Sygeplejersken - 2000 - 17

Der skal prioriteres i sundhedsvæsnet. Hvem skal have tilskud til sygdom og hvor meget? Og hvor ligger vores eget ansvar for at forblive raske?

Er sundhedsvæsenet ved at være modent til, at patienterne forholder sig åbenlyst kritisk til personalets adfærd? En folder fra Sygehusene i Ringkøbing Amt varsler nye tider.

En yngre patient døde på afdelingen, og Ekstra Bladet bad om en kommentar.

Sygepleje bør hvile på evidens ­ forskningsbaseret viden ­ frem for erfaringsbaseret viden. Artiklen beskriver evidensbegrebet og arbejdet med at evidensbasere kliniske retningslinier inden for sygepleje til patienter med apopleksi.

Bag hver eneste låst celledør i en arrest sidder et menneske med brug for hjælp. En sygeplejerske beretter om livet bag murene, blandt narkomaner, betjente, psykisk syge og isolationsfængslede.

En arbejdsulykke for en sygeplejerske er ikke altid en arbejdsulykke for de myndigheder, der skal anerkende den. Højesteretsdom på området ændrer ikke ved myndighedernes syn på sagen.

For første gang har en sygeplejerske fået anerkendt sin nedslidning af ryggen som en erhvervsbetinget sygdom.

Sygeplejersker og sygehjælpere har et fælles problem. De har meget svært ved at få anerkendt en arbejdsskade, selv om skaden er en direkte følge af et enkelt tungt løft på jobbet.

Det er over 10 år siden, de første kommuner brød barrieren ned mellem plejehjem og hjemmepleje, og siden er de integrerede ordninger slået igennem overalt i landet. Ingen har imidlertid undersøgt, om ordningerne har været til gavn for brugerne.

De ældre, der i dag flytter i beskyttet bolig eller på plejehjem, er mere svækkede end de gamle, som politikerne havde i tankerne, dengang ''længst-muligt-i-eget-hjem-politikken'' blev formuleret. De svækkede ældre har brug for den tryghed, det giver, at have et stabilt personale omkring sig. Netop i forhold til disse ældre har de integrerede ordninger nogle svagheder. Der mangler personale til at tage hånd om andet end den punktvise pleje.