Sygeplejersken
Mia har egen konsultation
På Vårdcentralen i Ystad foretager distriktssygeplejerske Mia Berglund den første vurdering af patienternes problemer. Hun har egen konsultation for patienter, der ikke behøver en læge, og en vis afgrænset ordinationsret. Om eftermiddagen arbejder hun som sundhedsplejerske.
Sygeplejersken 2000 nr. 16, s. 12-15
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
For Malte Jönsson, Martina Lindquist og andre svenskere er distriktssygeplejersken indgangen til sundhedsvæsenet. Det er hende, man henvender sig til, når man er bekymret over blodtrykket, har feber eller brug for en ny recept.
Distriktssygeplejersken har sin egen konsultation på den lokale vårdcentral. Når folk ringer om morgenen, er det hende, der vurderer, om patienten skal have en tid hos en af Vårdcentralens læger, eller om de kan nøjes med at møde op hos hende.
Hun behandler og kontrollerer, så længe det drejer sig om mindre ting, og hun kan skrive recepter på en række lægemidler af mere uproblematisk slags.
Hun rådgiver, også børnefamilierne, for i Sverige er sundhedsplejen ikke skilt ud fra resten af den primære sundhedstjeneste.
Den svenske distriktssygeplejerske tager sig af både børn og voksne og ligner til forveksling den familiesygeplejerske, WHO ser som den centrale figur i det 21. århundredes sundhedsvæsen.
Sverige har aldrig haft en primærsektor, der var bygget op omkring de praktiserende læger som i Danmark. Når svenskerne har sundhedsproblemer, går de i stedet til Vårdcentralen, hvor amtet har ansat læger, sygeplejersker, terapeuter med mere i et lille behandlingscenter.
Politisk har der dog længe været interesse for den danske model. I nogle områder har man indført et såkaldt familielægesystem,
Side 13
Annonce
Side 15
og antallet af privatpraktiserende læger er voksende. Ikke mindst i et område som Skåne, hvor politikerne går kraftigt ind for privatisering og konkurrence i sundhedsvæsenet.
Udvidet lægehus
Ystad er en lille skånsk provinsby på kanten af Østersøen, af danskere bedst kendt for færgeforbindelsen til Bornholm. Kommunen omfatter også landbrugsområderne uden om byen. Den har i alt 26.000 indbyggere, og ældrebefolkningen er stor.
Ystads sundhedsvæsen består af en vårdcentral, en halv snes privatpraktiserende læger og et mindre sygehus, Lasarettet, med fødsler og akutmodtagelse.
På Vårdcentralen er der ansat syv læger, otte distriktssygeplejersker med egen konsultation, fysio-, ergo- og fodterapeuter og sygehjælpere, der går lægerne til hånde og tager prøver. Tre af distriktssygeplejerskerne har konsultation i små bysamfund i nærheden af Ystad.
Distriktssygeplejerskerne på Vårdcentralen skal ikke forveksles med de distriktssygeplejersker, der er ansat i kommunernes hjemmesygepleje. Distriktssköterska betyder kun, at man har den etårige videreuddannelse, som kræves i begge job.
Vårdcentralen har også en diabetessygeplejerske, en astmasygeplejerske og en sygeplejerske, der har specialiseret sig i at fjerne vorter. Endelig er der en særlig idrætsskademodtagelse, hvor læge, fysioterapeut og sygeplejerske arbejder sammen.
Lang arbejdsdag
Mia Berglund, 38 år, er distriktssygeplejerske med ansvar for et af Ystads fem bydistrikter, Östre II. Hun har været på vårdcentralen i 10 år og får 18.500 svenske kr. i månedsløn (16.280 danske kr.). Efter skat bliver det til godt 12.000 svenske kr. (godt 10.500 danske kr.).
Arbejdsugen er på 40 timer, men hun betaler selv en del af sine pauser, så hun er på arbejde i ni timer. Om tirsdagen arbejder hun sent, fra kl. 12 til 21. Men torsdag den 23. marts er en almindelig arbejdsdag, som starter med telefontid fra kl. 8 til 9.30.
Denne solrige forårsdag kan hun konstatere, at der er megen forkølelse og ondt i halsen. Et par mødre, som hun kender i forvejen, fordi hun er sundhedsplejerske for familien, ringer om råd mod forkølelse og forstoppelse og problemer med amningen.
Flere voksne ringer om ondt i halsen, og hvis de har det dårligt, booker hun en tid hos lægen. Ellers får de en tid hos hende selv. Hun tager en test for streptokokker og sørger for at få lægen til at skrive recept på penicillin, hvis det er aktuelt. Men viser testen ingenting, sender hun folk hjem igen med gode råd.
Side 14
Som alle distriktssygeplejersker har hun lov til at skrive recepter på bestemte lægemidler, men hun gør det sjældent. Sidst var for en uge siden, da hun udskrev penicillin til et barn med skarlagensfeber.
Ellers er det mest øjensalve og midler mod hudproblemer, hun skriver recept på. Samt almindelig smertestillende medicin.
Man kan ganske vist købe de samme præparater i håndkøb som i Danmark. Men når distriktssygeplejersken eller lægen skriver en recept, er de billigere, og salget er ikke begrænset til 20-30 tabletter ad gangen som ved håndkøb.
Også sundhedspleje
Efter en kaffe- og knækbrødspause fra 9.30 til 10 går Mia Berglund i venteværelset og begynder at kalde sine patienter ind. Hun har konsultation til kl. 11, og derefter hedder det papirarbejde til middagspausen fra kl. 12 til 12.45.
Men hun når sjældent at blive færdig med patienterne før henad 11.45. Heller ikke i dag, hvor hun har i alt 15 patienter.
Den største enkeltgruppe er ældre mennesker, der skal have kontrolleret deres blodtryk. To ældre mænd skal have en indsprøjtning med et middel mod prostatakræft. Et par yngre patienter kommer med henholdsvis en byld og et inficeret kradsesår på ryggen.
En ung pige, som arbejder i en daginstitution, har ondt i halsen og kommer for at få taget en streptokoktest. Testen er negativ, det kan Mia Berglund berolige hende med, og hun går hjem med de sædvanlige husråd.
Også sundhedspleje
Der kommer også et par unge mødre med deres spædbørn. Jacqueline på otte måneder er opereret for navlebrok og skal have taget stingene.
Hendes mor, Martina Lindquist, benytter lejligheden til at få et par gode råd. Jacqueline har haft diarre i flere dage og er helt hudløs. Hun har prøvet med majsvælling, men det hjalp ikke.
Det viser sig, at Jacqueline får sin sædvanlige kost ved siden af, og Martina Lindquist får det råd kun at give hende majsvælling.
Jacqueline og Gabriel på ti måneder, som kommer et øjeblik efter, er børn, som Mia Berglund kender i forvejen. Hele hendes eftermiddag, fra kl. 12.45 til 17 er afsat til sundhedspleje, dels i konsultationen, dels på hjemmebesøg. Hun har fast kontakt med 250 børn, som hun følger, fra de kommer hjem fra barselsafdelingen, til de begynder skolen som 7-årige. Så afleverer hun dem til skolesygeplejersken.
Sundhedsplejen starter med et hjemmebesøg, og så følger børnene i øvrigt et fastlagt program med helbredsundersøgelser og vaccinationer på fastlagte tidspunkter. Det står distriktssygeplejersken alt sammen for. Forældrene kan også bestille tid om eftermiddagen efter behov, og det er typisk distriktssygeplejersken, der tager sig af børnesygdomme og mindre alvorlige problemer.
Derfor har distriktssygeplejersken også lov til at udskrive antibiotika mod skarlagensfeber, selv om behandling af infektionssygdomme i øvrigt er lægens bord.
Brugerbetaling
Et besøg i sygeplejerskens konsultation er gratis, mens der er brugerbetaling på lægebesøg. En lægekonsultation koster 100 svenske kr. i brugerbetaling, plus 100 kr. ekstra, hvis der er tale om hjemmebesøg.
Det gælder uanset, om man søger en distriktslæge på Vårdcentralen eller en privatpraktiserende læge.
I Sverige har der manglet læger i mange år, og sundhedsmyndighederne har på forskellig vis forsøgt at lette presset på lægens konsultation. Det er en del af baggrunden både for brugerbetalingen og for sygeplejerskernes ordinationsret.
Region Skåne har en politisk vedtagelse om, at patienter højst må vente en uge på en tid hos lægen. Men på Vårdcentralen i Ystad må patienterne vente 5-6 uger på en lægekonsultation, hvis det ikke drejer sig om noget akut.
Vårdcentralchef Agnetha Svensson betragter da også lægemangelen som Vårdcentralens største problem. Der er ikke bevilget penge til nye lægestillinger, selv om flere og flere opgaver bliver flyttet fra sygehusene til primærsektoren.
Region Skåne blev dannet sidste år ved sammenlægning af Malmø by og de to skånske amter, Malmøhus Län og Kristiansstad Län. Det er et af de områder, hvor lokalpolitikerne går ind for privatisering og øget konkurrence i sundhedsvæsenet.
I en årrække har man f.eks. opmuntret læger til at oprette privat praksis. Det har givet resultater, og efterhånden er der flere privatpraktiserende læger i Ystad end distriktslæger på Vårdcentralen. Hos de privatpraktiserende er ventetiden heller ikke helt så lang.
Et andet led i bestræbelserne er den nye organisationsform, som Region Skåne har indført fra 1. januar 2000.
I hver af regionens fem sundhedsdistrikter er der oprettet et bestillernævn, der på regionens vegne skal indgå kontrakter med producenter af sundhedsydelser. Det vil sige vårdcentraler, sygehuse, praktiserende læger, redningskorps m.m.
Agnetha Svensson har indgået den første aftale med nævnet, som specificerer, hvad Vårdcentralen i Ystad skal præstere, og hvad den til gengæld får af budget.
Men organisationsformen er endnu meget ny, og foreløbig er der ikke tale om væsentlige ændringer.
Mia Berglund var en af de første distriktssygeplejersker i Ystad, der tog den nødvendige efteruddannelse i farmakologi og sygdomslære, da distriktssygeplejerskerne på Vårdcentralerne og i den svenske hjemmepleje fik ret til at udskrive recepter i 1994.
I dag ligger undervisningen som en del af den etårige videreuddannelse til distriktssygeplejerske.
Ordinationsretten bliver ikke brugt i større udstrækning. Men den er alligevel meget værdifuld, siger lederen af Vårdcentralen i Ystad, Agnetha Svensson, som selv er sygeplejerske:
''Den uddannelse, som er knyttet til ordinationsretten, giver en klar kompetenceforøgelse. Distriktssygeplejerskerne er bedre i stand til at vurdere og rådgive patienterne i dag.''