub, er det en underlig oplevelse at sidde over for en klubleder, der med største selvfølgelighed siger til forældrene til de 11-12-årige, at nu må de vænne sig til, at det sikkert er her i femte klasse, deres børn for første gang vil komme fulde hjem.
Det sidste burde måske ikke forbavse. I kampagnen ''Unge og alkohol,'' der netop er iværksat, er målet at få forældre og lærere til at udarbejde aftaler med børnene om alkohol til fester og alkoholpolitik på skolen, så alkoholdebuten udskydes. Baggrunden er, at danske unge drikker langt mere end andre unge i Europa. F.eks. har hver femte dreng i 5. klasse prøvet at være fuld.
Vi ved, at noget er sundere og bedre end andet. Hvorfor findes der så ikke en sammenhængende sundhedspolitik for børn og unge, som satser på et bredt samarbejde mellem forældre, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere? Hvorfor er der ikke langt mere konkrete mål, der beskriver, hvor vi vil hen? Hvorfor skal hver enkelt sundhedsplejerske selv konstruere sit undervisningsmateriale til børn i folkeskolen?
Politisk kan man udnytte ressourcerne bedre, hvis man tør tage stilling til, hvad det er vigtigst at få sagt og gjort, når målgruppen er børn og unge, og derefter udarbejde ordentligt og tidssvarende materiale, der ikke kun taler til hovedet, men til alle sanser. Børnene er topmotiverede, indtil de bliver alkoholiserede.
Og forældrene, de må have klar besked om, hvad det betyder, når ungerne ikke får mad med i skole, altid bliver befordret rundt i bil og begynder at få en øl til maden i 12-års alderen.
For min skyld behøver der ikke gro gulerødder på taget af enhver offentlig institution. De sundhedspolitiske signaler skal bare være tydelige, og der skal være en linie i dem, der rækker længere end til gløden på cigaretten.