Sygeplejersken
Faglig kommentar: På med ble og blybælte
Selv om man er fyldt 90 år, har man principielt krav på samme sygepleje som en smækker 37-årig, men principperne efterleves ikke altid på medicinske afdelinger og på plejehjem.
Sygeplejersken 2000 nr. 16, s. 37
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
I England skal gamle mennesker kunne køre i bus uden at være bange for at falde, knække brillerne og blive kastet rundt inde i bussen. Hvordan? Ja, det er ikke ved, at buschaufførerne lytter til velmente foredrag med psykologer, sociologer og sygeplejersker om aldringens mysterier. Næh, det er ved at gennemgå en pinefuld bustur som gammel. Chaufførerne bliver iført parykker, hatte og briller, der svækker synet. De får blybælter om ankler og håndled, så det er svært at løfte arme og ben, og så bliver de klædt på som 80-90-årige.
Det er den engelske pendant til ældresagen, der har fået ideen, som busselskaberne straks tog til sig, fordi man var grundigt trætte af klager over hensynsløs kørsel og brutale chauffører.
Kan vi bruge ideen til at bedre sygeplejen til gamle i Danmark?
Styrke, vilje og viden
I den seneste tid har redaktionen modtaget adskillige beskrivelser af elendig sygepleje til gamle patienter og beboere på plejehjem.
Indlæggene er skrevet af sygeplejersker, som pludselig har befundet sig i rollen som pårørende. De har oplevet, hvor pinagtigt det er at være vidne til, at kolleger på det groveste forsømmer sig imod selv de mest fundamentale principper i faget.
De meget gamle mennesker bliver ikke vasket, og de får ikke skiftet tøj, selv om det er snavset til af urin og afføring. De har smerter, som de ikke får medicin for, og de får ikke nok at drikke. Tiltaleformen til den 90-årige er fornavn. Et forkert fornavn vel at mærke.
En patient har tydelige tegn på blærebetændelse, som end ikke fører til, at urinen bliver undersøgt med en simpel stix, selv om lugten af kolibakterier fylder hele stuen.
Virginia Henderson
Alle sygeplejersker kender Virginia Hendersons opfattelse af sygepleje: ''Sygeplejerskens særlige hverv består i at bistå det enkelte menneske, hvad enten han er syg eller rask, ved enhver handling til sundhedens fremme eller generhvervelse, som han selv ville foretage, dersom han havde fornøden styrke, viden eller vilje dertil...''
De fleste kender også grundlaget for sygeplejen, som i Virginia Hendersons udformning består af 14 grundlæggende behov.
Spise og drikke passende. Udskille affaldsstoffer. Holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder, f.eks.
Ingen af disse behov blev vurderet og imødekommet hos de gamle mennesker. De fik en seng, og det var alt.
Det kan være, fordi der er meget stor personalemangel på de pågældende afdelinger og plejehjem. Det kan være, sygeplejerskerne er fuldstændig klar over, hvor dårlig sygeplejen tager sig ud. Det kan være, de endda er kede af det. Men hvorfor siger de så ikke det?
Glem lige tandbørsten
Uddannelse kan foregå på mange måder. Det må de engelske buschauffører sande. Overført til sygeplejen skulle sygeplejersker måske prøve at gå med ble i et døgn for at få en fornemmelse af, hvordan det føles, når den er drivvåd. Måske skulle de prøve at ligge i en seng på lokalcentret og hive forgæves i klokkesnoren med et tungt blyarmbånd om håndledet. At blive forment adgang til et bad i syv dage, at undvære tandbørstning og at spise med venstre hånd, mens maden er placeret på et forkert indstillet sengebord uden at være skåret ud i passende stykker.
Lyder det nedværdigende og ydmygende? Det er, hvad en del af de rigtig gamle patienter og beboere på plejehjemmene udsættes for.
De gamle fik en seng, jo tak. En ledig seng er bare ikke sygepleje. Men det kan man selv vurdere, hvis man tør vove eksperimentet.