Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resuméer af international forskning

Sygeplejersken 2000 nr. 16, s. 52

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

ERFARING MED AT DRAGE OMSORG FOR EN ELSKET PERSON

Gates KM. The Experience of Caring for a Loved One: A Phenomenological Study. Nurs Sci Q SAGE Publications, Inc.2000; 13(1): 54-9.

Artiklen refererer til ny litteratur med fokus på omsorgsgiverens livskvalitet i relation til omsorgsmodtageren. Tidligere forskning beskriver mest omsorgsgiverens mange opgaver, der kan opleves som en byrde. Gates når frem til, at der også er positive sider og personlig tilfredsstillelse ved at drage omsorg for nære slægtninge.

Studiet benytter Parses teori om menneskelig bliven og van Kaams fænomenologiske metode til at udforske omsorgsgiveres liv, når de drager omsorg for en ældre, elsket slægtning.

Formålet med studiet var at afdække meningen ved at drage omsorg for ældre, nære slægtninge. I studiet indgik ni deltagere, datter, ægtefælle eller kusine til den syge, som oftest var dement. Data var f.eks. interview, der blev transskriberet til data. Van Kaams seks analyseniveauer blev benyttet: Kategorisering af nedskrivninger, oversættelse af deltagernes udsagn, udeladelse af uvæsentlige elementer, hypotetisk identifikation af strukturel definition, sammenligning og definition af opståede fænomener.

Studiet fandt fem fælles elementer i erfaring med at drage omsorg for en elsket person:

  1. Omsorgsgiveren må have en skarp hukommelse.
  2. Omsorgsgiveren må ihærdigt fortsætte omsorgen.
  3. Omsorgsgiveren må bibringe den syge en nærende ''given'' samtidig med en bekræftende ''modtagen.''
  4. Omsorgsgiveren kan opleve en stigende nydelse f.eks. i form af humor samtidig med følelsen af bånd af sorg.
  5. Omsorgsgiveren kan have øjeblikke med opløftende samhørighed med den syge og dale af ensomhed.

A Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.

OPFATTELSER AF LIGESTILLING I HOSPITALSVERDENEN

Öresland S, Jakobsson A, Segesten K. To See or Not to See. Scand J Caring Sci 1999; 13(4): 227-33.

Hvordan står det til med lægers og sygeplejerskers opfattelse af ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen, og hvordan hænger opfattelserne sammen med profession, køn og alder?

Spørgsmålet belyses i et svensk forskningsprojekt, der i en spørgeskemaundersøgelse med læger og sygeplejersker som respondenter, dokumenterer, at ligestilling ikke er en automatisk konsekvens af generationsskifte.

Undersøgelsen er en del af en større ligestillingsundersøgelse, som blev iværksat i 1995 på et svensk universitetshospital for at skaffe informationer som grundlag for udarbejdelse af ligestillingspolitik og fremtidig organisering på hospitalet. Man undersøgte opfattelsen af ligestilling generelt og i forhold til chance for uddannelse, mulighed for forfremmelse, og hvorvidt kvinders og mænds synspunkter, viden og talent blev betragtet som ligeværdige, lønforhold, mulighed for indflydelse på egen arbejdssituation, personlige overgreb og sexchikane.

Undersøgelsen peger på, at kvinderne har samme opfattelse af, hvordan det står til med ligestilling, uanset om de er læger eller sygeplejersker og uafhængigt af deres alder. Tilsvarende har mændene ensartede opfattelser. Men hvor kvinderne vurderer, at værdier og betingelser på arbejdspladsen hovedsagelig er til fordel for mændene, mener mændene, at ligestilling generelt er et faktum på hospitalet. Denne undersøgelse kan altså ikke påvise tegn på ændringer i det kønsmæssige hierarki i sundhedsvæsenet. Tværtimod synes stereotype kønsopfattelser at blive forstærket fra den ene generation til den næste.

Af Kirsten Lomborg, afdelingslærer, cand.cur., exam.art.