Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Sikker viden om berusere efterlyses

Hvornår skal man sende en beruset person i detentionen? Hvornår skal vedkommende på hospitalet? Det bør vi have undersøgt.

Sygeplejersken 2000 nr. 11, s. 21

Af:

Jesper Weisman, ledende oversygeplejerske, Alkoholenhederne under Hovedstadens Sygehusfællesskab,

Ulrik Becker, ledende overlæge i Alkoholenhederne under Hovedstadens Sygehusfællesskab

I årenes løb er der lavet analyser af de dødsfald, der forekommer i detentionerne, og mange dødsfald kunne være undgået. En finsk undersøgelse tyder således på det. Men det er en fejlslutning, at observation og behandling af de pågældende patienter i hospitalsregi fuldstændigt ville kunne forhindre dødsfald.

Vi tror, at antallet af dødsfald vil blive reduceret, men der er ikke nogen sikker evidens. I årene 1980 til 1995 døde mellem 31 og 56 danskere pr. år med alkoholforgiftning som hoveddiagnose. Det er ikke alle dødsfald i detentionerne, ja faktisk kun de færreste.

Hvor mange af disse dødsfald er sket efter indlæggelse på sygehus? Hvor mange kunne være undgået? Lad os få det undersøgt.

Der er indført forbedringer i detentionerne ­ enkelte steder med videoovervågning og alle detentionsanbragte skal ses af en læge. Tilsynet af en læge skete i København kun hos 39 pct., mens 52 pct. af de detentionsanbragte i resten af landet blev tilset. Det er udtryk for en meget betydelig forbedring af situationen i de københavnske detentioner. Et lægetilsyn giver imidlertid kun et øjebliksbillede af problemet. Det er vanskeligt for lægen at vurdere, om den berusede person er i en fase, hvor han får det værre og dermed i øget risiko for at få komplikationer, eller en fase, hvor han får det bedre. Er det ikke at stikke blår i øjnene på befolkningen at postulere, at en kortvarig lægeundersøgelse, selv om den er nok så grundig, giver nogen sikkerhed overhovedet? Vi ved, at man ved lægeundersøgelsen finder sygdomme og symptomer, som kræver hospitalsbehandling, men man kan ikke være sikker.

Vurderingskriterier

Af 1.000 københavnere blev 4 anbragt i detentionen i 1998 mod 3,2 pr. 1.000 indbyggere for resten af landet. I alt blev 14.122 danskere anbragt i detentionen i 1998.

Ud over de alkoholpåvirkede, der blev anbragt i detentionerne, blev der i 1998 indbragt 611 alkoholpåvirkede direkte til et sygehus af politiet, mens 1.308 blev bragt direkte til hjemmet. Hvad er det for personer? Hvordan gør man sig fortjent til at blive kørt på sygehuset eller hjem, hvis man er beruset? Hvilke vurderingskriterier anvender politiet? Vi vil postulere, at der ikke er forskel på de personer, der havner i detentionen, og dem, der sendes til observation på hospitalerne. Men igen ­ vi har ikke nogen sikker viden. Er det i virkeligheden tilfældigt, hvem der havner det ene eller det andet sted? Er det, fordi de detentionsanbragte er mere aggressive eller voldelige? Er der flere kriminelle blandt de detentionsanbragte? Har de detentionsanbragte et mindre alkoholproblem? Det ser ud til, at de, der anbringes i detentionerne ­ i hvert tilfælde i København ­ har færre afhængighedsproblemer og flere egentlige rusproblemer, ligesom de, der anbringes i detentionerne, hyppigere er yngre mennesker i arbejde.

En ting ved vi: de, der anbringes i detention, får ikke tilbud om behandling og heller ikke nogen former for almindelig råd og vejledning.

Det er ikke uproblematisk at flytte alle detentionsanbragte ind på de danske sygehuse. I nogle lande er der indrettet specielle afsnit til denne opgave. I akutte modtageafdelinger er man vant til at håndtere akut syge observationskrævende patienter. Her vil man godt kunne indrette lokaler til også at varetage den gruppe patienter, men det kræver yderligere ressourcer og accept fra hospitalernes og personalets side.

Det er såmænd ikke, fordi disse patienter er støjende, aggressive og voldelige. Det er dog igen et postulat. Nogle patienter vil være et problem, men det er vi vant til på hospitalerne. Hvert år behandles mange anholdte og indsatte på danske sygehuse under overvågning af politiet. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre med denne gruppe? Vi må holde fast ved, at det er en sundhedsfaglig opgave at observere og behandle disse patienter. Så må politiet komme på hospitalerne, hvis det er nødvendigt.

Man løser ikke problemet alene med lægetilsyn, og man kan ikke forhindre alle direkte alkoholrelaterede dødsfald. Men vi kan give disse mennesker en anstændig observation og behandling.

Jesper Weismann og Ulrik Becker er ansat i Alkoholenhederne under Hovedstadens Sygehusfællesskab.